Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4347Visninger
AA

16. Twilight!

Vi kom lige ind af døren, da Caitlin fik, den vildeste ide. Efter hendes hoved. "vi skal da have, et twiligt maraton," sagde Caitlin, med et stort smil, og styrtede ind i stuen, med nogle sukkende drenge, og så lige mig, der ikke lige vidste, hvad twilight var. Jeg gik ind i stuen i menneskefart, da jeg gik lige bag ulvedrengene. Vi satte os alle i sofaen, mens Caitlin startede den første film. Jeg sad meget opslugt, af filmen, men lukkede øjnene, da Edward skulle suge giften, ud af Bella. Det vækkede lidt minder frem. Filmen sluttede, og vi gik straks, i gang med 2'eren. Da Edward stod og tog afsked med Bella, kunne jeg ikke dy mig, og råbte så. "din dumme blodsuger," hvæsede jeg, og kunne straks mærke, alles blikke på mig. "ja ja, jeg ved godt, vi er samme race, men helt ærligt," sagde jeg, og fulgte godt med, i resten af filmen. Da Edward blev pint af Jane, skar jeg ansigt, men så ellers resten af filmen, uden nogle grimasser eller lyde. Vi gik videre til 3'eren, som var meget mere spændende. Jeg fulgte godt med, og rynkede nogle gange næsen, når Bella var tæt på Jacob. Jeg hvæsede ufrivilligt, da Jacob kyssede Bella; hvilken idiot! Men filmen gik videre, og vi kom til en sjov telt scene. Bagefter, hvæsede jeg dog af Edward, da han sagde at Bella skulle giftes med ham, foran Jacob. Den idiot, skulle da ikke sige det, uanset hvor dårlige venner de var. Så sagde jeg ikke noget resten af filmen. Da den så var færdig, kiggede vi bare på hinanden. "hvad skal vi nu?" spurgte jeg, med et stort smil. De andre gabte, som svar. "okay, i vil sove, det kan godt ske, så ser jeg bare på jer," sagde jeg, efterfulgt af et ondskabsfuldt latter, som jeg stoppede kort efter. "okay," sagde Chris træt, og så lagde de sig på de madrasser, som lagde på gulvet, og puttede sig med hver deres dyne og pude. Jeg ville gøre alt, for at få den følelse af, at en dyne var blød, dejlig og varm. Men det ville selvfølgelig blive lidt svært, nu da jeg var at koldt, følelsesløst uhyre. Jeg hadede tanken om mig selv, som et uhyre, men det var det jeg var, og jeg kunne ikke gøre noget ved det, uanset hvor meget, jeg ville være et menneske. Der gik ikke lang tid, før de alle begyndte at snorke lige så stille. Jeg kiggede på dem alle, mens de sov der, så sødt, så sødt. Jeg kunne kigge på dem i evigheder. Især Chris, jeg var begyndt at elske ha, altså elske, ikke være forelsket, men jeg elskede ham, som en bror. Så endte mit blik på Jake, og jeg smilede stort, ved tanken om ham. Stop, lige der! Hvad var det der skete? Var jeg ved at blive forelsket i en formskifter? Det gav jo ingen mening, vi var ødsfjender, selvom vi godt nok var blevet venner. Det gav stadig ikke mening, jeg burde ikke kunne elske en som ham, altså, han var da sød, flot, rar, sjov og meget mere, men han var formskifter. Var jeg virkelig, ved at forelske mig i en formskifter?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...