Hader at jeg elsker dig...!♥ [[JB]]

Jeg laver en ny novelle, men skriver stadig på den anden (:

24Likes
155Kommentarer
7870Visninger
AA

15. Lort!

2 Timer Efter! Plus, hun HAR sagt farvel til Chris, Ryan, Caitlin, Jasmine og Julie! :D

--------------------VANESSAS SYNSVINKEL-----------
Vi var ved at pakke mine ting, jeg havde haft med hjem til Justin, sammen. Min moar, far og lillebror, ville komme over i lufthavnen om 3 kvarter.
"Har du fået pakket det hele?" Spurgte han. Jeg vendte mig om, og så Justin der stod lænet op ad dør karmen. Jeg nikkede, og gik smilende hen til ham.
"Glæder du dig?" Spurgte han, og lagde hans hænder på min talje. Jeg trak på skulderne.
"Jeg kommer til at savne dig.." Mumlede jeg, og kiggede op på ham. Han smilede sødt til mig, og kyssede mig på kinden.
"Jeg kommer også til at savne dig" Smilede han. Jeg krammede ham hårdt, og nød bare øjeblikket. Der ville sikkert gå flere uger, før vi var sammen igen. KUN mig og Justin. Plus, vi skulle først få pakket al vores lort ud.
"Justin" Mumlede jeg, og tegnede hjerter på hans bryst. Han grinte lavt, og smilede så.
"Ja'er?"
"Ikke noget. Havde bare lyst til at sige dit navn" Svarede jeg, uden at flyttede blikket fra han bryst. Han grinede lavt. Jeg havde virkelig lyst til at fortælle ham at jeg elskede ham, men det ville virke forkert, nu hvor jeg snart skulle flytte til den anden ende af USA! Jeg glædede mig ikke særlig meget. Bare tanken om at starte HELT forfra, med ALT! Men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Mine forældre havde taget en beslutning, og så skulle det gå efter deres 'kloge' hoveder. Jeg ville meget hellere bo sammen med Justin, eller Caitlin, eller bare en eller anden, her i Atlanta!
"Hvad tænker du på?" Spurgte han, og løftede mi hoved, så jeg kiggede på ham.
"Alt!" Mumlede jeg. "Blandt andet, at jeg skal flytte." Det sidste hviskede jeg nærmest. Jeg ville over hoved ikke tænke på det. Det var det værste der overhoved kunne ske!
"Skal vi gå ned?" Spurgte Justin, og smilede sødt til mig. Jeg nikkede, og tog min taske med ned. Da vi kom ned, lagde jeg tasken ud i gangen, og satte mig ind til Justin i stuen.
"Vi skal snart køre" Mumlede Justin, og kiggede ned i sofaen. Jeg nikkede bare.
"Skal vi ikke gå ud og spille basket?" Spurgte jeg, og smilede stort. Han nikkede og grinede af mig. Vi gik ud i haven, og jeg tog en basket bold, og kastede hen mod nettet, og scorede! Det var første, anden, tredje, fjerde, FEMTE gang! Eller så noget. Lige idet jeg scorede, kom Justin ud og kiggede på mig med åben mund.
"Du scorede jo" Måbede han, og gik hen til mig.
"Tjaaa...." Smilede jeg tilfreds. "Jeg er vel bare go' "
"Arg smukke... Det tror jeg nu ikke" Grinede han, og begyndte at kilde mig.
"Justin! SKRIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIID!" Skreg jeg, og fægtede med armene.
"Ej Justin, pleeeeeeeeeeeeeeeease stop!" Sluttede jeg, og tog en dyb indånding. Jeg mistede jo alt ilten fra mine lunger! Han smilede frækt til mig, lagde sine hænder på min røv, og kyssede mig intenst på munden. Jeg smilede lidt for mig selv, og klaskede ham på røven.
"Hey!" Halv råbet han, og kiggede ondt på mig. "Nu ødelagde du det romantiske" Han lod som om at han blev ked af det, og satte sig hen på en bænk. Jeg løb grinene hen til ham, og lagde en arm rundt om ham.
"Undskyld" Grinede jeg, og lød som om at jeg trøstede ham. Han kiggede hurtigt op på mig, også ned på hans ur.
"Vanessa, vi skulle have kørt for fem minutter siden!" Halv råbte han, tog min hånd, og løb/trak mig med ind. Vi skyndte os at gøre os klar til at køre, og satte os ud i bilen.
