You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6485Visninger
AA

9. Soloen og en sejr

Vores musiklærer gav tegn til os til at starte. Men en tøvende fornemmelse, fik jeg blæst tonerne ud gennem min klerinet, mens flere og flere mennesker kiggede på mig. Min solo var i gang, og for første gang i mit liv, følte jeg, at jeg kunne lægge alle ned, bare med min tilstedeværelset. Jeg var stolt over mig selv. Jeg var stolt over, hvordan jeg havde overvundet min frygt for at være i rampelyset, og mest af alt, var jeg stolt over alle de blikkes som var rettet mod mig. Blikke som udstrålede forundring og glæde. De kunne lide hvad jeg optrådte med. Noget som gav mig mere selvtillid end aldrig før.
Mens jeg spillede, dog efter at resten af orkestret havde gjort mig selvskab fangede jeg Codys blik. Vi fik for en kort tid øjenkontakt, men han brød den så, ved først at smile stort til mig, og så fokusere på hans football igen. Et smil fra hans side, og jeg var solgt. Hvis bare jeg kunne forklare ham, hvad jeg egentligt følte. Efter Cody havde slået sit blik væk, landede mit blik på Christina. Selvfølgelig fik jeg koldt blik sendt fra hende side. Hun hadede mig virkeligt, trods jeg aldrig havde gjort hende det mindste.
Sejren var så tæt på at være i hus som overhovedet muligt, dog skete uheldet et par minutter før kampens slut. Redskins scorede, så endte med at komme foran. Hvis Knights, og derved også Codys hold, skulle have bare en minimal chance for at vinde, skulle de virkeligt tænke sig godt om, og score på det helt rette tidspunkt. En touchdown fra Redskins og de var færdige. ”Herover,” kunne jeg svagt høre Cody råbe. Trods menneskemængdens mange skrig, var det som om, det var min skæbne at skulle høre hans stemme. Som om det var meningen, at jeg præcist skulle høre det han lige havde råbt. Bolden fløj gennem luften, mens Cody løb med nummeret ”12” broderet ind på ryggen, på maven og på begge ærmer, løb mod feltet. Feltet som med en bold i favnen, kunne ændre kampens resultat. Publikum holdt spændt vejret, mens uret så stikke tikkede. Sekunder var hvad der var tilbage. Af ren spænding, lukkede jeg mine øjne i, og først da jeg hørte skrig og råb overalt omkring mig, tillod jeg mig selv, at åbne dem igen. Cody havde scoret! Knights havde vundet, og spilleren med nummer 12, Cody, var blevet dagens helt. Han havde, som han før havde fortalt mig, ført sit hold til sejr. Til mesterskabet over Redskins. Hurtigt var Cody ovre ved Christina, da han havde fået hjelmen revet af hovedet.
”Christina hvad har du gang i?” Jeg kunne tydeligt høre Codys råben gennem luften. Den afgørende kamp var lige blevet færdig, og med lidt held havde vores skole vundet. Cody havde været så heldig at score det sidste og afgørende mål. Mit blik faldt på Christina, som var i fuld gang med at flirte med en anden spiller fra holdet. ”Hvad har du gang i? Står du og aftaler noget med ham?” gentog Cody, og det var tydeligt at se på ham, at han var sur. Måske mere end sur? Rasende? ”Hvis jeg vil aftale noget med ham, så gør jeg det. Du skal slet ikke blande dig i det. Bare husk på at vi har en aftale til skolen ”prom” på næste fredag.” Hun sendte hurtigt ham et luftkys. Hvordan kunne hun? Bare sådan et såre ham, og tro han var fuldstændig ligeglad? Måske Cody endelig ville få øjnene op for, hvor dårligt han egentligt blev behandlet?
Præcist som jeg tidligere havde drømt, så skete det der i drømmen også var sket. Akkurat det samme skete, som var jeg ved hjælp af mine drømme, synsk. Med raske og aggresive skridt, forlod Cody banen, og gik sikkert ud i omklædningsrummet. Raseriet indeni ham, forstod jeg udmærket godt. Hvordan kunne han bare lade hende gøre det, uden direkte at slå op med hende? Slå op med hende på stedet? Han fortjente meget bedre end hende. Men hvad vidste jeg? Jeg var jo bare hende baggrundsartisten, som var håbløst forelsket ien dreng jeg aldrig ville være god nok til. Jeg var hende pigen som altid holdt sig i baggrunden, godt og grundigt gemt bag mine store briller og i min musik og interesse for bøger.
”Vi må nok også hellere til at komme hjem, skat. Du må hjem og fortælle Sebastian hvor fabelagtig du var under soloen, og nok også hellere fortælle ham, hvordan kampen endte, og at vores nabodreng faktisk scorede det afgørende mål. Jeg vidste slet ikke Cody var så god,” blev min mor ved med at skræppe op om. Som hun lige havde nævnt, så var min bror ikke kommet. Han havde ikke engang ringet eller skrevet til mig, for at sige, at han enten blev forsinket, eller at han helt udeblev. Det var bare én af de ting, som her til aften havde fået slået mig godt og grundigt ud fra det spor jeg kørte på. Min bror havde lovet det, men alligevel ikke holdt sit løfte. Jeg kunne af en eller ande grund bare ikke få mig selv til at være sur på ham, da der var vigtigere ting jeg kunne give mig til. Blandt andet at løse problemet med Cody. Christina skulle ikke blive ved med at styre hans liv. Det ville jeg ikke finde mig i.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...