Hader at jeg elsker dig...!♥ [[JB]]

Jeg laver en ny novelle, men skriver stadig på den anden (:

24Likes
155Kommentarer
7996Visninger
AA

11. Flytte?

Jeg vågnede med konstant hovedpine, så jeg skyndte mig ned og tog en hovedpinepille. Da jeg havde slugt den, satte jeg mig ind i stuen, og så tv. Jeg ringede til Caitlin, og spurgte hende, hvad hun lavede.

Sidder og ser nogle videoer med Christian, som HAN har lagt ud på Youtube. Selvglade svin :D Dig?<3

Jeg grinede lidt af hendes besked. Typisk Chris. Han var bare født selvglad.

Keder mig... Og er lige vågnet (: Hils Chris <3

Jeg skulle lige til at se hvad Caitlin havde svaret, da hoveddøren blev åbnet, og to glade stemmer nærmede sig stuen.
"Hej" Smilede min moar, og krammede mig.
"Hej" Svarede jeg og gengældte smilet. Casper satte sig ved siden af mig, kiggede op på mig og smilede stort.
"Ved du hvad?" Smilede Casper. Jeg rystede på hovedet og grinede af hans glade face. "Vi skal flytte" Mit smil blegnede. Hvad? Skulle vi flytte? Væk fra Jonas, Caitlin, Chris, Jasmine, Julie og Ryan... Jeg kunne ikke leve uden dem!
"Hvad mener du?" Spurgte jeg og kiggede hen på min moar.
"Vi skal flytte idiot" Sagde Casper og gik ud i køkkenet.
"Snak ordenligt" Sagde min moar surt, og tog fat i hans arm. Han nikkede, og hun gav slip.
"Jeg ved godt, at alle dine venner bor her, men jeg har aftalt det med far, og mit firma har fundet et hus der ligger tættere på der hvor jeg arbejder" Smilede hun, og fjernede en tot hår, fra mine øjne. Jeg nikkede bare, og smilede falsk, selvom jeg overhoved ikke var glad. Hvordan kunne hun gøre det?
"Hvor hen?" Spurgte jeg så. Hun trak på skulderne.
"L.A" Sagde hun en smule lavt. HVAD?! Så langt væk? Langt fra alt det jeg kendte og elskede ved Atlanta... Jeg rejste mig og gik op på mit værelse. Min moar vidste godt at jeg ikke var vild med ideen. Hun kendte mig for godt! Jeg smed mig i sengen, og begravede mit hoved i puden. Hvorfor skulle det her lige ske for mig? Pludselig blev døren åbnet, men jeg orkede ikke at kigge.
"Hva så, prinsesse?" Sagde en MEGET velkendt stemme. Jeg satte mig op, og så... MIN DADDY!!!
"Far!" Råbte jeg, og løb hen og krammede mig. "Hvor har jeg savnet dig" Jeg trak mig væk, og kiggede på ham igen.
"I lige måde" Smilede han, og krammede mig hurtigt igen. Vi satte os på min seng.
"Har moar fortalt dig nyheden?" Spurgte han glad. Jeg nikkede stille og stirrede ud i luften. "Noget glat?" Jeg trak på skulderne.
"Alle mine venner er her i USA" Mumlede jeg. Han lagde armen om mig, og jeg lade mit hoved på hans skulder.
"Du kan da stadig holde kontakten med dem" Trøstede han. "Plus, du kan få dig nogle nye venner" Jeg trak på skuderne igen.
"Men mine venner her, kan ikke erstattes" Sagde jeg lavt. Han nikkede bare.
"Vil du være lidt alene?" Spurgte han. Jeg nikkede og krammede ham hårdt.
"Jeg elsker dig" Smilede jeg.
"I lige måde, Prinsesse" Sagde han og gengældte smilet. Han trak sig væk, og gik neden under igen. Jeg satte mig på min seng, og skrev til først til Caitlin og Chris, også Jonas, at jeg skulle snakke med dem på et tidspunkt hvor de havde tid. Jonas svarede hurtigt.

Du ringer bare smukke!

Jeg ringede ham op med det samme.
*Hey Smukke* Sagde han en smule trist og en smule glad.
*Hei* Sagde jeg.
*Hvad er der galt?* Spurgte han bekymret. Jeg kunne mærke det prikkede i mine øjne.
*Jonas...* Begyndte jeg. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. Vi var lige blevet kærester også skulle jeg flytte!
*Vanessa?* Sagde han usikkert. Jeg tørrede hurtigt tårene væk fra kinden, og begyndte så.
*Jeg er virkelig ked af det, men....*
*Men hvad?*
*Jeg skal flytte* Sagde jeg så. Han svarede ikke i noget tid, hvilket gjorde mig lidt utilpas.
*Hvorhen?* Spurgte han, lige da jeg skulle til at sige noget.
*L.A* Mumlede jeg, eller nærmere hviskede han.
*HVAD!* Råbte han. Jeg begyndte at græde og hulkede højt.
*Undskyld* Hulkede jeg. Han svarede ikke, men lagde bare på. Idiot! Jeg lagde mig ned i min seng, og begravede mit hoved i puden. Pludselig bankede det på døren og to personer kom ind på mit værelse og satte sig i min seng. Jeg vendte mig om og så hvem det var. Caitlin og Chris. De smilede til mig og Caitlin aede mig på ryggen. Hun havde helt røde øjne, og Chris sad bare og kiggede på mig, men jeg kunne se han ikke var særlig glad. Jeg satte mig op, og krammede dem begge.
"Undskyld" Hulkede jeg og trak mig væk. Der faldt en tåre ned af Caitlin's kind.
"Du skal ikke undskylde. Det er ikke din skyld" Sagde hun og flere tåre faldt ned af hendes kind. Jeg krammede hende hårdt.
"Der er en til der skal snakke med dig" Smilede Caitlin, da vi havde snakket i nået tid sammen med Chris og vi var blevet lidt gladere. Jeg kiggede forvirret på hende. Havde hun taget Jonas med eller hvad?
"Hvem?" Spurgte jeg. Hun smilede til mig og trak Chris med ud. De stod og snakkede i noget tid. Pludselig blevet døren åbnet, og Justin kom ind. Jeg kiggede overrasket på ham da han satte sig i sengen. Han havde lige så røde øjne som Caitlin. CUTE!!! En dreng der græd!
"Så du har også hørt det?" Spurgte jeg med tåre i øjnene. Han nikkede langsomt. Jeg havde ondt af ham. Han sad og græd over mig!
"Justin jeg er virkelig ked af det" Sagde jeg og krammede ham.
"Du skal ikke undskylde" Sagde han og krammede mig hårdt. "Det er din moar og far der har bestemt det. Ikke dig" Jeg begyndte at græde da han sagde det. Det mindede mig om at jeg skulle væk fra det hele. Ved ikke hvorfor, men det gjorde det. Da jeg trak mig væk, græd han. Flere tåre sad på hans kind. Jeg fjernede dem, og han rødmede en smule.
"Sødt" Mumlede jeg og smilede. Vi blev afbrudt af min moar som bankede på døren.
"Jeg er ked af at jeg forstyrre, men du skal pakke nu, Vanessa" Sagde hun og smilede til Justin. Han nikkede, krammede mig kort og gik sin vej. Min moar gav mig nogle kasser og kufferter, så jeg kunne pakke mine ting ned i. Røv sygt! Jeg ville ikke væk fra alle de andre. Især ikke Justin. Han havde været så sød mod mig! Hmm....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...