Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4318Visninger
AA

17. morgenmad!!!!

Jeg sad og kiggede på dem alle sammen, som de lå der. Drengene sov med åben mund, og snorkede højt, mens Caitlin lagde lige så fint og stille, uden at snorke. Jeg kunne kigge på dem i evigheder, uden jeg vidste hvorfor. De så bare så fredfyldte ud, at jeg blev helt misundelig. Jeg ville da elske, at kunne sove igen, for at komme ind i en drømmeverden, i stedet for at leve i virkelighedens verden, 24/7. Det blev lidt for meget nogle gange. Lige der, kunne jeg for eksempel, godt lige sove nogle timer, og komme i drømmeland. Det var vel det, jeg savnede mest af alt, af at være menneske. At kunne sove, og glemme alt andet. Det kunne jeg jo ikke, så jeg var fanget, i virkeligheden for evigt, helt bogstaveligt talt. Jeg kiggede rundt på dem alle sammen, og endte ved Jake. Han så sød ud, selv med åben mun mens han snorkede. Jeg var helt sikker, jeg var ved at forelske mig, i en formskifter. Det var ikke lige noget jeg havde regnet med, det var jo helt umuligt, at det ville gå. Hvilken vampyr, ville blive kærester med en formskifter, når de stinker så meget? Jeg kunne kun, komme i tanke om en, nemlig mig. For jeg kunne sagtens tage lugten, efter som vi havde været sammen, i lidt tid. Den var stadig forfærdelig, men ikke lige så meget, som før. Det der ærgrede mig mest af alt, var, at han sikkert ikke følte det samme, for sådan et koldt, følelsesløst uhyre som mig, der sikkert stank lige så meget som før, for ham. Jeg droppede tanken om Jake, og kiggede i stedet ud af vinduet. Solen skinnede, fuglene sang og himlen var skyfri. En perfekt dag, at lave noget udenfor, men hvad, kunne jeg ikke sige. Måske bade, i den swimming pool, der var i haven. Det kunne vel være dejligt for mennesker? Nok ikke for mig, det var jo bare vand, jeg havde ikke brug for vand, så det var vel bare en ting for mennesker. Men hvad kunne vi ellers lave? Jeg kiggede rundt i stuen, og prøvede at finde noget, jeg kunne beskæftige mig med, lige der. Men jeg fandt intet interessant nok, så jeg sad bare og kiggede, ud i luften. Det var ikke så sjovt igen, så jeg kiggede på drengene og Caitlin igen. Det var trods alt sjovere. Jeg kiggede mest på Caitlin, da hun så mest... Ja, hun snorkede ikke med åben mund, lad os sige det, på den måde. Jeg studerede hende nøje, og kunne ikke blive andet end misundelig, på grund af hendes skønhed. Hun var gudesmuk, smukkere end jeg nogensinde ville blive. Det kunne godt ske, at nogle folk ville modsige mig, men jeg var sikker i min sag; Caitlin var den flotteste. Jeg var selvfølgelig lige glad med, hvad alle andre sagde, det her var min mening. Jeg kiggede rundt på drengene igen, og denne her gang, endte mit blik på Justin, der sov med halvåben mund. Det så ret søt ud, og hans pjuskede frisure, gjorde det kun sødere. Jeg kiggede lidt på dem alle, da jeg kom i tanke om, at jeg bare kunne gå lidt rundt i huset. Så det gjorde jeg. Jeg rejste mig op, og gik i menneskefart, rundt i huset. Jeg endte i køknet, hvor jeg bestemte mig for, at lave morgenmad til dem. Men hvad skulle jeg lave? Jeg kiggede rundt i en masse bøger, fyldt med opskrifter, og jeg endte med, at lave pandekager. Jeg fandt ingredienserne frem, og miksede hurtigt dejen sammen, selvom det lugtede langt værre, end pizzaen. Jeg fandt en pande frem, og begyndte at lave dem. Jeg fandt også hurtigt en tallerken frem, hvor jeg kunne lægge dem på. Jeg arbejdede hurtigt, med pandekagerne, hvis nu de skulle vågne. Jeg blev hurtigt færdig, og havde så en ordentlig stak pandekager, da jeg jo kendte formskifternes appetit, havde jeg lavet tredobbelt potion. Jeg satte det på bordet, sammen med en tallerken til hver, og sukker, marmelade og flormelis. Jeg ryddede hurtigt op i køknet, hvorefter jeg gik idn i stuen, for at vække de andre. Jeg vækkede først Caitlin, som ville vække de 'normale' drenge. Jeg lagde en hånd på Jake for at vække ham, men det var lige som at røre ved ilden. Han var megea varm. Men det var ikke nok til at slå mig ud, så jeg ruskede blidt i ham, indtil han vågnede, og vækkede sine venner. De kiggede alle uforstående på mig. "jeg har lavet morgenmad," sagde jeg med et smil, og pegede på køknet. "til jer," tilføjede jeg, kort efter. Jeg skulle i hvert fald, ikke have noget selv. Det var stensikkert. Vi gik ud i køknet, og de begyndte at guffe det i sig. "hvor har du lært, at lave mad henne? Det skal du da ikk rbuge, til noget," sagde Justin, med munden fyldt med mad. "jeg fandt en opskriftsbog," sagde jeg, og kiggede med væmmelse på ham. Menneske morgenmad, ville aldrig lige blive noget for mig!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...