JDB - I'mma tell you one time.

Amy Lily Johnson, 15 år i starten. - Hovedperson/Jeg-fortæller.
Justin Drew Bieber, 16 år i starten. - Kendis/Dreng.
Emma Christensen, 15 år i starten. - Amy's bedsteveninde.

2Likes
16Kommentarer
1726Visninger
AA

3. Glemsom

Jeg vågnede ikke ved at en alarm ringede, men af Justins bløde stemme der sang "Love Me". Jeg tænkte det nok var en del af min drøm, men eftersom den blev ved længe, og blev højere og højere, mens noget vibrerede ved siden af mig, regnede jeg, trods morgentræthed, ud at nogle måtte være ved at ringe til mig. Jeg skulle lige til at tage den, da der blev rødt på min mobils skærm, og der stod:
"1 ubesvaret opkald fra: Bedsteveninden. <3"
Jeg sukkede, og satte mig så op i sengen. Jeg kiggede hurtigt hen på Sira, der stadig sov, selvom ringetonen var utroligt høj. Måske var det bare mine øre der forstørrede lyde, når jeg var træt.
Jeg trykkede på 'opkald'-knappen, inde under "Bedsteveninden. <3" der selvfølgelig var Emma.
"Amy?!" råbte hun i den anden ende. Hun virkede bekymret.
"Ja?" spurgte jeg langtrukkent, og gabte.
"Du ringede ikke!" - Nu lød hun sur.
"Hvornår?" Jeg gned mig i øjnene med venstre hånd, da jeg holdte mobilen med den højre.
"Igår! Du skulle ringe inden du gik i seng .."
Det gav et sæt i mig. "Åh gud, jeg glemte at ringe til min mor!" råbte jeg bekymret.
"Jaja, bare glem mig .." kunne jeg høre Emma. "Jeg er alligevel bare ligegyldig .."
Skærmen blev igen rød.
"Opkald afsluttet kl. 07.09" stod der på skærmen. Jeg havde ikke tid til at tænke på at gøre Emma glad igen, min mor kunne tro at jeg var død!
Jeg ringede til hende, og heldigvis havde hun bare tænkt at jeg hyggede mig så meget at jeg havde glemt alt om hende.

Det havde jeg faktisk også. Jeg var kommet til at sidde sammen med Sira, Sally, Caitlin og fire andre som jeg hurtig kom i snak med, ved et langbord. Der var to drenge ved vores bord, Zac og Jaden. Udover dem, var der to piger. Den ene hed Melody, og havde langt krøllet brunt hår, som hun havde pyntet med et hårbånd. Hun var iført en afslappet kjole, der egentligt lignede en nederdel og en top der var sat sammen. Den øverste del, til under brysterne var stribet med blå og hvid, og den nederste del var blå. Hun havde et smalt lille sort bælte på, lige under brysterne. Hendes smil var utrolig venligt, og hun virkede meget sød. Den anden hed Selina, og havde blond hår. Hun spiste en hel del, og snakkede en hel del. Hun virkede som en meget spontan pige, men hun var måske lidt overdrevet for mit vedkommende.
Jaden så utroligt sød ud, og han smilede hele tiden til mig. Han havde et specielt glimt i øjnene, som jeg synes var utrolig kært. Zac havde halvlangt hår, og var en smule buttet. Han spiste også en hel del, så Selina og ham kom hurtigt i snak om ynglingsmad.
Jeg snakkede mest med Caitlin, omkring Justin Bieber og Christian Beadles. Hun var meget åben, også da jeg spurgte ind til hende og Justins forhold. Hun virkede som om hun var kommet godt over det, og sagde at hun stadig elskede ham som en ven.

Nu lå jeg der og tænkte over tingene, med min mobil liggende på maven. Den vibrerede kort. Jeg åbnede skærmlåsen, og tjekkede sms'en. Den var fra min ekskæreste, som forresten hed Matt.
Jeg åbnede den for at læse den.

Amy? Fik du min sidste sms? Jeg savner dig. Undskyld jeg var sådan en idiot da vi var sammen. Jeg vil gerne gøre det hele godt igen, med en middag .. Senere i dag?

Jeg sukkede irriteret. Han havde åbenbart glemt alt om min store drøm om SSA, som jeg ellers havde snakket en hel del om. Han havde endda engang doneret nogle penge til at jeg kunne komme derind.
"Hvad nu?"
Jeg fik et chok. Sira var vågnet. Jeg grinede lettet, og hun smilte venligt til mig. Hun var også smuk uden make-up, lagde jeg mærke til.
"Det er bare min ekskæreste .." sagde jeg og himlede med øjnene. Hun grinte forstående, og begyndte at fortælle om sin sidste kæreste, der havde byttet hende for en pige der gik med alt for lidt tøj, som han åbenbart havde elsket og var faldet for.
Vi lå længe og snakkede. Faktisk i næsten en time. Jeg glemte alt om at svare Matt, og pludselig sagde en stemme i højtaleren at vi skulle komme ned og spise i samme rum som vi havde været i igår.

Jeg havde fundet ud af, at førsteårs eleverne havde sin egen spisesal, mens alle andre elever spiste sammen i et endnu større rum.
Nogle lærere sad ved et langbord tæt ved en af væggene, foran et kæmpe stort vindue.
Jeg kiggede på et endnu længere bord, der stod tæt op af en anden væg. Den var fyldt med morgenmad. Caitlin og jeg rejste os hurtigst, da vores bord var blevet råbt op. Vi var vidst begge utroligt sultne.
Jeg havde fundet ud af at hun havde værelse sammen med en andenårs elev. Det vidste jeg ikke man kunne, men det var vel for at lære alle lidt at kende. Jeg var bare tilfældigvis havnet sammen med en førsteårs elev. Men ikke hvilken som helst førsteårs elev. Sira. - Og det havde jeg det rigtig godt med, for vi havde allerede et okay godt forhold.
Alle dem jeg havde mødt indtil videre virkede utroligt søde.
Men da jeg skulle til at tage nogle stykker æg, til mit rundstykke tog en anden skeen lige inden jeg rørte den. Jeg kiggede hurtigt op. En pige med sort hår, brune øjne og lys hud kiggede ondt på mig.
"Jeg var lige ved at tage nogle æg," sagde jeg tålmodigt, selvom jeg allerede var blevet irriteret.
"Ja, men det var dog synd for dig, for jeg var hurtigere til at tage skeen." Jeg skulede ondt til hende.
"Tjah, sådan er det når man er langsom," sagde hun og begyndte at skovle de sidste stykker æg over på sin tallerken.
Da hun gik sørgede hun ekstra for at skubbe til mig med skulderen. "Hov," sagde hun og grinte ondt. Hun gik over til et bord, med piger der alle sammen havde for meget make-up på.
Jeg fnøs, og Caitlin lagde en hånd på min skulder. "Du må godt få nogle af mine æg," sagde hun trøstende, og viste mig hendes få stykker æg. Jeg smilte skævt over hendes klodsede måde at være sød på.

Da vi satte os ned ved bordet igen, opdagede jeg at jeg havde glemt at tage et rundstykke oppe ved det lange bord. Hvor var jeg dog glemsom. Jeg fnes over mig selv, og gik over til bordet med maden på, for at opdage at der var en utrolig lang kø. Jeg snerrede over at jeg var så glemsom.
Så kom jeg i tanke om at Emma nok stadig var fornærmet over at jeg glemte hende. Jeg måtte hellere sige til Sira at hun skulle huske mig på, at jeg skulle ringe til Emma og undskylde .. For jeg ville bare glemme alt om det selv.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...