Justin Bieber you belong to me! <3

Det handler om en pige på 16 år. Hun har oplevet mange ting i sin verden og liv, både gode og knap så gode. Men en dag møder hun den berømte sanger Justin Bieber, hvad mon der kommer til at ske, kommer de til at hade hinanden, eller?.

0Likes
12Kommentarer
2382Visninger
AA

1. Kapitel 1: koncerten

Kamilla: hun er lige blevet 16 år, og elsker det. Hun er nødebrunt slangekrøllet hår, der går hende ned i numsen. Hun har lange storte øjnevipper, og nogle flotte former.
Justin Bieber: ham kender i vist :)
Mor: død
Far: død
Søster: død

Jeg kiggede smilene over på Jessica, Jessica var en af mine aller bedste veninde, hvis kun endelig ikke var den bedste veninde. "er du parat, søde smukke skattepige" grinede hun, ej hvor jeg altså elskede hende. Hun var så fantastik menneske. "haha, søde seje Jessie" grinede jeg med, hun kunne få alle til at smile, til at blive glade igen.
Vi havde fået V.I.P altså Very Importen Personen. Det synes jeg nu var lidt sej, at man kunne sige jeg har været v.i.p til Justin Biebers koncert i Herning. Jeg smilede kort til hende, da jeg kunne mærke køen rykket sig en lille smule.
Efter flere timer hvor køen, bare havde rykket sig få centimeter kom vi dog endelig ind. Jessica fandt hurtige vores side pladser, og fik jeg hurtig sat sig til rette. Jeg kunne virkelig ikke holde masken, så jeg begyndte at stor grine, og hun kiggede bare underlig på mig, og jeg viste hurtig hendes ansigt da hun satte sig ned, og hun begyndte også at grine af hendes underlige andsigt udtryk.
Jeg satte mig ned, da jeg kunne høre musikken begynde, og det var måske ikke den bedste ide, at stå op når der var mange bebliber, der nok ville blive sure.

Jeg kiggede op på scenen, da jeg så ham komme ind og begyndte på sin sang, han nu engang skulle synge, og jeg endelig var jeg ikke en af de såkaldte haters eller en af de bebliber, jeg var vel lige midt det hele. Jeg lyttede bare stille med til sangen, så godt jeg kunne, uden at blive døv af alle dem der bare skreg.
Jeg mærkede hvordan jeg stille begyndte at ryste i hele kroppen, måske frøs jeg? Nej der var ikke koldt, der var heller ikke varmt? jeg prøvede bare at få mine tanker til at blive normale igen, og ikke tænke over det. Jeg tog stille min taske om og trak en vandflaske op, og skruede stille låget af, og begyndte jeg ellers at drikke vandet der var i den.
Jeg kiggede igen op på scene, og rundret mig hvorfor han endelig ikke var her. hvor var han? hvorfor sang han ikke?. Jeg kiggede ned på flasken og så at den var helt tøm, intet var i den. "Jessica, må jeg ikke få din flaske. Jeg er virkelig tørstig" sagde jeg med et smil på læben. "Jo, men du drikker virkelig meget vand, og hele tiden. Du skulle få undersøgt det" Jeg nikkede bare hurtig og fik ellers flasken med vand. Og så begyndte jeg igen på min vand trang.

Jeg hørte stille en svag stemme, som stille rusket i mig, imens nogle talte. Jeg orkede virkelig ikke at åbne mine øjne, mine øjne var så trætte. Jeg kunne sove hvornår det skulle være, jeg ville bare sovet livet væk. "Kamilla op!" skreg min dejlig veninde lige ind i hoved på mig, jeg trillede ned på gulvet, ned fra stolen. Jeg slog dog modvilje mine øjne op, og kiggede lige op på nogle brune øjne, som jeg bare kunne svømme væk i. "Hvad er der Jessica!" halv råbte jeg muggen. Jeg så surt på hende, jeg hader virkelig hende nogle gange. "du skal op og hjem" grinede hun af mig, da hun så min ansigt. "Jeg gider ikke hjem, jeg vil bare væk her fra!" skreg jeg lige i hoved på hende, jeg havde haft en drøm om mine forældre allersidste gang jeg så dem i levene stand.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...