You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6480Visninger
AA

4. Klarinetsolo på hukommelsen

Træt, men dog udhvilet cyklede jeg over på skolen dagen efter. Min klarinet, som var pakket godt ind i dets etui, rokkede frem og tilbage i min cyklekurv på styret. Egentligt gad jeg ikke øve med de andre, men hellere bare sidde derhjemme. Drømmen fra natten forinden, sad stadig klistret til min nethinde, og det var som om, den slet ikke ville forsvinde. Den ville ikke ud af miles omkreds, og derfor måtte jeg bøvle med den. Kort sukkede jeg, og satte så lidt mere gang i bentøjet, så jeg hurtigere kunne nå skolen.
”Så er det nu, vi skal bruge en til at spille solo. Nogen der melder sig frivilligt?” Vores musiklærer, Mrs. Andrew havde trukket sine briller et godt stykke ned over næsen, og kiggede nu spørgende ud på mig, og de andre jeg spillede sammen med. Forsigtigt rakte jeg hånden op, hvilket kom som en overraskelse for de fleste. Normalt var jeg ikke den person, som gerne ville være i centrum, så de havde nok ikke regnet med, at jeg ville melde mig til at spille solo. Men nogle gange skete der uventede ting, og sådan ville det forblive.

”Ja, Miss Samuels. Er det en finger jeg kan se fra din side?” Forsigtigt nikkede jeg som svar, og blev derefter vist op til tavlen. ”Jeg kan forstå, at du gerne vil spille solo. Er det på din klarinet?” Igen nikkede jeg på hovedet. ”Er der andre der også gerne vil have den solo, som Miss Samuels har meldt sig på?” sagde Mrs. Andrew kort. Hun snakkede til de andre som om, hun ville have dem til at byde ind med en soloplads. Som om hun ikke ville have mig til at spille. Hvis det var sådan, kunne det da også være ligemeget? Nu når jeg endelig meldte mig på noget, nu hvor jeg endelig tog ansvar, så skulle hun skam ikke ødelægge det. Der er var ingen der sagde noget, og enkelte rystede på hovedet. Måske ville de gerne give mig denne mulighed for at komme lidt i rampelyset. ”Men så vil jeg lade soloen være din. Du ved hvad du skal gøre. Øv godt på din melodi, og så gennemgår vi det kort om lidt.” De andre falder lidt efter lidt ind i stykket vi spiller, og efter kort tid lyder det egentligt ret så godt. Selvom jeg spiller soloen på min klarinet, er det mig man bedst kan høre af alle, hvilket jo også var meningen, da jeg havde fået til opgave at spille solo.

”Hvordan gik det så i dag?” Vi sad ved spisebordet, og fik aftensmad. Min mor havde været alt for doven til rigtigt at lave noget ordentligt føde, så vi var endt med en stor tallerken fuld med pandekager. ”Jeg fik endeligt lov til at spille en solo. Først var Mrs. Andrew ikke så meget for det, men siden ingen andre meldte sig på til det, så fik jeg den,” storsmilede jeg, mens jeg tog en pandekage fra tallerknen. ”Det var også på tide Mrs. Andrew fik øjnene op for dit talent,” kom det fra Sebastian, min bror. Jeg puffede ham blidt i siden, mens jeg skar ansigter af ham. Han havde altid betroet sig med, at jeg nok skulle blive noget indenfor musikken en dag, da han vidste hvordan jeg havde det med musik. Faktisk var min kunst til musikken ikke lagt i hænderne på min klarinet, men mere på min guitar. Jeg elskede at spille guitar, og derved også synge til. Dog var det kun min nærmeste familie der vidste det. Cody vidste så åbenbart også, at jeg hvertfald spillede guitar. ”Nu skal du ikke komme for godt i gang, men tak ellers.” Med dét svar til min bror, valgte jeg at fokusere på min pandekage efterfølgende, og lade tavsheden falde over mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...