Forelsket i min bedsteven [JB] 2

Jessica har valgt William, frem for Justin... Men alt kan jo ske i en novelle :D

34Likes
285Kommentarer
12431Visninger
AA

37. Kap. 37

Jeg vågnede næste morgen. Knald nøgen. Jeg vendte mig om og så lige ind i Justins brune øjne.
"Godmorgen smukke," smilede han.
"Morgen," mumlede jeg og puttede mig ind til ham.
"Er du træt?" spurgte han. Jeg nikkede. Han aede mig på ryggen.
"Vi tager afsted i dag. Det ved du godt, ikk'?" spurgte han. Jeg nikkede bare, selvom jeg ikke vidste en skid om det. Efter en halv times tid, gik vi ud i køkkenet og spiste noget morgenmad. Jeg gik ind i stuen med min mad og satte mig og stirrede ind i den sorte skærm, mens jeg spiste. Justin kom ind og satte sig ved siden af mig.
"Er der noget galt?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han har ikke gjort noget. Jeg har bare ondt af Christian. Jeg kyssede ham jo. Han tror sikkert at jeg godt kan lide ham. Altså det kan jeg også men som ven. Og ikke andet. Jeg sukkede.
"Det ser ikke sådan ud."
"Kan du ikke bare lade mig være i fem minutter?" spurgte jeg. Han kiggede fornærmet på mig, men gik så. Argh. Jeg har nok at tænke på nu. Hvorfor skulle jeg også kysse Christian. Nu prøvede Justin at gøre det bedste for os og så gør jeg det modsatte. Jeg må få snakket med Christian inden vi tager afsted. Jeg vil jo gerne være sammen med Justin. Og forhåbentlig få et barn med ham, men det skal ikke være sådan noget med at vi er utro. Jeg sukkede højlydt. Lorte liv. Måske skulle jeg bare rejse væk med min lille baby. Hmm... God ide. Eller hvad? Jeg kan jo ikke passe en lille baby alene? Jeg rejste mig og gik ud i køkkenet, hvor Justin sad og surmulede.
"Er du sur?" spurgte jeg. Han rystede svagt på hovedet. Jeg satte mig ned ved siden af ham.
"Jeg går ind og pakker," sagde han og rejste sig. Jeg nikkede, selvom at han ikke så det. Hvorfor skal jeg altid ødelægge de gode øjeblikke? Jeg rejste mig og gik ind på Justins værelse. Han var i gang med at pakke vores ting ned. Sødt. Jeg tog noget tøj og hjalp ham med at pakke det ned.
"Nej nej," sagde han og tog tøjet fra mig. Han smilede og kyssede mig på kinden. Man skulle tro det var ham der var gravid. Han har de sygeste humørsvingninger. Jeg lagde mig ned på sengen.
"Er der pool?" spurgte jeg. Han grinede og nikkede.
"Så skal jeg bade ligeså snart vi kommer der hen," mumlede jeg mest for mig selv.
"Samme her," jeg smilede svagt til ham.
"Ser jeg tyk ud?" spurgte jeg lidt efter. Han kiggede underligt på mig.
"Hvad mener du?"
"Kan man se jeg er gravid?" jeg trak min bluse op og satte mig op. Han satte dig ved siden af mig.
"Ikke rigtigt, men du har fået en liiiiille bule," han lagde forsigtigt sin hånd på min mave. Jeg fnes. Det føltes underligt.
"Tænk at du gider at gå rundt med den baby," mumlede han. Jeg grinte.
"Jeg har ikke noget valg," svarede jeg. Han trak på skulderne.
"Og det er ikke sikkert om vi skal have den," han svarede ikke, men aede stille og roligt min mave.
"Vil du gerne?" spurgte han. Jeg trak på skuldrene.
"Både og."
"Forklar."
"Jeg vil gerne have den, fordi det ville være hyggeligt, og jeg føler mig klar, men så ikke alligevel, fordi det ikke var meningen," han nikkede.
"Jeg tror vi ville blive nogle gode forældre," smilede han. Jeg nikkede.
"Jeg glæder mig til at vi finder ud af det," han smilede og kyssede mig på munden.
"Samme her,"
Vi sad i en times tid og nussede, indtil Pattie kom hjem.
"Hvad så?" spurgte hun.
