(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 6 ♥

*På knæ sad han dér, og smilte forsigtigt og bedene til mig. Han rodede i sin jakkelomme, og trak en rød satin æske op af lommen. Han åbnede den, og jeg fik tårer i øjnene. Jeg kunne ikke tro det*

50Likes
544Kommentarer
11865Visninger
AA

1. En drøm eller virkelighed?

***Justin tog min hånd, og klemte den blidt med et smil.
"Jeg troede, du var i Spanien", sagde jeg stille, og så på mine fødder der var halvdækket af det bløde sand.
"VI er i Spanien", smilte han, og trak mig ind til sig. Han lagde armene om min talke, og vi så begge ud mod solnedgangen.
Jeg tænkte bare på det perfekte forhold, jeg havde med ham. Vi elskede hinanden, stolede på hinanden, og hvad mere kunne jeg ønske mig?!
"Det er smukt", hviskede jeg, og dumpede ned i sandet. Han satte sig ved siden af mig, og sikrede sig for at, der ikke var nogle andre end os på stranden.
"Ikke smukkere end dig", sagde han chamerende.
Jeg smilte, og bed mig i læben.
"Vil du ikke i vandet med mig?", spurgte han, imens han tog sin T-shirt af. Jeg tog min lille søde og røde sommerkjole af, så jeg stod i undertøj. Han kiggede på mig, og bed sig i læben.
Så rejste jeg mig, og ventede på Justin, der var i gang med at tage sine bukser af. Hånd i hånd gik vi ned mod vandet, og lod bøglerne skylle hen over vores fødder.
Jeg slap taget om hans hånd, og gik ud til vandet, hvor det gik mig til hofterne.
Så kunne jeg mærke hans krop bag min, og hans læber mod min hals. Jeg lænede hovedet lidt tilbage, og kørte mine arme rundt i vandet, så det dannede cirkler.
Hans utrolige bløde og dejlige læber kyssede min hals, og han lagde armene om min mave. Han hviskede de tre magiske ord i mit øre. 'Jeg elsker dig'.
"Jeg elsker også dig", sagde jeg. Jeg havde stadig ryggen til ham, og han blev ved med at kysse mig på halsen. Hans hænder kørte op over min mave og ned igen. Han lod sine ivrige læber kysse mine læber, og jeg drejede mit hoved, så det var nemmere. Vi stod, og kyssede i lang tid, indtil nogen kaldte.
"Medina!!". Jeg kiggede mod stranden, og så......***

Jeg åbnede hurtigt mine øjne med et gisp, og blinkede forvirret.
Personer som jeg ikke kendte, og som jeg kendte, stod rundt omkring mig.
"Velkommen tilbage Medina", sagde en fremmed. Rummet var hvidt. Hospitalet måske? Clarice stod med hovedet ned i James' skulder, og stortudede. Jonas med Izabella i favnen og med Meredith ved siden af sig. Dét var min familie.
"Kan du sige noget?", spurgte den samme mand fra før.
Jeg prøvede, men ingen lyd kom fra mine læber.
"Hun har indre kvæstelser, derfor kastede hun blod op. Og hendes hukommelse svækker et par gange. Fem brækkede ribben, brækket venstre fod, kraniebrud i højre side af hovedet...", sagde en anden dame til Clarice, der begyndte at tude endnu mere. Bare hun ville holde op.
"Vil du ikke nok sige noget? Vi har undladet dig i en måned, fordi du lå i koma, Medina. Jeg beder dig, sig noget", sagde Jonas. Meredith holdt den kede af det Izabella i hånden, og Jonas stod ved siden af mig.
"Kan du huske os?", spurgte han. Jeg nikkede, men kunne ikke sige noget.
"Sig noget", sagde Izabella bag ham. Hun havde tårer i øjnene, og de trillede ned af hendes små, buttede og røde kinder. Meredith tog hende op i sin favn, og krammede hende ind til sig.
"Medina skat. Vil du ikke nok sige noget?", sagde James. Clarice kunne ikke tale, fordi hun stadig græd. Urgh.
Jeg åbnede min mund, lige idet døren sprang op, og en person kom til syne.
"Justin", sagde jeg overrasket.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...