(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 6 ♥

*På knæ sad han dér, og smilte forsigtigt og bedene til mig. Han rodede i sin jakkelomme, og trak en rød satin æske op af lommen. Han åbnede den, og jeg fik tårer i øjnene. Jeg kunne ikke tro det*

50Likes
544Kommentarer
11951Visninger
AA

18. At klaske sin kæreste i røven, imens han snakker med sin mor i telefon-.-'

Han sad bare med åben mund, og stirrede på mig. Jeg placerede to fingre under hans hage, og smækkede hans kæber sammen.
”Jeg… Kan ikke fatte det”, mumlede han, og hans læber trængte op i et stort smil. Hvorfor fanden smilte han dog? Eller det var en god nyhed, men… Argh!
”Så du kan stadig få børn?!”, spurgte han højt. Jeg nøjes med et lille nik, og så ned i mine hænder.
”Hvad fanden var det for en idiot, der tog fejl af dig og en anden patient?!”, spurgte han endnu højere. Jeg trak på skuldrene, og han rejste sig op med hænderne placeret bag sin nakke.
”Wow”, mumlede han så, og pustede luft ud. Jeg sad bare på sofaen, og kiggede på mine hænder. I det mindste blev han glad…
”Så er der kun ét problem”, sagde jeg stille, og så op på ham fra mine hænder. Han bed sig i læben, og satte hænderne i siden, imens han så på mig.
”Hvad?”, spurgte han.
”Hele verden skal vide vi er sammen, vi bor sammen, og vi måske skal giftes”, sagde jeg med en bestemmende stemme. Han stønnede, og nikkede så.
”Fint… Jeg har alligevel et interview i LA i morgen, så fortæller jeg alt dér”, sagde han.
Jeg nikkede, og blev lidt gladere.
”Hedder du stadig Victoria? Eller skal jeg sige dit rigtige navn?”, spurgte han forsigtigt. Min gamle familie ville ikke ku’ finde mig, hvis Justin nævnte mit rigtige navn.
”Mit rigtige navn”, mumlede jeg med et skuldertræk.
Han nikkede så, og kyssede mig blidt på kinden.

Damn! Jeg var virkelig overrasket, og sad med øjnene klistret op af fjernsynet. Justin havde lige sagt til hele verden via Ellen, at vi var sammen, boede sammen og måske skulle giftes. Det var uvirkeligt for mig. Min mobil ringede, og jeg tog den uden at se på displayet.
”SKAL I GIFTES?!!!”, skreg to velkendte stemmer. Jane og Caitlin selvfølgelig.
”MÅSKE!”, skreg jeg tilbage for sjov.
”Hvad fanden er et ’måske’?! Skal I giftes eller ej?!”, råbte Caitlin irriteret.. Jeg grinte, og nikkede, men kom i tanke om, hun ikke kunne se det.
”Det er et måske, tæt på ja”, sagde jeg. En eller anden hvinede i baggrunden.
”Mrs. Bieber! Og når I får børn… når nej… Undskyld”, sagde Jane, men stoppede, da hun indså, hvad hun var ved at sige.
”Jeg har en god nyhed. Jeg kan stadig godt få børn. Lægen i Atlanta forvekslede mig med en anden, og det viste sig, at jeg stadig kan få børn… Jeg har ikke været syg i al den tid, fordi det var stoppet pga. stress, da vi flyttede”, sagde jeg hurtigt, og de begyndte at skrige.
”NÅR I FÅR BØRN, SÅ ER CAITLIN OG JEG MOSTRE TIL LILLE BELLA ELLER JACOB!”, skreg Jane, så jeg var nød til at flytte mobilen flere centimeter fra mit øre. Jeg skar ansigt, og grinte over navnene.
”Twilight?”, gættede jeg, og Caitlin sagde hurtigt ’ja’.
”Eller hvis det er en pige, kan hun hedde Bella eller Rosalie! Hvis det er en dreng, kan han hedde Drew eller Jacob!”, sagde Jane hyper agtigt.
Jeg grinte igen, og vi afsluttede samtalen efter en time eller noget.
Justin ville komme hjem næste dag, for han var jo i LA.

Næste morgen vågnede jeg ved, at døren smækkede nedenunder. Jeg rejste mig op, og gik først ud på badeværelset. Så børstede jeg tænder, lagde mascara, og gik endelig ned.
Justin stod med ryggen til mig i stuen, og snakkede i telefon. Jeg sneg mig om bag ham, og klaskede ham i røven, så han udstødte et skrig.
”Hej”, smilte jeg uskyldigt, imens han stirrede dumt på mig.
”Okay… Vi ses mor”, sagde han, og afsluttede opkaldet. Jeg grinte, fordi jeg havde klasket ham bag i, imens han snakkede med sin mor i telefon.
Han lagde armene om mig, og krammede mig i lang tid. Jeg snusede til hans hår, og nød den dejlige duft. Han kyssede mig på kinden.
”Er du tilfreds? Ved du hvor mange fans, jeg mistede pga. det her?”, hviskede han i mit øre. Jeg trak mig væk, og fik dårlig samvittighed.
”Undskyld”, mumlede jeg, og kiggede ned. Han havde mistet en del fans, fordi jeg sagde, han skulle sige til hele verden, at vi var sammen osv..
”Men der er også nogle, der synes vi er søde sammen”, fortsatte han.
”To ud af milliarder”, sagde jeg mukken, og dumpede ned i sofaen. Han satte sig ved siden af mig, og aede mig på armen.
”Faktisk ret mange”, sagde han, og gav mig et kindkys.
Jeg sukkede bare, og han tog sin mobil frem. Jeg kunne se, han gik på twitter, og han viste mig nogle kommentar; *I er så søde sammen!*, *I to er ment to be*, *Hvis Justin er lykkelig, burde alle hans fans være lykkelige*. *Fuck hun er en billig kælling! Hun bruger ham sgu bare til berømmelse og penge! LUDER!*, stod der i den ene. Jeg fik en klump i halsen, og kiggede væk fra skærmen.
”De kommer ikke til at gøre dig noget.. De skrev også sådan noget til Jasmine Villegas, Jessica Jarrell, Caitlin og Selena.. Intet skete, undtaget noget med Selena”, sagde han beroligende. Hvad skete der med dén?!
”Hun lever?”, mumlede jeg dumt, og han grinte kort af mig.
”Hun fik en knytnæve mod munden, af én af mine fans på min fødselsdag”, sagde han stille, imens hans fingre kørte op og ned af min arm. Jeg gøs, og grinte lidt af, det han sagde.
”Det er ikke sjovt. Hun ødelagde min fødselsdag! Altså da jeg blev 17”, sagde han, og tilføjede det sidste. Jeg kom til at grine endnu mere, og det endte med, Justin lå ovenpå mig i sofaen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...