Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4345Visninger
AA

9. klam lugt...

Vi gik hjem ad, i menneske-fart. Virkelig kedeligt for mig, jeg havde mest af alt bare lyst til at spurte afsted, og ikke tænke på, hvordan alle andre ville kigge efter mig, hvis de da nåede at se mig. Til sidst sukkede jeg, da jeg synes det var for irriterende, at gå så langsomt; det var dødkedeligt. "hvad er der?" spurgte Caitlin, der hvade lagt mærke, til mit suk. "i går jo mega langsomt," klagede jeg mig, med et lille strejf af en drillende tone. "så løb da bare afsted," sagde Caitlin, med et forvirret udtryk. "eh, det tror jeg så ikke lige, vi er på en åben gade," sagde jeg, og pegede på folkene omkring os. "nårh ja," sagde Caitlin, og kiggede trak så på skuldrene, og sådan gik vi så, indtil vi kom indenfor, i Justin's hus. Jeg tog mine sko af, i min egen fart. De andre gjorde det ret så langsomt, så jeg stod og ventede, på at de ville blive færdige. De blev endelig færdige, og vi gik ind i stuen, eller, jeg gik i min egen fart, hvilket resulterede, at jeg kom derind på 2 sekunder, og de kom 49 sekunder efter, helt præcist. Vi sad bare i sofaen, og kiggede lidt rundt. Så kom der en overraskende dårlig lugt, og jeg rynkede automatisk på næsen. "hvad er der?" spurgte Caitlin, og så kiggede de alle på mig. "jeg tror i får besøg, og det lugter ikke ret godt," sagde jeg, mens jeg rynkede næsen. For at understrege det jeg sagde, bankede det på døren. "det må være Jake," sagde Chris tydeligvis begejstret, og løb ud i gangen. Han åbnede døren, og så kom Chris ind lidt efter, med en ret så høj, dreng, han havde solbrun hud, brune øjne, knaldsort hår, der var en lille smule pjusket, og så havde han ellers muskler. Ikke overdrevet, men han havde muskler. Han smilede stort, og løftede hånden som et hej. Det var ham der lugtede. Som en våd hund, eller lignende? Jeg prøvede at camouflere min afsky, men det gik ikke så godt, så jeg vendte bare ryggen til. Chris satte sig på den plads han havde før, så der var kun en plads tilbage; ved siden af mig. Og det satte han sig selvfølgelig. Lugten avr overvældende, men jeg styrede min trang til at rynke næsen, og smilede bare venlgit til ham. Jeg kunne se, han også synes, at jeg lugtede. Han var også tæt på, at rynke sin næse. Vi kiggede derefter over på de andre, og ignorerede hinanden totalt. Godt nok havde jeg ikke været vampyr længe, men det var, som om jeg havde været det i flere år, da min hjerne allerede havde regnte ud, hvorfor han stank; han var en varulv. Eller, en formskrifter. Men han kunne kun skifte til en ulv. Heldigvis, ellers ville jeg måske have lidt problemer, nu da varulve og vampyrer er født som fjender. "hvem vil have noget at spise, eller drikke?" spurgte Caitlin, og smilede stort. "mig," sagde Chris, Chaz, Ryan, Justin og Jake i kor. "jeg har næsten lige spist," sagde jeg, med et drilskt smil. Caitlin nikkede, og skar heldigvis ikke ansigt. "okay, så laver jeg noget pizza, hvem vil hjælpe?" spurgte Caitlin, med et endnu større smil. "mig," sagde jeg, som den eneste. Jeg skulle væk fra den lugt. Caitlin nikkede, og så gik vi sammen, ud i køknet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...