"Klar?" Spurgte han og satte nøglen i bilen. Jeg nikkede og smilede forpustet til ham. Han nikkede kort, og begyndte at køre. Vi sad bare og snakkede, hørte musik, og sang så godt så muligt med. Da vi kunne se lufthavnen lidt længere fremme, slukkede jeg musikken, og kiggede hen på Justin. Hans smil var forsvundet. Om lidt skulle vi sige farvel til hinanden, og ville først se hinanden om noget tid. Han lagde en hånd på mit lår, og smilede hurtigt til mig. Det var vidst bare blevet en vane, at ligge sin hånd på mit lår, når han kørte bil?! Men jeg sagde ikke noget til det, og gengældte smilet.
"Om lidt flyver du til L.A" Mumlede han. Jeg nikkede, selvom jeg aller helst ville have ham til at vende om, så vi kunne være sammen hver evig eneste dag! Men sådan ville mine forældre jo ikke have det. De ville bo i et luksuriøst hus, i L.A. Og det kom de også til! Justin ledte efter en parkeringsplads, men næsten alle pladser var taget, og vi var allerede sent på den. Heldigvis havde min moar ikke skrevet til mig. Så jeg regnede med at de ikke var gået ombord endnu.
"For helvede" Mumlede Justin, og slog på rattet.
"Hvad er der?" Spurgte jeg, og kiggede uforstående på ham.
"Vi har snart været hele parkerings pladsen igennem, og der er ikke én eneste plads" Sagde han vredt.
"Justin du behøver ikke tage med ind" Sagde jeg, og kiggede på ham. Jeg mødte hans forvirret blik.
"Jeg kan da ikke bare sige farvel til dig nu?" Sagde han, og kiggede lidt ked af det på mig. Jeg svarede ikke, men kiggede bare ud af vinduet.
"Jeg SKAL med ind og sige farvel" Sagde han en smule højt.
"Jamen, så når jeg jo ikke flyet" Sagde jeg en smule irriteret.
"Jo du gør! Vi skal bare finde et sted jeg kan parkere bilen" Sagde han lidt lavere. Jeg nikkede bare, og fortsatte med at kigge ud af vinduet. Gid han ville give op, sætte mig af, sige farvel og køre hjem igen.
"JAER!" Råbte Justin, efter noget tid, og satte farten op.
"Hvad er der?" Spurgte jeg. Han smilede til mig, mens hans blik var limet fast til 'vejen'.
"En fri plads" Jublede han, og smilede større til mig. Jeg grinede bare af ham. Han fik parkeret bilen, og vi steg ud efter LAAAAAANG tids forsøg på at finde en fri plads.
"Endelig" Mumlede jeg, og gik om bag i til Justin. Jeg havde taget min taske med, tog Justins hånd, og sammen, fulgtes vi ind i lufthavnen.
"Sidste fly til L.A, fem minutter!" Sagde højtaler tingen. Jeg kiggede hurtigt på Justin. Vi løb så hurtigt vi kunne hen til der hvor vi havde aftalt med min moar i skulle mødes.
"De er her ikke" Sagde Justin. Jeg kiggede med store øjen på ham.
"Hvad mener du?" Spurgte jeg en smule panisk.
"De er sikkert allerede i flyet. Vi går over til gaten(Ved ikke om det hedder det), så du kan få tjekket ind" Jeg nikkede bare, og fulgte efter ham. Han stoppede op, og vendte sig tøvende om.
"Vi har ikke din flybillet" Mumlede han. Jeg svarede ikke, men kiggede med MEGET store øjne på ham. Så kunne jeg jo ikke komme med flyet.
"Hvad gør vi?" Spurgte jeg panisk, og kiggede forvirret rundt. Han tænkte lidt, men fik vidst en ide.
"Vi kan skynde os at købe en til dig" Sagde han, og begyndte allerede at gå. Jeg fulgte bare med som hans lille hund.
"Vi skal have en billet til L.A" Smilede Justin. Hun nikkede og kiggede så på sin computer. Justin trippede irriteret med foden. Nok fordi at damen var så langsom.
"Desværre. Flyet letter om et minut, så i kan ikke nå det." Sagde hun med et lidt trist ansigt. Yearh Right! Hun blev sku da betalt for at smile, og gøre andre folk kede af det! Jeg havde virkelig lyst til at slå hende virkelig hårdt i hovedet.
"Okay. Tak!" Mumlede Justin, tog min hånd og gik med hastige skridt hen til 'gaten'.
"Justin hvad gør vi?" Spurgte jeg. Han trak på skulderne og satte sig ned(You know, der var der er en masse sæder, og man kan kigge ud på landingsbanerne). Vi så et fly lette, og Justin kiggede på mig.
"Det var dit fly" Mumlede han. Jeg svarede ikke, men stirrede bare på flyet, indtil at det forsvandt bag skyerne.


Undskyld, hvis der er nogle fejl med hende og ham. Jeg kom til at bytte lidt om på den en gang imellem! Fail, ved det godt :D
Btw. Tak fordi at i læser novellen! ;)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...