Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4332Visninger
AA

19. Hvad er der galt, med mig!?

Vi nærmede os hinanden, indtil vore læber mødtes, i et fantastisk kys. Hvis ikke dt var fordi, at han havde lugtet så dårligt, ville jeg have sprunget i armene på ham, men jeg trak mig stille væk. Han ville kysse mig igen, men et eller andet faldt sammen, indeni mig selv, og å kunne jeg dufte et menneske. Jeg lukkede mine øjne, og nød duften, af mennesket. Lidt efter, kom duften af blod, så jeg åbnede straks mine øjne. "hvad er der galt?" spurgte Jake mig om, og snusede godt ind. Lidt efter, gik det op for ham, hvad der var galt. "nååårh... Skal vi gå et andet sted hen?" spurgte Jake, og kiggede sig omkring. "nej, vi må hellere se, hvad der er galt med mennesket," sagde jeg, og gik i retning af duften. Han nikkede uroligt, og gik med mig. Vi kom til en lille lysning, hvor der lagde et menneske, med et sår, på sit ben. Det lignede han var faldet, fra et eller andet sted. Vi gik begge hurtigt hen til ham, og fik ham lidt op at sidde. Han ømmede sig lidt, og kiggede på os. "hvem er i?" spurgte han, og kiggede på os, uden et smil. Det lignede han spillede tapper, men hans øjne skreg smerte. "vi vil hjælpe dig," sagde jeg, og fik ham op at stå. Jake, tog fat i den anden side, så han havde en arm om hver af os. Vi gik stille og roligt, tilbage af. Det gik meget langsomt, men tilsidst, kom vi ud af skoven. Han var sikkert en vandrer, da jeg ikke kunne se, hvad han ellers lavede i skoven, i nærheden af bjergene. Vi var på vej hen mod Justin's hus, så vi kunne køre ham til hospitalet. Duften af hans blod, var så sød, at jeg fik lyst til at suge alt blod i ham. Jeg beherskede mig meget, for ikke at gøre det. Jeg tænkte bare på, at Jake var lige ved siden af mig, og at vi var ude på en vej. Ikke det bedste sted, at gøre det. Vi kom til Justin’s hus, og der gav Jake slip på manden, og lod mig stå med ham, i gangen. Han gik ind i stuen, og ringede 112. Han svarede ikke på de andres spørgsmål, om hvad der var galt. Lidt efter, kom han tilbage til mig. Han hjalp mig med at få manden ind. Da vi kom ind i stuen, blev alle tavse, og kiggede på ham. Vi lagde ham på sofaen, hvor jeg straks gik væk fra sofaen, så jeg stod 3 meter derfra. Hans duft, blev hurtigt spredt i hele rummet, og gjorde det besværligt for mig, ikke at springe på ham. Man kunne høre en sirene, og lidt efter, kom der ambulancefolk ind. De tog manden op på en båre, og tog ham ud af rummet, så hurtigt de kunne. Jake tog med, men ellers blev vi andre i huset. Jeg åbnede straks vinduet, så hans duft kunne komme væk. Der var lavet en blodplet på sofaen, og jeg måtte beherske mig, endnu en gang, for ikke at gå hen og slikke det af sofaen. Jeg afskyede mig selv, på det tidspunkt. Hvad var der galt med mig? Jeg plejede ikke at skulle beherske mig så meget, hvis der var mennesker i nærheden af mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...