You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6488Visninger
AA

8. Forberedelse i en blå uniform

Tonerne på min kleinet, var jeg ved at have nogenlunde styr på. Dog kom der en gang imellem et par falske ind, men mest fordi jeg ikke havde nok luft. Det var det negative ved at spille på et blæseinstrument.
Det krævede meget luft, da man hele tiden skulle blæse luft ind i instrumentet, hvilket man jo så skulle på mit instrument.
Det var fredag, hvilket ville sige, at det var den længe ventede dag, for mit, og sikkert også resten af skolens, vedkommende. Cody skulle om et par timer, føre sit hold – Knights – til sejr over deres modstandere; Redskins. Troen på at de kunne vinde, besad jeg fuldt ud, hvilket resten af skolen sikkert også gjorde. De fortjente det virkeligt, siden de sidste år, måtte forlade stadionet uden trofæet, som begge parter havde gået efter. Dog var de tilbage i år. Stærkere end nogensinde, og forhåbentligt også med mere opbakning. Jeg ville hvertfald være der, ved deres side med resten af musikholdet, og spille. Cheerleaderne ville også være der, samt alle andre, som havde interesse for det, eller bare dukkede op, for at støtte vennerne og skolens footballhold.
Min blå uniform, som mest af alt lignede noget der var trukket ud af en tinsoldatfilm, fik jeg trukket over hovedet, samt fik flettet mit krøllede i to fletninger. I to lave rottehaler. Et par tilhørende sorte bukser, fik jeg så trukket på, samt en stor fjerhat. Hatten var nok det mest ubehagelige ved det hele. Mest af alt, lignede det noget som påfugl havde slæbt med sig, hvilket ikke var et specielt kønt syn. Hatten var sort ved det nederste lag, og havde så et stort hvidt fjer som stak direkte op i luften. Noget sølvmetal mønster var så smedet hen over det forreste af hatten, så den på den måde og blev forgyldt.
”Er du ved at være helt klar, Eve? Du ved godt, du skal følges med Codys forældre derhen? Han er vidst allerede derhenne, og siden vi kommer lidt senere end forventet, så skal du med dem.” Min mor havde vist sig i døråbningen med et smørret smil hen over læberne. ”Jeg kan jo ikke tage af sted i dette her tøj, mor. Kan du ikke se hvad jeg ligner? Et eller andet, som er vandret ud af zoologisk have. Hvad vil de andre på skolen, samt de andre tilskuer, ikke tænke om mig?” halvhviskede jeg, dog mellem sammenbidte tænder. Jeg skulle under ingen omstændigheder gøres til grin foran hele skolen, bare fordi jeg ankom i tøj som dette. Christina ville være over mig med det samme. Uden tvivl. ”Pjat med dig. Tænk ikke på hvad andre tænker om dig, men hvad du selv tænker. Du skal ikke lade andre påvirke dit synspunkt på dig selv. Slet ikke hvis de kommer med grimme ord. Resten af musikholdet kommer jo også i sådanne uniformer som dig, så du har slet ikke noget at bekymre dig om. Det skal nok gå skat,” sagde min mor opmuntrende, og kyssede mig så i panden, da hun var kommet helt hen til mig. Jeg håbede inderligt hun havde ret, hvad angik det med at jeg ikke ville drillet, fordi jeg bar sådan en grim uniform. ”Mor for resten. Kommer Sebastian?”
Min storebror, havde lovet at han ville komme, for at se mig spille solo, men ikke altid var han til at stole på. Han havde venner, som på flere punkter var vigtigere end familien. Sådan var det blevet med tiden. Alligevel var han min bedsteven. En ven som jeg kunne snakke med alt om, dog ikke at jeg gjorde gavn af dette. Aldrig havde jeg fortalt ham, at jeg havde et mindre crush på vores egen nabo, da jeg ikke ville have ham til at vide det. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så ville han ikke kunne holde mund, overfor vores forældre. Inden jeg så ville kunnet have set mig omkring, så vidste Codys familie det sikkert også, inklusiv Cody. Alt dette på grund af, at min mor ikke kunne holde munden lukket, og altid skulle være så rapkæftet.
”Han har jo sagt at han nok skal komme, så jeg kunne ikke se nogen grund til, at han blev væk. Du er han lillesøster, Eve, og du har din første solo at spille, så hvorfor skulle han ikke komme, for at støtte dig?
Du ved han er ved din side, uanset hvad.” Derefter forlod min mor rummet, dog endte hun lige med at skynde på mig en ekstra gang, inden hun fór ned af trapperne.
Inden længe ville det for alvor gå i gang. En dag som jeg mere eller mindre havde set frem til i lang tid, var ved at indgå i mine tanker. En dag som snart ville blive blæst i gang for fuld udblæsning.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...