The JB hater! 2<3

Sam er endelig færdig på kostskolen, og kommer endelig hjem. Men er noget forandret?

17Likes
78Kommentarer
5883Visninger
AA

1. Sidste eksamen!

Jeg sad og vred mig i stolen, på grund af nervøsitet. Jeg sad og var i gang med en dansk eksamen, som var den sidste, vi skulle have, og så skulle vi ud, af den her kostskole, hvilket jeg glædede mig til. Dansk, var sådan et let sprog! 21. spørgsmål: Hvad sætter man foran udsagnsord? Nemt nok, at/jeg. Jeg skrev det hurtigt, og nåede så slutningen af testen, og satte mig afslappet og tilfrdst, bagud i stolen. Jeg smilede selvtilfredst rundt i klasselokalet, hvor alle andre, stadig var i gang med deres 15. spørgsmål. Jeg kiggede op på vores lærer, og sendte ham det blik, der betød, at jeg var færdig. Han gik ned til mig, og tog min test, med sig op, til hans bord. Han satte sig til at rette den. Han havde sikkert ikke andet, at give sig til. I den tid jeg havde været her, havde jeg opdaget, at der kun var mandlige lærer. Hvilket var lidt provokerende, for så var der ikke en eneste kvinde/pige, jeg kunne snakke med, som... der er ikke et ord for det. Håber, du forstår hvad jeg mener. I det år efter Justin, Chris, Chaz, Ryan og Caitlin sidst var her, havde de ikke besøgt mig efterfølgende. Jeg havde mødt op til basketball kampene, men Justin var stoppet. Jeg var begyndt at tvivle på, om de stadig kunne lide mig, eller om de var begyndt at undgå mig. Jeg havde været et nervevrag, de sidste par uger, og bare gået rundt, med et stort, falskt smil, og været afslappet, i andres øjne, men indeni, skreg jeg. Hvis jeg havde gjort det i vores klasselokale, ville ingen kigge op. Sådan havde jeg det, i hvert fald. Ingen tænkte så meget på mig mere, som før, hvor bordet i cafeteriet tit blev prop fyldt, få sekunder efter, jeg havde sat mig. Nu gik der lidt tid, før der var fyldt, og der var ikke så mange, der kiggede efter mig. Heldigvis! Klokken ringede, og afbryd mig, i mine dybe tanker. Alle lagde deres blyanter, og deres tester, blev samlet sammen. Jeg fulgtes med Mac ud af klasselokalet, og så gik vi ned på vores værelse, hvor der var ret tomt, da vi havde pakket vores kufferter, der stod i hver ende af værelset, da vi skulle afsted i dag, efter vi havde fået papir, på vores karakterer. Så ville vi være fri, og kunne tage hjem. ENDELIG, var min eneste tanke, til det. Jeg var virkelig træt, af det her sted. Jeg ville bare hjem, til mine dejlige venner. Jeg blev afbrudt, af Mac, der rømmede sig. Jeg kiggede over på ham, med et stort smil. "nu da vi nok ikke ser hinanden igen, må jeg så godt få dit nummer?" sagde Mac, med et stort, nervøst smil. Jeg nikkede, og tastede det ind, på hans telefon, og han gjorde det samme, på min telefon. Så ringede det, og det betød, vi skulle samles, for at få vores karakterer, og derefter skride, fra det her sted, forevigt. Dejlig sætning, i mine tanker. Vi tog hver vores kufferter, og gik så sammen over i vores klasselokale, hvor vi skulle have vores karakterblad. Vi satte os på vores pladser, hvor vi havde et papir, på vores bord, med den blanke side, op ad. Så kom vores lærer ind - som jeg sært nok, ikke havde fået navnet på - og smilede stort. "i må godt, vende jeres papirer," sagde vores lærer, og så lød der en skratten af papirer, da alle vendte deres karakterblad. Jeg kiggede tilfredst, ned af mit. Jeg havde fået 10 i alt, udover dansk, hvor jeg havde fået 12. Jeg var overlykkelig, da jeg aldrig havde set mig selv, som speciel klog. Mig og Mac kiggede på hinandens. Vi havde fået cirka lige karakterer, der var dansk, der gjorde forskellen. Han havde fået 4, mens jeg havde fået 12. Ellers, havde vi fået lige karakterer. Vi smilede stort til hinanden, mens vi fulgtes ud, af kostskolen, og endte med at stå, ved fortorvet, og vente på vores forskellige, chauffører. Jeg ville blive hentet, af mine dejlige venner, som sært nok havde ringet til mig, efter 1 år. Da vi stod der, kom der 2 drenge, over til os. Det var de sorthårede fyre, der havde sat sig foran mig, ved cafeteriet. Den ene hed sjovt nok; Sam og den anden, hed Simon. De smilede stort, og så lavede vi gruppekram, alle fire. Vi udvekslede også numre, og så lød der en dytten, bag os. Det var selvfølgelig mine dejlige venner! Nu stopper jeg altså, den der sætning 'dejlige venner'! Jeg har tænkt det, jeg ved ikke, hvor mange gange. Det var faktisk provokerende. Ikke fordi de ikke var det, men ejg tænkte aldrig sådan, om andre. Jeg gik hen til bilen, og lagde hurtigt mine kufferter ind, hvorefter jeg satte mig ind. Jeg opdagede hurtigt, at Justin og Chris manglede. Jeg sad imellem Chaz og Ryan, mens Caitlin sad i førersædet. "hej, venner!" sagde jeg, og kiggede smilende, rundt på dem. "hej Sam," råbte de, så jeg flækkede af grin. Det var dejligt, at høre deres stemmer igen. Det ville blive godt, at komme hjem igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...