(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 6 ♥

*På knæ sad han dér, og smilte forsigtigt og bedene til mig. Han rodede i sin jakkelomme, og trak en rød satin æske op af lommen. Han åbnede den, og jeg fik tårer i øjnene. Jeg kunne ikke tro det*

50Likes
544Kommentarer
11950Visninger
AA

2. Gået glip af fødselsdage... For tredje gang.

Han løb nærmest hen til mig, og krammede mig.
"OMG! Jeg troede, du var... Hvad skete der?!", græd han i mit øre. Jeg bed mig hårdt i læben, og skubbede ham væk.
"Hun kan tale??", udbrød Clarice.
"Hvorfor skal hun, ikke ku' tale?", spurgte Justin.
"Kan vi ikke få et øjeblik alene?", spurgte jeg de andre om. Da de var gået, efter Clarice tøvede, så Justin på mig.
"Hvad skete der? Det tog mig fem timer om at flyve tilbage til California, så får jeg at vide du ligger på hospitalet, fordi du var med i en eller anden ulykke, fordi du ville tilbage til Atlanta!?", talte Justin bare...
"Vi er færdige", sagde jeg med en grødet stemme. Han smækkede sine kæber sammen, og stirrede forvirret på mig. Jeg kom i tanke om den eneste drøm, som jeg havde i en måned. Den samme drøm.
"Hvad mener du?", spurgte han såret og forvirret.
"Justin vi er færdige! Gå hjem til din kæreste, og bed hende trøste dig. Jeg gider dig ikke mere", sagde jeg koldt.
"Medina? Hvad taler du om?", spurgte han forvirret. Han så virkelig forvirret ud. Yeah right. Godt skuespil.
"Har du været i seng med Selena bag min ryg eller ej?! Tror du ikke, jeg læser alle de ting om jer to?", spurgte jeg højt og vredt.
"Det var, da vi ikke var sammen, Medina!", sagde han surt.
"Billederne fra Spanien.........".
"VAR FRA ET ÅR SIDEN ELLER NOGET!", råbte han højt. Jeg sank tilbage i sengen, og kunne høre hans dybe vejrtrækning.
"Så du HAR været i seng med hende?", spurgte jeg stille, imens jeg kiggede den anden vej, så jeg ikke mødte hans blik.
"Må man da ikke det? Jeg er 18 år, og må ikke gå i seng med andre end min eks?!", sagde han vredt. Vent. Sagde han lige 18?
"Hvad mener du med 18 år?", spurgte jeg dumt.
"Du lå i koma, da jeg blev 18", sagde han med et lille smil.
"Jeg går hele tiden glip af dine fødselsdage", mumlede jeg vredt.
"Ja... Men det er ikke din skyld, at du lå i koma i en måned", sagde han, og strøg en hånd hen over mit hår. Jeg kunne mærke en smerte i mine ben, da jeg satte mig op.
"Hvad fanden?", mumlede jeg, og trak dynen væk. Mine ben så skrækkelige ud! Der var blå, røde, gule og lilla mærker overalt på min ben.
"Hold da kæft", mumlede Justin. Jeg svingede benene ud over sengekanten, og prøvede på at støtte på dem. Den gjorde ondt, men jeg kunne da stå op.
"Gør det ondt?", spurgte han med blikket mod mine ben.
"Lidt", mumlede jeg, og så på mine arme. Jeg lignede noget der var løgn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...