You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6481Visninger
AA

7. Kjolen til Prom

Skoledagen for mit vedkommende, gik egentligt ikke specielt godt. Christina var efter mig i hver pause vi havde, og især i spisepausen fik hun gjort mig godt og grundt til grin foran Cody hvert fald.
Hun havde fortalt ham en ting, som udelukkende ikke var noget jeg ville erklære mig enig i. Det var en løgn.

Tingen hun havde slynget ud, var at jeg åbenbart stadig sov med bamser liggende ved siden af mig. Jeg kunne åbenbart heller ikke sove uden mine bamser, for ellers ville jeg blive ked af det. Utroligt hvor meget den pige løj, for at få opmærksomhed. Måske hun havde lagt mærke til, at jeg Cody snakkede godt med mig, så derfor ville hun sætte en stopper for vores ”connection” en gang for alle. Egentligt, håbede jeg ikke på, at han troede hende, men man kunne aldrig vide, hvad den pige kunne få banket ind af ting i andre folks hjerner. Trods Cody havde været min ven gennem hele mit liv, tvivlede jeg dog stadig på ham i ny og næ. Om han virkelig troede på mig, når jeg fortalte ting til ham, eller om han bare lod det passere som luft?
”Evaline?” kom en skinger stemme snigende, som tonsende ind i hovedet på mig. Stemmen lød hverken imødekommende eller venlig på nogle måder. Igen var Christina efter mig, og sikkert var det noget med nogle bamser igen. Som om intet var hændt mig, lod jeg mig ignorere hende. Skolen var slut, og alle var på vej hjem så skolegården foran skolen, var ét stort postyr, da alle fór til øst og vest! ”Ja det var dig jeg snakkede til, da der nok ikke er andre som hedder dit upåstyrligt hæslige navn,” hvæsede hun derefter af mig, mens hun gik tættere på. Cody var ikke at se i nærheden, da jeg skimtede rundt efter ham. ”Hvorfor snakker du overhovedet til mig, hvis du ikke kan lide mig? Det kan jeg i princippet ikke se nogen lighed mellem?” smilede jeg bare igen. Mest for at virke som den største af to, men også for at virke som den mest repektfulde og modne, valgte jeg at smile. Hun skulle ikke tro, at hun kunne koste rundt med mig, bare ved at kritisere mig. ”Bare hold dig fra Cody,” sagde hun og med et kast med håret, var hun væk igen. Hun var sikkert kørt væk i sin smarte bil uden tag og det hele. Typisk rige og forkælede børn.
Der gik ikke lang tid før jeg stod i en gallabutik. Egentligt var det ikke en gallakjolebutik, men mest af alt bare en butik som handlede med smukke og idylliske kjoler. Nogle kjoler som virkelig var yderst unikke. Min mor var med mig, hvilket jeg egentligt var godt tilfreds med. Hun var god til at bedømme tøj hun så på andre, dog skete det nogle gange, at hun kiksede helt forbi, og derfor rodede rundt i alt omkring hende. Bare dette problem ikke ville opstå i dag, så jeg ville ende med at dukke op til vores skoles prom, som en lille dukke uden en stor og smuk kjole. ”Eve, du ligner jo mest af alt en prinsesse, der lige er strømmet ud fra et eventyr,” udbrød min mor, samtigdigt med, at hende ekspedienten også udbrød det. De havde fået mig i en hvid kjole, som egentligt sad ret godt på mig. Stropløs var den, og med små firkantede sølvperler, syet hen over kanten ved brystet. I én lang række, var de syet på, hvilket jeg rigtigt godt kunne lide.

”Mor jeg tror ikke der er nogen tvivl. Vi tager denne her,” grinede jeg, da jeg måtte erklære mig enig. Den var virkelig smuk, som de to andre tidligere havde sagt.
Det endte dog også med at blive den, og da vi skulle til at betale, fandt min mor alle mulige andre ting også, som hun lige syntes jeg skulle prøve. Tilbehør til kjolen, som bare passede fabeltagtigt til, hvis det stod til hende. Et diadem, som man nok brugte i femte klasse, mente hun jeg skulle bære. Dog gik grænsen der. Jeg skulle under ingen omstændigheder rende rundt med et diadem, og ligne en lille forfinet prinsesse. Så ville Christina sikkert også begynde at fable om det, til sine ellers så populære venner, inklusiv Cody.
En ting, som sikkert ville få mig gjort endnu mere til grin ved ham, end jeg allerede var.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...