(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 5 ♥

*Overrasket så jeg på ham og glippede med øjnene. Var det en drøm eller virkelighed? Var det bare min fantasi eller virkelighed?*.

45Likes
405Kommentarer
10941Visninger
AA

19. Sur eller ej?! (M)

MEDINA'S SYN!
Jeg tog hans mobil, og han så bare på fjernsynet igen. Idiot.
Jeg gik op på vores værelse, og ringede Ryan op.
"Hvad så Justin?", lød der. Jeg smilte ved lyden af hans stemme.
"Det er Medina, sin nød", grinte jeg.
"HEJ MEDINA!", udbrød han glad.
"Hey Ryan"...
"Hvad så? Går det godt for dig og din mand?", spurgte han.
"Hvis jeg skal være ærlig, så går det af lort til", mumlede jeg surt.
"Hvad nu?".
"Vi skændes, fordi han kyssede Selena IGEN bag min ryg. Jeg tror ikke, han kan holde fingrene eller læberne fra den mær", sagde jeg koldt.
"Jeg har set det...... Han er en idiot", sagde han lavt.
"Om han er?! Og vi skændes også, råbte af hinanden, og jeg tror, han forstuvede min hånd", sagde jeg, og sukkede. Min højre hånd var øm og hævet. Jeg kunne ikke bevæge den, eller holde noget i hånden.
"Slog han dig?!", råbte han.
"Nej! Han tog bare fat i min hånd, fordi jeg slog ham, og han kom til at bøje mit håndled", forklarede jeg.
"Du skulle ha' slået ham i ansigtet", mumlede han halvsurt.
"Hmm"...
"Hvorfor ringer du fra hans mobil? Har du hugget den?", spurgte han, og grinte.
"Jeg spurgte om, jeg kunne få dit eller Chaz's nummer, så gav han mig sin mobil. Han prøver da at være sød ved mig, men jeg afviser ham", sagde jeg.
"Bare være kold over for ham, han er en idiot", sagde han.
"Ja".
"Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nød til at lægge på nu. Min mor er sur, fordi mit værelse ligner noget der er løgn", sagde han panisk.
"Okay. Vi ses Butsy", grinte jeg.
"BUTLER!", råbte han, og lagde på. Jeg grinte bare, og gik ned i stuen igen.
"Fik du snakket med ham?", spurgte Justin, da jeg smed hans iPhone i skødet på ham. Jeg nikkede bare, og satte kurs mod haven.
"Ikke engang et tak?!", råbte han efter mig. Jeg ignorerede ham, og gik ud i haven.
Alt var vådt, men der var varmt. Det var meget sjælden, at der var regn i California. Der var halvmørkt, og solen var på den anden side af huset.
Jeg gik ind i stuen, og så Justin ikke var der.
"Har du fortal Ryan det hele?". Jeg ignorerede ham, og satte mig ned i sofaen.
"Hallo?! Jeg taler til dig!", sagde han, og stillede sig foran fjernsynet. Jeg kiggede væk, og sagde intet. Jeg ville ikke tale med den idiot.
"SVAR MIG!", råbte han, og fægtede med armene. Jeg så bare koldt på ham, og kiggede væk igen.
"Du kan ikke blive ved med at ignorere mig, Medina. Vi bor sammen, og før eller siden taler du til mig", sagde han lidt roligere, men stadig hårdt.
"Hvem siger, jeg taler til idioter?", hviskede jeg, så han ikke kunne høre det.
Han sukkede, og satte sig ved siden af mig. Han tog fjernbetjeningen, og skiftede fra 'Friends' til Smallville. Jeg så irriteret på ham, og rakte ud efter 'zapperen'.
Han holdt den uden for min rækkevide, og jeg sukkede.
"Giv mig den", sagde jeg vredt.
"NU gider du at tale til mig!?", sagde han hårdt. Jeg tog fjernbetjeningen ud af hånden på ham, men tabte den, fordi min højre hånd ikke kunne holde til det. Hvad skete der med mig? Jeg kunne ikke engang løfte en lille ting.
"Hvad f....?", mumlede Justin. Jeg satte mig tilbage i sofaen, men han kiggede bare vildt på mig, som om jeg var et dyr.
"Hvad skete der lige med din hånd?", spurgte han. Jeg svarede ikke, men rejste mig, og gik ud i køkkenet. Han fulgte efter mig, og tog et glas, og fyldte det med vand. Så rakte han den mod mig.
"Hold den her", kommanderede han. Jeg tog den med min venstre hånd.
"Den ANDEN hånd!", sagde han.
"Hvorfor?", spurgte jeg skarpt.
"Hold glasset med den anden hånd!", sagde han hårdt.
Jeg gjorde, som han sagde. Mit håndled gjorde ondt, og min hånd rystede som bare fanden. Vandet sluprede i glasset, og sprøjtede lidt. Det landede i vasken, hvor jeg holdt glasset oppe over.
Så tabte jeg glasset med et 'bump', fordi min hånd ikke kunne holde til vægten af både det store glas og vandet.
"Du skal til læge med den hånd", sagde han, og tog fat i min arm.
"DU skal til læge med dit problem", snerrede jeg, imens jeg kæmpede for at gøre mig fri fra hans greb. Han ignorerede min spydighed, og trak mig ud til bilen.
"Justin der er ikke noget galt med min hånd, så slip mig!", råbte jeg højt.
"Du kan ikke holde et glas med vand uden at tabe det! Kalder du det ikke noget?!", råbte han tilbage, og prøvede på at trække mig tættere på bilen. Uden held.
"Hold nu op med at være sådan en....". Mere nåede han ikke sige, fordi jeg kyssede ham. KUN fordi jeg ikke ville på skadestuen igen. Men der var også en anden grund til, at jeg kyssede ham; jeg elskede ham, og kunne ikke være sur på ham hele tiden.
Han kyssede med, men trak sig tilbage lidt efter.
"Du skal alligevel til lægen", smilte han.
"Justin please! Jeg gider ikke", sagde jeg, og var lige ved at tude.
"Fint. Hvis du kan holde et glas med vand med den hånd i morgen, så dropper vi lægen", sagde han med et suk. Jeg vristede mig fri af hans greb, og gik ind.
Han gik bag mig, og jeg satte mig i sofaen.
"Er du stadig sur på mig? For du kyssede mig ligesom", sagde han, da han satte sig ved siden af mig.
"Enten dét eller lægen", mumlede jeg.
"Så du kyssede mig ikke frivilligt?", spurge han såret og skuffet.
"Nej". Jeg var en smule sur på ham, men ikke såh meget.
"Jo du gjorde", sagde han så. Han puffede til mig i siden, men jeg ignorerede det.
"Nej jeg gjorde ej", hvislede jeg mellem mine sammenbidte tænder.
"Jo du gjorde, og du kunne lide det", drillede han mig.
"Lad være med at gøre det der", snerrede jeg, og skubbede ham væk.
"Hvad?".
"Du er så irriterende, og du tror, jeg kunne lide det", sagde jeg surt.
"Du kunne jo godt lide det. Hvis ikke så kig mig i øjnene og sig, du ikke kunne lide kysset", sagde han lumskt.
"Vi har kysset tusinde gange før, så hvad er pointen?", spurgte jeg.
"Pointen er, at du ikke er sur på mig, men spiller bare sur", sagde han drillende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...