"Ikke så meget," smilede Justin.
"Er der noget jeg er gået glip af?" spurgte hun og smilede til os.
"Ikke andet end vi er sammen igen," sagde Justin. Hun smilede stort og moar agtig til os.
"Lyder godt," sagde hun og gik ud i køkkenet.
"Kom," sagde Justin, tog min hånd, og sammen gik vi ud i køkkenet sammen med Pattie.
"Vi tager afsted i aften. Det ved du godt ikke?" spurgte Justin. Hun nikkede.
"Men i skulle da kun være her en dag, ikke?" spurgte hun.
"Jo, men vi har fået nogle nye billetter."
"lyder godt. Husk at nyde det, og ikke bruge tiden på at skændes."
"Det gør vi da ikke," svarede Justin. Hun vendte sig om og så vantro på os.
"Søde børn. I har været her i 5 dage på grund af at i har været uvenner."
"For det første, er vi ikke børn, og for det andet, Kan vi godt finde ud af det," hun nikkede, men man kunne se på hende, at hun ikke troede på ham.
"Når, men skal vi tage hen og sige farvel til Chaz og dem?" spurgte jeg. Han nikkes og tog min hånd.
"Ses!" Justin lukkede døren, og vi gik hen til Chaz. Justin havde skrevet til Ryan at han skulle tage over til Chaz. Og det gjorde han så.
"Hey!" Chaz og Ryan stod i døren og smilede til os.
"Hey,"
Vi gik ind i stuen og satte os.
"Hvad så?" spurgte Chaz.
"Vi tager til Miami i dag."
"Aha," sagde Ryan og kiggede lusket på os.
"Vi skal snakke," sagde Justin, da han så Ryans blik.
"Hvad skal i snakke om?" spurgte Chaz.
"Om vi skal beholde babyen eller hvad," svarede jeg. Jeg kiggede hen på Chaz. Han så ned på sine hænder. Ryan nikkede. Justin tog min hånd og smilede til mig. Jeg smilede svagt igen.
"Hvornår kommer i hjem igen" spurgte Ryan efter noget stilhed.
"Om en uges tid," fortalte Justin. Ryan nikkede. Chaz og jeg sad og kiggede lidt på hinanden i snu. Åhh!! Jeg kan ikke klare det. Jeg rejste mig og gik med hastige skidt udenfor og smækkede døren efter mig. Justin, Chaz og Christian... Jeg har godt nok dummet mig. Jeg satte mig forgæves ned på trappen ved døren. Måske skulle jeg tage hjem til Christian og fortælle ham, at jeg ikke føler noget for ha,, men gjorde det, fordi jeg gik i panik... Jeg rejste mig og begyndte at gå. Heldigvis var ingen af drengene kommet ud til mig.
Da jeg ankom til deres hus, bankede jeg forsigtigt på. Jeg kunne høre en der gik ned af trappen, på den anden side af døren.
"Hey.." døren blev åbnet og Caitlins, ellers så glade ansigt, blev til en sur mine.
"Hvad laver du her?" spurgte hun snobbet.
"Jeg skal snakke med Christian," svarede jeg koldt.
"Han er ude i haven," sagde hun og rykkede sig, så jeg kunne komme til. Da jeg gik forbi hende, kunne jeg mærke hendes brændende blikke. Jeg ignorerede dem, så godt jeg nu kunne og gik ud i haven. Der sad han sammen med nogle venner i deres pool. Jeg rømmede mig. De vendte sig alle om og så hen på mig. Christian smilede, og gik hen til mig.
"Hey smukke," smilede han og kyssede mig på kinden.
"Er du kommet for at deltage i vores pool-party?" Jeg rystede på hovedet.
"Jeg skal bare snakke med dig. Alene," sagde jeg. Han tog min hånd og fulgte mig med ham ind i stuen.
"Sig frem, søster," sagde han og blinkede til mig. Jeg sukkede.
"Christian... Jeg kan ikke lide dig på den måde," mumlede jeg og lagde tryk på 'den'. Han kiggede uforstående på mig.
"Men du kyssede mig jo.."
"Jeg ved det, men jeg gik i panik," han kiggede skuffet på mig, rystede på hovedet og gik ud til sine venner. Jeg sukkede højlydt.
