Maskebal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2011
  • Opdateret: 29 maj 2012
  • Status: Igang
Jenny er 17 år og skuespiller, i et berømt teater. de skal spille, et nyt og uhyggeligt stykke Maskebal. Men hvad ingen ved er at stykket lurer på en grusom hemmelighed som truer med at lukke hele skolen.

5Likes
11Kommentarer
2099Visninger
AA

1. starten af året.

Det er solskin og fuglene kvidre. Det er en perfekt dag. Det kan kun blive et godt år! Min første tanke, da jeg går ind af døren til klasseværelset. Hvis vi skal begynde et nyt stykke, skal jeg bare være med! Det er det eneste jeg tænker på. Felicia træder ind af døren, og smutter hurtigt hen til sin plads, som hun sad ved sidste år. Ved siden af mig. Felicia er min bedste veninde, og vi har kendt hinanden siden vi gik, i vuggestue. timen begynder, og alle sætter sig lydigt, på stolene. Man kan mærke spændingen i klasseværelset, da læren begynder at tale, om et nyt stykke. "Maskebal" bliver der runget ud i klassen. Alle stod målløse. Vi havde aldrig hørt om det stykke før. Det lød spænende og alle spidsede øre. "Det handler om et stykke, hvor der et maskebal, hvor der pludselig forsvinder en pige. Ingen vidste hvem det var da alle havde gemt sig bag en maske. Man følger hovedpersonen efter hun er forsvundet, men så vil jeg heller ikke sige mere" Folk hvisker og fniser om det nye stykke. Jeg hvisker stille til Felicia. "hvem tror du for hovedrollen?" hun kigger lidt eftertænksomt på mig og udbryder. "det bliver da mig!" Alle kigger lidt spørgende. Vores Lære kigger lidt irriteret på os. "er der noget du vil dele med os Felicia?" "ja, det er mig der får hovedrollen" siger hun med så meget munterhed i stemmen, at det næsten skræmmer mig med hendes selvsikkerhed. Når Felicia har besluttet noget så kommer det for det meste også til at ske. Hun har faktisk lidt synske evner. Engang da vi var små sagde hun pludselig i en trance lignende tilstand at én af de voksne på vores stue vil brække armen efter at være ude en tur i skoven med os. og ganske rigtigt, hun brækker armen! Jeg har troet på hendes evner lige siden. Og hun har sikkert også ret denne her gang. Jeg sukker lidt, for jeg ville faktisk gerne have den rolle. Jeg har aldrig haft en hovedrolle før, og jeg har gået på teaterskolen i tre år. Klokken ringer og alle stormer ud af klassen for at komme hen til kontoret. Der er altid rift om værelserne, for hvis man er til sidst kan man risikere at få kælderværelset. Det er et uhyggeligt kammer med gamle møbler der lugter af... gamle møbler. sådan lidt sur lugt med et strejf af gammel parfume. Jeg ville helst ikke være dernede, men én skulle jo have det. "kom nu Jenny vi skal have et godt værelse!" hun tager mig i armen og trækker så hårdt hun kan få at få mig med. "er det virkelig nødvendigt med sådan hast?" siger jeg dovent. Jeg gider ikke alt det stress. Jeg har kun stykket i tanker. Det kunne være så fedt hvis jeg fik en stor rolle. Vi når hen til kontoret, og der er heldigvis stadig nogle gode værelser tilbage. Felicia skriver os hastigt på Loftkammeret. Jeg er egentlig ikke særlig vild med loftkammeret. Det er ret stort, med meget mørkebrune vægge og mørkebrunt gulv. Der er et kæmpe skab for enden af værelset, og to himmelsenge ved siden af. Der er kun ét stort rundt vindue i hele værelset, og jeg er ikke så glad for mørke rum. Jeg har faktisk lidt en forbi for det. Jeg har ikke noget i mod sale men lige det her rum skræmmer mig. Jeg føler at jeg bliver lukket ind i et bur. vi tager vores kufferter og trasker sammen med en lille anden gruppe der skal bo lige neden under os. Det er Bella, Sophie og Sarah. De er en lidt speciel gruppe, men de er altid sammen. De er okay men nok ikke lige de bedste venner jeg har. Vi går stille og roligt hen ad den gamle gang der føre op til nettet af døre med værelser bag dem. Vores dør er lidt ældre og slidt end de andres, fordi loftkammeret er det ældste værelse. Felicia træder hurtigt ind og kaster sig en himmelsengene. Jeg går langsomt ind, men idet jeg træder ind føltes det som om jeg trækker ind i en tyk tåge. Jeg får hovedpine og kvalme og koldsved. Det føltes forfærdeligt, og jeg får sorte prikker for øjnene. Jeg sætter mig med et dunk på min seng og trækker vejret i korte støn. Jeg har svært ved at trække vejret. Jeg må ud, og det skal være nu. "hvad er der Jenny?! du er helt hvid i hovedet!" Felicia løber hurtigt hen til mig og tager mig om skuldrene for at støtte mig. Hun trækker mig op og vi går langsomt hen til døren. Hun holder stadig om mine skuldre ellers ville jeg falde sammen som en klump. Så snart jeg trådte ud af døren, havde jeg det helt fint. Felicia kigger nervøst på mig. "er du okay?" "ja, jeg har det helt fint" siger jeg undrende. Jeg kigger tilbage i det mørke rum. I et øjeblik lignede det at skabet i enden af rummet åbnede og lukkede sig igen. som om noget var kravlet ind i dens mørke rum igen, efter at have gjort noget. Jeg tar en dyb indånding og samler noget af den smule mod jeg har. Jeg trækker langsomt min fod ind over dørtrinet og kunne høre knirket fra gulvet, da den rammer jorden. Jeg går meget langsomt ind for ikke at føle en bombe bliver smidt i hovedet på mig. Smerten skal komme langsomt, men det gør stadig forfærdeligt ondt. Jeg holder ud så godt jeg kan uden at pive, mens jeg pakkede mine ting ud. Vi går hen til spisesalen for at spise frokost med de andre. Vi træder ind, og hele den store spisesal er fyldt med snaksagelige teenagere der snakker med deres venner om deres sommerferie. Jeg kigger op i loftet og studere de smukke himmel dekorationer der er blevet malet i mørke blå toner. Det ligner en nattehimmel. Mine dagdrømme bliver stoppet efter at en velkendt stemme afbryder mig. "Jenny! hvor dejligt at se dig igen!" Det er Silas. Silas har været min ven siden vi var helt små, men jeg har altid på fornemmelsen at han vil noget mere. Derfor prøver jeg at holde så lav profil som muligt. "Har du hørt om det nye stykke?" "ja... det lyder spænende" prøver jeg at sige uden at lyde som om jeg er ved at dejse om. "er du okay? du er helt bleg" Hvisker han bekymret. "ja... Jeg er bare træt efter den lange rejse hertil. Teaterskolen er et godt stykke fra hvor jeg kommer fra. Jeg kommer normalt fra Brexford. Det er en lille by ved havet, og den er fantastisk om sommerenn. Jeg er nærmest kun hjemme i sommerferien. "Okay... hvilket værelse har i fået?" "Loftkammeret!" udbryder Felicia højt. "Er i sikre på det er en god idé? jeg har hørt at det spøger deroppe" siger han advarende. jeg kigger på Felicia med et skræmt blik. Så er det en person der giver mig den kvalme, hovedpine og svimmelhed?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...