Perfect? <3

Den handler om en pige der hedder Diana Frausing Williams. Hun skal flytte til Australien, fordi hendes forældre skal skilles. Hvilket betyder at hun skal flytte fra sin bedste veninde. Vil de holde kontakten? Vil hun falde til? Vil det liv hun elskede i Danmark, fortsætte i Australien?

0Likes
6Kommentarer
1216Visninger
AA

1. Kapitel 1. Afsked.

”Jeg kommer sådan til at savne dig!” Sagde Sabrina. Sabrina var min bedste veninde. Jeg kaldte hende Sabi. ”I lige måde Sabi!” Sagde jeg og krammede hende hårdt. Det var i dag vi skulle sige farvel. Jeg tog til Australien og boede hos mine bedsteforældre(Fra min mors side) fordi mine forældre lige var blevet skilt(Hvilket jeg var glad for!). Grunden til det lige blev Australien var fordi min mor altid gerne vil bo der igen. Som du nok har opdaget er jeg 50% Australier og 50% Dansker. ”Jeg vil komme og besøge dig så tit jeg kan!” Sagde jeg og trak mig ud af vores kram. ”Det vil jeg glæde mig til!” Sagde hun. Hendes brune øjne var fyldte med tåre, og hendes brune hår var sat op i en hestehale. Hun havde en rød trøje på hvor der stod: Sabrina + Diana= Together forever! <3. På brystet.
Bagpå stod der:
Open your eyes,
And see that the girl is nice!
Og nogle blå stramme jeans. Vi fik sagt farvel og min mor og jeg gik ombord på flyet, til Australien. Vi fandt vores pladser og satte os ned. ”Er du ikke bare spændt?” Spurgte min mor. ”Jo det er jeg vel.” Sagde jeg. Jeg savnede allerede Sabi. ”Jeg forstår godt du savner hende, men i kan jo skrive og snakke sammen over mobil og computeren, o.s.v.” Sagde min mor for at opmuntre mig. ”Det er bare ikke det samme” Sagde jeg og lagde mit hoved ind mod ruden. ”Nej det ved jeg også godt, men hun er også mere end velkommen til at besøge os, når hun vil.” sagde hun. ”Mmmh” mumlede jeg. Flyet lettede. Det var det sidste jeg observerede før jeg faldt i søvn.

Jeg var ved havet. Der kom en flok heste løbende nede ved vand kanten. De var alle sammen sorte, på nær én. Den var rødbrun. Den stoppede op, mens de andre bare løb forbi den. Der var mindst 100 heste. Da alle hestene efter noget tid var løbet forbi, gik den rødbrune hest hen imod mig, med forsigtige skridt. Dens øjne hvilede på mig. Da den var nået helt op til mig prustede den mig i ansigtet. Jeg aede den på halsen. Den vendte sig om med et sæt og løb sin vej. Jeg vendte mig om, men der var intet bag mig. Hvad mon der havde skræmt hesten? Var den på flugt? Hvorfor gik den hen til mig, i stedt for at følge med sin flok? Der var så mange spørgsmål, men så lidt svar.

Jeg slog øjnene op da min mor ruskede i mig. ”Skat du skal tage sele på. Vi skal lande nu.” Sagde min mor venligt. Jeg tog min sele på og rettede mig op i sæedet. ”Efter sommerferien, har din far og jeg snakket om at du skal have hjemmeundervisning. Hvad siger du til det?” spurgte min mor. ”Det kunne da være fedt.” sagde jeg og smilede til hende. Hun gengældte mit smil. Flyet var landet og vi gik ud. Vi gik hen og hentede vores bagage. Mine bedste forældre ville komme og hente os i luft havnen. Vi fik øje på dem og løb hen og krammede dem. ”Vi har glædet os sådan til i skulle komme.” Sagde min mormor, der hed Maria. Min morfar hed Sidney. Men jeg kaldte dem bare for mormor og morfar. ”Du ligner din mor mere og mere, som tiden går.” Sagde min morfar og grinte. Vi gik hen i mod deres bil. Vi satte os ind i deres bil.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...