Never say never.

Stella er en godt og vel 14 årig pige der flytter til Atlanta, med sin mor og sin far, Stella er meget ked af det og oprevet, men det bliver straks bedere da Stella møder den flotte Christian Beadles, og den lækre verdens kendte stjerne, Justin Bieber. Stella for et crush på Christian, og får en ny bedste veninde, Samina. Stella kommer ud for både op- og nedture, Christian kommer ud for en ulykke, overlever han, og HVIS han gør for det så konsekvenser i fremtiden?

3Likes
16Kommentarer
2208Visninger
AA

3. Forrådt..

Næste dag kom jeg i skole, og helvedes time var kommet. Det var frikvarter, og jeg gik hen mod kantinen, selvom jeg ikke havde lyst. Da jeg åbner døren til kantinen, er det første jeg ser, Darren der sidder ved det første bord og kysser med min bedste veninde, Katelin. Tårerne pressede sig frem, og jeg blev så vred så jeg kunne mærke mine kinder blussede. Jeg blev så ked af det og såret over at se dem sammen. Dér. Darren vendte hovedet mod mig og jeg så lige ind i hans undskyldende øjne, men de virker ikke på mig. Jeg løb væk fra kantinen med Darren og Katelin i hælene.
"Stella!" råbte Darren, og jeg kunne høre han var ked af det, men det var jeg fanme også, og det han gjorde var bare så meget IKKE iorden. Jeg stoppede op. Uden at vende mig op sagde jeg bare:
"Fuck dig Darren, og også dig Katelin!!" råbte jeg vredt og gik videre. Jeg kunne føle en masse blikke rettet lige imod mig.
"HVAD FANDEN GLOR I PÅ!!" det var den normalt lidt stille, ikke særlig stædige pige der råbte det. Men det føltes godt, at komme ud med al sin vrede.
"Vent, Stella.. Undskyld.!!" sagde Darren.
"Det er bare ikke godt nok Darren." sagde jeg stille.
"Hvad mener du?" sagde han.
"Det er slut Darren."
"Hvad!?" sagde han måbende
"Er du fatsvag? Det er slut, finito, done, definitieve. Er det fattet?"
"Definitieve, a'la hvad?"
"Slut, på hollandsk." sagde jeg blære-røvsagtigt
"Og jeg ved ikke om du har hørt nyheden, men jeg flytter. Til Atlanta."
"Hvad, hvorfor, Stella. Stella, vent!!" sagde han forvirret. Mine sidste ord var: "Hils den billige so til Katelin, og sig at hun kan rende mig, og at hun slet ikke skal prøve at kontakte mig for at sige undskyld eller lign."
Jeg løb ud af skolen, jeg kastede et blik tilbage da jeg åbnede døren. Katelin græd, jeg tænkte over om jeg måske havde været for ond? Nej fanme nej, de har året mig dybt, og jeg vil aldrig se dem mere. Aldrig. Intet kunne få mig til at tage den nar tilbage efter alt det lort. Så smækkede jeg døren og løb ud af skolegården. Da jeg kom smed jeg mig på min seng, og underligt nok vare jeg glad. Glad for at det var på den måde det sluttede, hellere det end at tude når man skal sige farvel, for nu ved jeg at jeg aldrig vil tage ham tilbage. Nu kan jeg rejse fra NÆSTEN alt, uden at føle at jeg har svigtet nogen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...