Hader at jeg elsker dig...!♥ [[JB]]

Jeg laver en ny novelle, men skriver stadig på den anden (:

24Likes
155Kommentarer
8009Visninger
AA

12. Forbi!

Da jeg havde pakket mine ting, bankede det på døren. Jeg åbnede og kiggede ind i nogle vrede øjne.
"Hej?" Sagde jeg forvirret, og kiggede på Jonas. Han svarede ikke, men satte sig bare på min seng, mens jeg fulgte med.
"Hvorfor siger alle at du dater Justin Bieber?" Sagde han hårdt. Jeg så endnu mere forvirret på ham.
"Hvad mener du?"
"Jeg havde tænkt mig at komme over til dig noget før, men så mødte jeg dine såkaldte venner Justin, Christian og Caitlin. Også fortalte Caitlin, imens de to andre ikke lyttede, at dig og Justin datede, og du ikke gad se mig mere. Så sagde jeg, at du aldrig ville gøre så noget, men så kom ham der Christian, som bevis. Og ham Justin, kiggede bare underligt på mig" Sagde han ud i én køre. Jeg sad bare og stirrede ud i luften med åben mund.
"Så noget ville de aldrig gøre" Mumlede jeg, og kiggede en smule surt på ham. Han skulle ikke snakke sådan og MINE venner!
"Tror du jeg lyver?" Halv råbte han, rejste sig op og gav mig dræberblikket. Jeg rystede på hovedet, og kiggede ned i jorden. Hvad var der galt med ham? Hvorfor hvad han så sur? Idiot! Han kiggede rundt og opdagede flytte kasserne. Han så en smule ked af det ud, og satte sig ned på sengen igen.
"Du må ikke flytte. Jeg elsker dig" Sagde han. My ass han gør! Jeg var total ligeglad. Han kunne rende mig. Ingen, og jeg mener INGEN, skulle nogensinde snakke ondt om mine venner. De tre ord, betød intet for mig, og i dét øjeblik, indså jeg at jeg overhovede ikke var forelsket i Jonas. Jeg vidste ikke hvem det var, men ikke Jonas! Det kunne jeg sige med sikkerhed! Han kiggede uroligt på mig.
"Elsker du ikke mig?" Spurgte han, med et sorget blik. Jeg svarede ikke, men blev bare ved med at stirrede ud i ingenting. Hvad lavede jeg? Vi var jo lige(Arrrgh... Lige og lige...) blevet kærester også fortrød jeg? Jeg trak på skulderne, og fældede en tåre.
"Du græder jo" Udbrød han, og krammede mig.
"Undskyld," Mumlede jeg ned i hans skulder, mens jeg græd. "Jeg kan bare ikke finde ud af noget som helst. Mit liv er meget kompliceret her for tiden" Jeg trak mig væk, og han nikkede langsomt.
"Så du vil ikke være min kæreste?" Spurgte han en smule ked af det.
"Jo! Jeg vil rigtig gerne være din kæreste, men jeg..." Jeg nåede ikke at sige mere, før hans læber mødte mine. Jeg strittede lidt imod, men kyssede så med. Mit liv VAR kompliceret. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke finde ud af om jeg elskede Jonas, eller en anden(*Host* Justin *Host*). Jeg kunne ikke indrømme det for mig selv. I mine øjne, var han stadig bare en kendt, egoistisk, selvglad popstjerne, som bare spillede smart, med at han har millioner af fans i hele verden. Men inderst inde, følte jeg virkelig noget for den egoistiske popstjerne! Min krop fyldtes med skyldfølelse, og jeg trak mig hurtigt væk.
"Noget galt?" Spurgte Jonas forvirret. Jeg rystede på hovedet. Han nikkede, og skulle lige til at kysse mig igen, men jeg skyndte mig at fjerne mig.
"For helved, Vanessa" Sagde han hårdt, og rejste sig. Jeg kiggede genert ned i jorden igen. Hvad havde jeg gang i? Måske, syntes min hjerne og hjerte, og alt det andet, at jeg skulle finde en anden, og droppe Jonas.
Droppe Jonas, droppe Jonas. De to små ord, fløj rundt i mit hoved. Skulle jeg virkelig gøre det, og satse på at jeg fandt min drømmefyr i L.A. Men jeg vidste jo også, at det ikke ville gå med et langdistance forhold. Det ville jo ende glat!
"Jonas?" Mumlede jeg, eller nærmere hviskede. Han kiggede på mig, og ventede på, hvad jeg ville sige. Skulle jeg virkelig sige det? At jeg ville slå op? Eller skulle vi prøve og være væk for hinanden hver eneste dag, og kun kunne skrive sammen?
"Vanessa" Sagde han irriteret, og viftede med en hånd. Jeg rystede tankerne væk, og begyndte så:
"Syntes du at vi skal fortsætte?" Sagde jeg, og kiggede ham direkte i øjnene. Han trak på skulderne. Han vidste sikkert, hvor jeg ville hen med det her, og han gad ikke have at jeg skulle gå og fortælle alle at han tiggede og bad mig om at vi skulle fortsætte. Han ville være Hardcore!
"Jeg mener, jeg flytter helt til L.A, og så glemmer vi nok hinanden hurtigt" Sagde jeg. Han nikkede.
"Du vil ikke være min kæreste" Mumlede han, og kiggede ned på sine hænder.
"Jo!" Sagde jeg irriteret, da han allerede havde spurgt om det. "Men det bliver jo bare svært for os begge, hvis vi ikke kan se hinanden hver dag, you know" Han nikkede bare, og prøvede at virke Hardcore, men der var noget i hans øjne, der viste at han var ked at det.
"Jonas, jeg ville helt vildt gerne fortsætte med at være din kæreste, men jeg er sikker på at det ikke vil gå, når jeg bor i den anden ende af USA" Han nikkede, rejste sig, gik, og smækkede døren så hårdt han kunne. Jeg stirrede bare på døren, og rystede på hovedet. Idiot han var! Selvom jeg kunne lide ham, var han bare ikke min type. Jeg måtte bare håbe på, at der er nogle søde drenge i L.A! Efter nået tid, hvor jeg havde tænkt på alt, man overhoved kunne tænke over(Sådan da), ringede jeg til Caitlin og fortalte hende hele historien. Og som sædvanlig, lyttede hun bare.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...