You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6487Visninger
AA

6. En pinlig samtale med naboen

”Skat? Skal du noget efter skole i dag? Jeg tænkte på, om vi ikke skulle tage hen og kigge på en smuk kjole til dig. En kjole, som du jo kan have på til Prom?” Min mor støttede sig op af spisebordet, ved hjælp af den hånd som lå på bordet. ”Det kan vi vel godt,” svarede jeg med munden fuld af den morgenmad jeg var ved at spise. God gammeldags morgenmad, som jeg havde fået igennem hele mit liv. Æg med bacon og mælk. Det var mandag. En ny start på en ny uge. ”Så henter jeg dig ved en tretiden. Skal vi sige det?” blev hun ved. Jeg blev nødt til at nikke på hovedet, da jeg havde munden fuld af mælk. Tiderne på vores skole, var blevet afskåret i denne her uge, da footballholdet skulle have alt på plads til deres sidste og vigtigste kamp. Cheerleaderne skulle bruge al deres tid på at øve, på den dans de skulle opføre til selve kampen. Vi andre elever på skolen, nød bare af den fritid vi fik på grund af denne begivenhed. Dog var det ikke en frihed som endte med at gå specielt meget ud over mig. Kun denne mandag havde vi fået lidt tidligere fri, ellers skulle orkestret øve hver dag fra fire til fem, for at få vores optræden til at sidde lige i skabet.
En halv time senere, stod jeg klar ved busstoppestedet ved siden af Cody som sikkert også skulle med bussen. Længe stod han bare og kiggede på mig, uden jeg rigtigt forstod hvorfor. Da jeg prøvede på at fange hans blik, kiggede han selvfølgeligt væk. Som om intet var hændt. Da jeg prøvede på at kigge væk, gentog ritualet sig igen. Blikket fra hans side, var igen rettet mod mig. ”Cody hvad laver du?” spurgte jeg hurtigt om, vendte hovedet mod ham, og kunne så se ham smile. Med et stort smil, rystede han bare på hovedet. Som om jeg var komplet dum? ”Du danser skam godt,” grinede han. Derefter puffede han mig blidt i siden. ”Åhh… På den måde. Du så det altså,” halvmumlede jeg, mens mit blik var rettet mod fortovet under os. ”Jeg så din dans ja. Det så også ud til at du var i gang med at synge? Har jeg ret, eller skyder jeg helt ved siden af i min beretning?” Igen slap der et varmt grin ud over hans læber.
Min ene hånd, fik jeg så ellers klasket op i panden på mig selv. Aldrig havde jeg troet at jeg skulle have sådan en pinlig samtale med Cody. Jeg kunne jo lide drengen for søren, og så valgte jeg selvfølgelig at gøre mig selv til grin overfor ham. Godt nok var det bare en dans, men det var nu mest mine udklædninger jeg var pinligst berørt over. ”Du har helt ret. Det var en sang jeg sådan set bare fandt på, mens jeg sad og spillede lidt på min guitar.” ”Og den handlede om?” blev han ved. Så nysgerrig som den dreng også var. ”Faktisk, så ved jeg det ikke.” Selvfølgelig skulle jeg dumme mig, ved at tøve mig igennem ordene.
Det var tydeligt at han kunne regne sangens tekst ud, når jeg opførte mig på den måde. Et hår var fløjet ind foran mit ansigt, men forsigtigt fik Cody det fjernet med et genert smil, mens han derefter hurtigt kærtegnede min kind. Hvis ikke det var fordi jeg havde siddet ned, så var den bog jeg havde i min ene hånd, sikkert faldet til jorden. Han kærtegnede lige min kind!? ”Det ved du faktisk ikke. Eller vil du bare ikke fortælle mig omkring det..” Han blev stoppet i det han ville sige, da en bil dyttede. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så havde jeg allerede regnet ud, hvem denne såkaldte ”dytten” tilhørte. Hende. Da jeg rettede mit blik mod vejen, holdt der en rød sportsvogn med en sorthåret pige bag rettet. ”Christina,” hviskede jeg for mig selv. ”Hej Cody… og… Evaline?” sagde hendes skingre stemme. Ingen af os svarede hende. ”Hop ind skat. Vi skulle gerne nå i skole til tiden. Bare lad denne.. denne ting sidde. Hun skal nok klare sig,” fortsatte hun så, mens Cody hurtigt rejste sig fra bænken vi sad på. ”Vi ses. Tak for snakken,” mimede jeg til ham, da han for sidste gang kiggede mig. Jeg turde i princippet ikke sige det højt til ham, så Christina kunne høre det.
I hendes verden, måtte vi sikkert ikke ses, da Cody jo kun var hendes. Han nikkede kort efterfølgende.
Med en elegant bevægelse, hoppede han over døren i bilen, og faldt ned på sædet ved siden af sin kæreste. Et ondt blik blev sendt fra hende side, hvorefter hun så hårdt pressede sine læber mod Cody’s. Hendes blik var hele tiden rettet mod mig. Sikkert fordi hun ville se min reaktion på det. Det eneste jeg valgte at gøre, selvom jalousien var ved at brænde mig op indefra, var at trække let på skuldrene, mens jeg så kiggede ned i min bog. Godt nok læste jeg ikke det mindste, men jeg kunne vel godt lade som om. Så hun ikke fandt ud af min lille hemmelighed. Min hemmelighed, som indebar noget med hendes kæreste.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...