"Hvad sukker du over?" spurgte Caitlins snobbede stemme. Jeg vendte mig om og så hende stå på trappen. Pludselig begyndte jeg bare at græde. Jeg dækkede mit ansigt i mine hænder.
"Hvad er der galt?" spurgte hun go lød en smule bekymret. Wow! Det er første gang hun har snakket pænt til mig.
"Ikke noget..."
"Ellers ville du jo ikke græde," sagde hun og gik hen til mig. Hun førte mig hen til sofaen og satte sig ved siden af mig.
"Er det Justin?" spurgte hun. Jeg rystede på hovedet. Skulle jeg fortælle hende det? Jeg kender hende jo overhovedet ikke... Eller på en måde ikke.
"Bare rolig. Jeg siger ikke noget til nogen. Du kan stole på mig," Jeg sukkede.
"Lover du det?" spurgte jeg, og kiggede op fra mine hænder. Hun nikkede som om hun tvang hendeskrop og følesler til det.
"Ja..." så gik jeg igang. Jeg fortalte hende helt fra, der hvor hun kom, hvor Justin og jeg var blevet uvenner og til nu. Det med Chaz og selv det med Christian. Jeg fortlate hende endda at jeg var gravid. Jeg ved ikke om det er det rigtige, men ellers vil det bare ikke give mening. Også med alle mine humørsvingninger. Jeg tror jeg snakkede i en time, plus tørre næse/øjne pauser. Da jeg endelig blev færdig fortsatte hun kun med at ae mig på ryggen. Hun var målløs. Tror jeg da...
"Wow!" sagde hun så. Jeg fnes og nikkede.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige," sukkede hun. "Det er noget af et liv du har," Jeg trak på skulderne, men nikkede så.
"Tja..."
"Vil du gerne have et barn? Jeg mener. Du er kun 18, og Justin er jo kendt," Jeg nikkede.
"Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre."
"Jeg ved ikke en gang, hvad jeg selv ville gøre," jeg fnes. Mens i sad og snakkede ringede det på døren. Caitlin rejste sig og gik hen og åbnede. Jeg var glad for at jeg havde fortalt hende det. På en eller anden måde tro jeg på, at hun ikke vil sige noget. Lidt efter kom hun ind.
"Vi ldu ikke lige gå op på mit værelse?" spurgte hun. Jeg nikkede, rejste mig og gik ovenpå. Hvem mon det var? Måske bare en af hendes venner. Eller en af drengene. Da jeg kom op på hendes,meget stilede værelse, satte jeg mig på hendes seng og kiggede rundt på værelset. Det var faktisk meget pænt. Og rent, for den sags skyld. Mit blik landede, ved nogle billeder på hendes skrivebord. Jeg rejste mig og gik hen til dem. Det var hende og Justin. De så ud til at have det sjovt. Justin og jeg havde aldrig taget så mange billeder af os. Måske lå der for mange minder i det. De så faktisk ret søde ud sammen. Hun havde også en plakat af ham, hængende på hendes dør. Sødt. Hun støtter ham. Jeg gad godt vide, hvorfor de slog op. Nu hvor jeg har snakket med Cailtin, for første gang hvor vi ikke kaldte hinanden alt muligt lort, syntes jeg at hun er okay. Det havde jeg godt nok ikke set mig selv sige... Når. Jeg satte mig hen på sengen igen. Efter fem minutters tid, kom Caitlin op.
"Det var Justin, Ryan og Chaz," sagde hun.
"De spurgte om du var her, og jeg sagde jeg havde kontrol over det, og de troede jeg ville fange dig og smadre dig," grinte hun. Jeg grinede.
"Når, men de vil gerne have dig med hjem," Jeg nikkede.
"Er de der nede?" hun nikkede.
"Kom," hun tog mig med nedenunder. Der stod drengene og ventede. Da de hørte vi kom, så de hen mod os. Justin gik/løb hen til mig.
"Hvorfor gik du bare?" spurgte han. Jeg svarede ikke, men kiggede ned i jorden. Caitlin fulgte os hen til døren.
"Ses," sagde Chaz og Ryan. Jeg krammede Caitlin. Det føltes... Lettende.
"Tak for hjælpen," sagde jeg.
"Det var så lidt," smilede hun.
"God tur!" råbte hun efter os. Justin vendte sig om og gav hende thumbs up. Egoist...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...