Forbered dig på at dø

Dwight er vampyrjæger med stort V. Han tjener kassen og han er tilfreds med tilværelsen. En dag bliver han beordret til at dræbe en vampyr på hans egen alder. Piece of cake.
Men der er noget i hendes blik, der gør, at han ikke kan trykke på aftrækkeren.

17Likes
49Kommentarer
3891Visninger
AA

4. Din time er kommet

Dwight havde nydt jagten. Med vilje havde han givet hende et forspring, og han havde mærket blodet bruse i kroppen, smagt frygten hun udstrålede på hans tunge. Han havde smilet som en sindssyg, da hun endelig havde fået fanget sig selv i et hjørne, og adrenalinen pumpede rundt og rundt i kroppen, da denne hjælpeløse skabning havde kigget på ham og vidst at spillet var tabt.
Et eller andet sted, langt, langt borte, havde han undret sig over, hvorfor hun ikke gjorde mere modstand. Hun var vampyr, forhelved, stærke væsner, adrætte skikkelser. Hun kunne så let som ingenting have klatret op af muren. Men hun gjorde det ikke. Han havde trukket på skulderen i sit stille sind. Hvad betød det, når det kom til stykket?
Med pistolen rettet mod hendes hjerte, havde han magten. Han kunne skåne hende. En latter boblede i hans bryst. Skåne hende? Jamen hvorfor dog? Han fik pengene og hun betød intet for ham.
Spændingen hang tykt i luften, da han lod blikket løbe nedover hendes krop og tilbage til hendes ansigt. Han studerede det. De opspilede, bange øjne, der bønfaldt og tiggede, de bævende, fyldige læber der sitrede i frygt, hendes krop der skælvede. Hun lignede langt fra pigen på billedet, og alligevel var der en vis sandhed over hende. Hun var åbenbart typen, der ikke kunne skjule, hvad hun følte. Hun slog uvilkårligt armene om sig, som for at beskytte sig selv mod ham. Han lo igen. Det ville ikke nytte.
Han så direkte ind i hendes øjne, og stivnede pludseligt. Bag denne frygt... Han tog en dyb indånding, snusede ind gennem hans næsebor, og opfangede noget andet. Noget… Helt andet. Hans grinende ansigt forandrede sig, blev pludselig overrasket, da det gik op for ham hvad det var.
Et ønske om at forlade dette sted. Et ønske om at give slip. Han kunne mærke hendes håb sive ud af hende, da hun indså, at måske var det bedre bare at… Opgive. Det ville lindre hendes virkelige smerte, hendes virkelige kamp om at få sandheden at vide. Sandheden om hvem hun var blevet til.
Hans skuldre faldt langsomt ned i en mere afslappet stilling, da et brændende ønske pludselig trængte sig på. Han ville hjælpe hende. Et øjeblik forestillede han sig hendes smilende ansigt, netop fordi at han havde hjulpet hende. Han ville se hende glad. Ikke så nedtryk og smertefuld, som hun stod der. Ikke så opgivende, som hun var nu. Han ville være årsagen til hendes smil, lige så kærlig som han havde set det på billedet…
Han bed sig selv i læben. Nej! Det var ikke det, han skulle! Han skulle dræbe! Hans finger dirrede på aftrækkeren, da han fortabte sig i hendes øjne, dybere og dybere. Han åbnede munden for at tale, men måtte prøve adskillige gange, før det lykkedes ham.
”Sig at jeg er velkommen i dit hus,” forlangte han med en lav knurren.
Han kunne se at hun undrede sig. ”Sig at… Du… Du er hvad?” gispede hun. Det var tydeligvis ikke, hvad hun havde regnet med.
”Sig det! Sig at jeg er velkommen i dit hus!” gentog han en smule frustreret.
”Du… Du er velkommen i mit hus,” svarede hun.
Han lukkede øjnene da et skud, efterfulgt af et skrig hørtes og alt blev stille.

****
Note: Hvis der er noget I undrer jer over gennem historien eller gerne vil have uddybet, må I meget gerne fortælle mig det. Jeg prøver at finde ud af, hvad der kunne være forvirrende og hvad der er meningen I får svar på senere, men endelig stil spørgsmål, hvis der er noget I ikke helt fangede :D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...