Forbered dig på at dø

Dwight er vampyrjæger med stort V. Han tjener kassen og han er tilfreds med tilværelsen. En dag bliver han beordret til at dræbe en vampyr på hans egen alder. Piece of cake. Men der er noget i hendes blik, der gør, at han ikke kan trykke på aftrækkeren.

17Likes
49Kommentarer
3623Visninger
AA

1. Offer

Gaderne lå tavse hen i nattens mørke. Stilheden havde sænket sig over byen, og kun en enlig, grå kat vidnede om liv. Den krydsede vejen og løb ind under en bil, der kunne have været i en hvilken som helst farve under den store carport. For menneskeøjne fandtes der ikke mange farver på denne tid af døgnet. Gråt og kedeligt. Men for stærkere, langt overlegne væsner var det noget helt andet.
Dwigt havde blikket på katten under den blå bil, som den sad og krøb sammen med en lav hvæsen. Ørerne var lagt fladt ned mod hovedet og halen piskede frem og tilbage. Et mærkeligt smil krydsede Dwigts læber, i dét han bøjede sig ned i knæ og lænede sig lidt forover. Han mødte kattens øjne og den gav et højlydt miav fra sig, før den dukkede frem under bilen og nærmede sig langsomt. En form for forståelse opstod mellem dem, da den fortsatte videre ned af gaden og drejede hovedet mod drengen som et tegn på at følge med.
Dwight lod ikke katten vente, da han roligt fulgte den med hænderne i bukselommerne, som var det ganske normalt at blive guidet af en kat. I løbet af et par minutter standsede katten op foran et andet hus med gule mursten og sort tegltag. Dwight gjorde et nik til katten, før han trådte de få trin op der førte til husets hoveddør. Han besværede sig ikke med at banke på, men gik blot ind af døren og lukkede den bag sig.
”Så kom du endelig,” lød en dyb stemme i et af de nærliggende rum i huset. En bleg, høj mand dukkede op og vinkede Dwight med sig ind i stuen.
”Din kat er meget hjælpsom, Gerale” sagde Dwight tørt og slog sig ned i en beige sofa. Han smækkede fødderne op på et lille sofabord og lagde armene om bag nakken. ”Hvem drejer det sig om?”
Den høje mand var i slutningen af trediverne, så vidt Dwight kunne bedømme. Han havde blondt, halvlangt hår, dybe, blå øjne, og smilede svagt i dette øjeblik. ”Går lige til sagen, hm?” bemærkede han og så misbilligende på drengen i sofaen. ”Fødderne ned,” brummede han lettere irriteret, og bøjede sig fremover for at samle et lille billede op, der lå på bordet.
Dwight strakte sig og snuppede billedet ud af hænderne på manden, uden at følge ordren om fødderne ned fra bordet. Han fløjtede lavmælt. ”Hun ser godt ud… Hvem er hun?” spurgte han nysgerrigt.
Manden rystede blot på hovedet. ”Det vedkommer ikke dig. Du får 300.000 kr., hvis du slår hende ihjel indenfor to døgn. Tager det længere tid, får du kun det halve.”
Dwight brød ud i høj latter. ”300.000? No way, så er jeg skredet for længst!” Han gjorde mine til at rejse sig, men manden løftede en hånd som tegn på, at han skulle blive siddende.
”500.000 så. Men det er også alt, hvad du kan få,” vrissede han af drengen og lod tungen glide henover sine læber, et tegn på at han var utilfreds.
”Fint, 500.000 og hun er død senest på torsdag. Stol på mig,” Dwight fjernede fødderne fra bordet og rejste sig fra sofaen igen. ”Var det alt?”
Manden nikkede lettere utålmodigt. ”Ja ja, det var det. Bare behold billedet. Jeg regner med, at hun er her i nærheden.”
Dwight gik ud i bryggerset igen, men blev stoppet på halvvejen af en hånd på hans skulder. ”Og Dwight?”
”Mhm, yeah?” svarede drengen med et indvendigt suk, som om han havde ventet dette.
”Jeg holder øje med dig.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...