(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 5 ♥

*Overrasket så jeg på ham og glippede med øjnene. Var det en drøm eller virkelighed? Var det bare min fantasi eller virkelighed?*.

45Likes
405Kommentarer
10924Visninger
AA

14. Mit væreste mareridt var på besøg!

Pattie. Hvad lavede hun der? Justin rejste sig hurtigt op, og trak mig med.
Jeg rettede hurtigt på min bikini, og så på Justin der satte kurs mod sin mor.
"Hvad laver du her, mor?", kunne jeg høre ham sige.
"Får jeg ikke engang et kram?", smilte Pattie kært til ham. De krammede, men Justin trak sig væk lidt efter.
"Nå?...".
"Jeg besøger da bare min søn og hans... kæreste", sagde Pattie. Hun kiggede 'smilende' på mig, og vendte sit blik mod Justin igen.
"Du kunne ha' ringet eller noget...", sagde han lavt. Jeg gik hen til dem, og prøvede på at smile til Pattie. Hun kastede hurtigt et blik på min mave, og så på Justin. Jeg er ikke gravid, okay?!?!?
"Jeg er nød til at smutte om en time", sagde hun, og så på sit ur, der hang på hendes håndled.

Den time gik langsomt. Jeg sad bare på vores værelse, og stenede tv, imens Pattie og Justin snakkede nedenunder. Da hun endelig var gået, kom Justin op til mig.
"Hvorfor kom du ikke ned?", spurgte han, og lukkede døren bag sig.
"Hun hader mig, Justin. Hvorfor skulle jeg så 'joine' jer?", sagde jeg surt. Jeg havde taget en lille sommerkjole på, som var hvid og sort. Den gik mig til lårene, stropløs og den var hvid med sorte mønstre. Mit fugtige hår sad i en knold. Justin satte sig ved siden af mig, og stirrede på fladskærmen. Han havde blå shorts, en sort undertrøje tingest og hans dejlige og bløde hår var pjusket.
"Du får det til at lyde, som om du ikke kan klare at være i samme rum som hende", mumlede han med øjnene rettet mod skærmen.
Jeg trak ligegyldigt på skuldrene, og han så på mig med sure øjne.
"Du er så negativ! Du prøver ikke engang at snakke med hende", sagde han vredt.
Han var sikkert hidset op, fordi jeg var ligeglad.
"Fordi hun hader mig. Så du ikke det der blik, hun gav mig?", sagde jeg.
"Medina, du taler om MIN MOR!", sagde han højt.
"Som hader mig, fordi jeg er sammen med dig!".
"DET KAN JEG SGU GODT FORSTÅ!!", råbte han i hovedet på mig.
Jeg så overrasket og såret på ham. Det var sikkert ikke meningen, han ville sige det, men han sårede mig. Han kritiserede næsten lige vores forhold!
Hans vrede blik smeltede, og han så undskyldende på mig.
"Undskyld", sagde han så. Jeg trak vejret dybt, nikkede, og kiggede på skærmen.
"Undskyld Medina", sagde han, og satte sig tættere på mig.
"Justin det er fint", mumlede jeg. Jeg kunne mærke hans læber strejfede min hals, hans rolige åndedrag mod min hud og hans varme hånd, som lå på mit lår.
"Hvorfor gør du hele tiden det der?!", udbrød jeg halvsurt. Han trak sig væk, men lod sin hånd ligge på mit lår.
"Gør hvad?", spurgte han blidt.
"Du kysser mig hele tiden på halsen, og røre på mig, når jeg er sur på dig", sagde jeg vredt. Mit hjerte bankede højt, fordi han lige havde kysset min hals. Det skete hele tiden. Han rørte mig, og mit hjerte sad oppe i halsen på mig, og bankede højt.
"Som om du ikke kan lide det", smilte han, så jeg kunne se hans hvide tænder.
"Hvem siger, jeg godt kan lide det?", snerrede jeg. Selvfølgelig elskede jeg det, men ikke på dét tidspunkt, fordi han råbte af mig før.
Han trak på skuldrene, og satte sig som før, da han så tv. Hans hånd lå ikke på mit lår mere, og jeg var skuffet over mig selv. Jeg havde afvist min kæreste, som ville kæle lidt med mig efter, han havde råbt af mig.
Jeg kiggede på ham, og så han ikke smilte længere. Så rejste jeg mig, gik hen mod døren, og gik ned i køkkenet. Justin havde hyret en kok, gardner, rengøringspersonale og en der gjorde rent i poolen. Eller poolerne.
Jeg satte mig på køkkenbordet, og så på Carlos, som var i gang med at lave mad.
"Hvad laver du Carlos?", spurgte jeg stille, for at sætte en samtale i gang.
Han grinte lavt, og kiggede på mig.
"Jeg laver aftensmad til dig og din kæreste", smilte han venligt.
"Pfft... Kæreste", fnøs jeg surt.
"Problemer eller?...".
"Næ...", mumlede jeg, for han skulle ikke vide det Justin og jeg lavede sammen i vores fritid. Ikke på dén måde......
"Hmm... Maden er færdig om en halvtime", sagde han med et smil. Jeg hoppede smilende af bordpladen, og gik ud i haven. Selvom klokken var 7, så var der stadig lyst som om dagen. Jeg satte mig på den hvide sofa, som var på terrassen. Den var af hvidt og blødt stof. Det regnede kun sjælden i California, så vi havde næsten aldrig brug for at dække dem til med planstik overtræk. Jeg lagde mig på siden, og lænede hovedet på ryglænet. Udsigten var fantastisk. Ikke smukt, men bare... Utroligt. Jeg lukkede øjnene, og faldt i søvn efter et par minutter.
"Shawty? Vågn op der er mad nu", sagde en blid stemme i mit øre. Jeg åbnede øjnene, og kunne mærke hans hånd på min arm.
"Jeg orker ikke", mumlede jeg, og lukkede mine øjne i igen. Jeg kunne mærke, han løftede mig op, og gik. Da jeg åbnede øjnene igen, var vi i køkkenet.
"Du kan ikke springe aftensmaden over", smilte han til mig.
Vi fik begge spist, men jeg havde kun spist halvdelen af salaten og ikke noget af pastaen. Jeg sad bare med en hånd under min hage, og den anden hånd havde for travlt med af stikke til pastaen med gaflen.
"Du spiser slet ikke... Er der noget galt?", sagde Justin, da han så på mig.
Jeg rystede på hovedet, og smilte forsigtigt til ham, for at forsikre ham om, det ikke var hans skyld eller noget. Selvom det på en måde var hans skyld.
”Medina hvis det er det der m…”.
”Det er det ikke!”, sagde jeg hurtigt. Han kiggede skeptisk på mig, men vendte så blikket væk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...