Hvad I Andre Ikke Ved

Historien handler om en ung pige, vis far døde, da hun var lille. Hun går og drømmer inderligt om, at hun en dag vil opleve, hvordan det er, at have en far. Det får hun muligheden for, da hun får en ny papfar ved navn Kristian. Alt ser ud til at være perfekt, men er det nu også det? Alice bærer på en stor hemmelighed og ved ikke hvordan hun skal få det sagt.

1Likes
2Kommentarer
1232Visninger
AA

2. Kaos I Skolen

Jeg var kvæstet og jeg magtede ikke, at høre på mine venners medlidenheds fyldte blikke og mine læreres bekymrende spørgsmål. Jeg magtede ikke, at skulle besvare spørgsmålet: "Er du sikker på at du er okay?" og "Hvad er der galt med dig, Alice?", med et simpelt "Ingenting." og "Ja." Jeg vidste at de ikke ville forstå det og jeg vidste, at jeg ikke kunne fortælle dem det.

Jeg kom over på skolen og alt var som jeg havde forventet det. Jeg plejede at være den populære og sociale pige, som alle ønskede at være. De fleste syntes jeg havde en flot kropsbygning med flot barm, kønt ansigt og langt, lyst hår. De kaldte mig prinsessen. Men lige nu, følte jeg mig ikke som en prinsesse. Jeg følte mig ulækker og frastødende. Men det ville de ikke kunne forstå.

Klokken ringede og jeg tog mig selv i, at sidde og ridse med min blyant ned i bordet. Min veninde, der sad ved siden af mig, tog min hånd og spurgte: "Er du okay Alice? Jeg kan virkelig ikke forstå dig. Du har været så underlig på det sidste. Du ved jo, at du kan fortælle mig alt."
Det var nok til, at jeg eksploderede. "Nej, jeg er for helvede ikke okay! Og det rager ikke jer, hvad har med mit privatliv at gøre. Og som du selv sagde, kan du ikke forstå mig, så hvorfor skulle jeg fortælle dig, hvad der er galt med mig!? Det kommer alligevel videre til alle på skolen! Så tag dog og lad mig være!" Alle i klassen kiggede efter mig, da jeg gik målrettet ud af klasselokalet. Vores lærer fulgte efter mig, men gav op, da jeg gav hende fingeren og bad hende om at skride.

På vej hjem fra skolen, følte jeg alles blikke rette sig mod mig, da jeg gik igennem gågaden. Deres blikke, fik mig til at skamme mig over, hvad jeg havde sagt og gjort. Men hvad skulle jeg gøre? Igen lade som om, at alting var helt okay? Det var slut med at lade som ingenting, men fortælle dem, hvad det handlede om, var udelukket.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...