(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 5 ♥

*Overrasket så jeg på ham og glippede med øjnene. Var det en drøm eller virkelighed? Var det bare min fantasi eller virkelighed?*.

45Likes
405Kommentarer
10927Visninger
AA

20. Væk i fem dage?

Dagen efter kunne jeg stadig ikke bruge min hånd. Jeg kunne ikke holde et glas oppe med vand i med min højre hånd, så Justin tog mig med på skadestuen.
"Det er din skyld, så hvorfor er det MIG der skulle på skadestuen?!", snerrede jeg. Vi sad i bilen på vej hjem, og jeg var stadig sur på Frk. Bieber. (Justin).
"Det var ikke med vilje, det har jeg jo sagt", mumlede han opgivende.
"Jaja. Jeg går lige hen, og skyder en eller anden idiot, og siger det ikke var med vilje", sagde jeg ironisk, og indså hvor dumt det lød.
Han grinte kort, og parkerede bilen. Jeg åbnede døren med min venstre hånd, fordi den anden var forbundet i hvidt forbinding. Håndledet var rykket af led. Urgh!

Jeg åbnede øjnene, og kunne mærke en smerte i håndledet. Det var midnat, og Justin lå, og snorkede med munden åbent. Jeg tog min sorte silke komino ovenpå mit undertøj, og listede ind i køkkenet. Jeg fandt skabet med piller, og tog smertestillende. Jeg skyllede pillerne ned med vand, og satte mig ud i haven, hvor den hvide sofa var. Der sad jeg bare, indtil Justin råbte mit navn.
"MEDINA?! For helved!", råbte han.
"Justin jeg er ude på terrassen", sagde jeg højt, imens jeg stirrede ned i det lilla vand. Poolen blev lilla om natten, fordi der var lys i vandet. Lilla var selvfølgelig Justins idé. Han lagde en hånd på min skulder, og satte sig ved siden af mig.
"Hvorfor sidder du hele tiden udenfor om natten?", spurgte han.
"Jeg skulle bare have lidt vand", løj jeg, og kiggede ned i mit skød. Det bløde og sorte silke var kravlet op, så man kunne se mine lår.
"Og du kunne ikke sove mere?", gættede han, imens hans hånd kørte hen af min ryg, og varmede min krop. Det var dejlig lunt udenfor, fordi der hele tiden var varmt i California. Cirka 15 grader om natten...
"Nej", hviskede jeg, og satte mig tættere på ham. Han lagde en arm om min talje, og kyssede mig på nakken.
"Jeg elsker dig", hviskede jeg, og kneb mine øjne sammen.
"Jeg elsker også dig", sagde han, og lagde mig forsigtigt ned i sofaen.
Han lagde sig ovenpå mig, og så bare på mit ansigt.
"Du aner ikke hvor meget du betyder for mig", sagde han, og kørte en hånd hen af mit lår. Jeg tog hans hånd, fordi han 'fedtede' for mig.
"I lige måde", sagde jeg, og så op på stjernerne. De funklede smukt, men ikke smukkere end hans øjne.
"Ehm... Jeg er nød til at fortælle dig noget, Medi...", mumlede han, og lagde sig ved siden af mig. Han så op på stjernerne ligesom mig.
"Hvad?".
"Jeg skal være væk i fem dage", sagde han, og jeg så på ham. Han bed sig i læben, og lukkede sine øjne.
"Hvad?!", udbrød jeg dumt. Fem dage uden ham?! ARGH! Det var ikke meget, men han lovede, han ville være mere sammen med mig!
"Jeg er virkelig ked af det, men det er en del af mit job", sagde han, og kiggede undskyldende på mig.
"Selvfølgelig er dit 'job' vigtigere", hviskede jeg med en grødet stemme. Jeg kunne ikke lade være med at græde, fordi vi lige blev venner igen, så skulle han være væk i endnu fem dage.
"Fem dage er ikke ret længe...", sagde han tøvende.
"Ikke for dig, men for mig er det", mumlede jeg vredt.
"Du må ikke være vred på mig, Medi... Det er ikke min skyld, at piger elsker mig, og vil have mig til at synge foran dem. Det er ikke min skyld, at jeg er så tiltrækkende og gudlækker!", sagde han for sjov, og prøvede på at få mig til at grine.
Jeg kom til at grine lidt, og kunne se smilet på hans læber.
Han kyssede mig blidt på munden, og bar mig indenfor.
"Kan du ikke sætte mig ned?", spurgte jeg, og kyssede ham på halsen. Han satte mig ned, men i stedet for at gå med mig op på værelset, skubbede han mig stille ind mod væggen, og kyssede mig ivrigt og hårdt på munden.
Jeg kyssede med, og skubbede hans krop ind mod min egen. Hans hænder skubbede min komino ned af mine skuldre, og bevægede sine læber mod min hals, nakke og skulder. Til sidst plantede hans et stort og vådt kys midt på min mund.
Vi gik begge op på værelset, og fortsatte det i sengen. Frækt ikk' os?! ;D

Da jeg vågnede, var Justin der ikke. Fedt. Han skred efter vi havde været i seng sammen. ARGH! Jeg sukkede, gik i bad, og klædte mig på. Så spiste jeg lidt morgenmad, og kedede mig foran fjernsynet. Min mobil ringede, og det var Justin.
"Hvad?", sagde jeg, og lød kold.
"Er der nogen der er morgensur?", grinte han.
"JA! Du skred uden et farvel", sagde jeg surt.
"Jeg havde travlt, smukke...".
"Du kunne ha' vækket mig, og ha' sagt farvel, men du valgte at skride UDEN et farvel", sagde jeg vredt, og kunne mærke tårer, trillede ned af mine kinder.
"Jeg er virkelig ked af det Medina. Jeg vil gør hvad som helst for dig, så du ikke er sur på mig mere", sagde han trist. Jeg bed mig i læben, og sagde ikke noget i et godt stykke tid.
"Medi?", sagde han stille. Jeg elskede, da han sagde det. Det ramte mit hjerte, fordi det kom fra hans mund.
"Hmm", mumlede jeg, og snøftede.
"Du må ikke græde... Er der noget, som jeg kan gøre?", sagde han opmuntrende.
"Du kan for det første fortælle mig, hvor min skole ligger", grinte jeg, og tænkte over min nye skole. Jeg vidste ikke, hvor den var, fordi kun Justin var med til at vælge den. Han betalte også...
"Når jo! Jeg fandt ud af, det er en skole, hvor man skal have uniformer på", sagde han. Jeg gik i stå... WHAT?!
"Jeg tror, jeg slår mig selv ihjel", hviskede jeg fortabt.
"Jeg lavede sjov, smukkeste! Det er i hvert fald IKKE en klosterskole eller en sportsskole", sagde han, imens han grinte lidt.
Jeg blev lettet, for jeg skulle IKKE gå i en eller anden grim uniform.
"Godt for ellers var en af os døde", jokede jeg. Han grinte, og det skramlede lidt.
"Vi lander snart, skat", sagde han.
"Hvor er du forresten?", spurgte jeg underligt.
"Ehh... Scooter hvor er vi?", sagde han.
"I Spanien, dit fjols!", sagde Scooter's glade stemme.
"Vi er i åbenbart i Spanien", grinte Justin fjorget.
"Når... Men vi ses", sagde jeg stille.
"Vi ses", sagde han kort, og lagde på.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...