Hestens Sande Jeg


2Likes
5Kommentarer
1313Visninger
AA

1. Hestens Sande Jeg

Hun var ung, og altid livlig. Hun kom fra en lille stamme,
hun var beundret og misundet af alle fordi hun var så køn
og kunne danse så smukt.

Hun var født uden en stemme, og mange kunne ikke
forstå hende.

En dag, ude på en stor eng, mødte hun et rovdyr.
Hun blev bange men hun kunne ikke råbe efter hjælp.
Da rovdyret så hvor køn hun var, blev han misundelig.

Han dræbte hende af jalousi, og lod hendes krop ligge
hvor den faldt. De andre dyr så dette, og græd over
hendes ulykke.

Ørnen satte sig ved siden af hende og sang “ lad ikke
dette være slut, du er en nu del af os, lad os blive til en
del af dig på ny, lad ikke dette være slut”

Ulven, bisonen, kranen, haren og edderkoppen og
satte sig ved ørnens side, for de havde hørt dens
sørgelige sang.

Edderkoppen sagde til ørnen, at den ville spinde
hendes krop sammen igen, men edderkoppen sagde
også at den ikke kunne gøre godt uden at gøre ondt
også. Ørnen accepterede edderkoppens foreslag.

Ørnen sagde til hende, vær lige så fri som jeg, du
skal længes efter dette sted, hvor du var skabt,
dit hjerte skal altid vide hvor du hører hjemme. Jeg
kan ikke give dig en stemme, men i stedet giver jeg
dig et bedre kald end jeg har.

Ulven sagde til hende, vær lige så loyal for din flok
som jeg, vig ikke fra deres side, du vil finde tryghed
hos dem du holder af. Jeg giver dig endnu større ører
end jeg har, så du kan hører bedst.

Bisonen sagde til hende, vær lige stædig som jeg,
giv ikke op når du løber, du skal være utrættelig.
Jeg giver dig endnu stærkere klove en jeg, så du
kan løbe fra alle.

Haren sagde til hende, vær lige så atletisk som jeg,
vær hurtig til at reagere, tænk hurtigt. Jeg giver dig
endnu mere hurtighed end jeg selv besidder, så ingen
kan fange dig.

Tranen sagde til hende, vær lige så yndefuld som jeg,
selvom du måske er stor, skal du kunne svæve. Jeg
giver dig endnu længere ben end jeg har, på dem skal
du danse bedre end aldrig.

En krave landede ved siden af dem, og i hans næb
havde han alle hans mest elskede skatte. Han lagde
dem på jorden ved siden af hende og sagde; “ Mine
skatte er fulde af farver og glitter. Hver gang du er
født vil jeg farve dig med en af dem, og lade dig skinne
som dem, når solen skinner på dig.


Edderkoppen gav hende det onde først, når de ser din
dans og din skønhed, vil de misunde dig og gøre dig ondt,
og du vil ikke kunne bede om hjælp, for du er uden
stemme, så folk vil ikke forstå dig. Så hvis ikke din
skønhed til alle. Du vil for altid leve i frygt for dit liv,
og rovdyr vil altid jagte dig.

Og derefter det gode, vis kun din skønhed og din dans
til dem der vil rose dig, og de vil være gode ved dig. De
vil hører dig uden du skal tale. De vil behandle dig godt,
og du vil ikke føle frygt hos dem.

Edderkoppen spandt et spind og samlede alle de dele
dyrene havde givet hende og satte dem sammen, mens
ørnen sagde til hende;

“De vil lede efter håb og søge efter deres drømme hos dig.
Jeg vil lade dem spejle sig i dig, og du skal lade dem finde
det de søger”

"Når de føler sig hjemløse, lad dem finde hjem i din frihed.
Når de føler sig alene, giv dem tryghed.
Når de føler sig svage, vis dem styrke.
Når de føler fanget til jorden, lad dem svæve med dig."

"Du er hesten."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...