The Break Of The Dawn - Færdig

Den helt almindelige pige Isabella, møder Twilightstjernen Booboo Stewart til Eclipse premieren i København.
Og det møde fører en række begivenheder med sig.

Det er mit bidrag til fanfictionkonkurrencen.

7Likes
115Kommentarer
3827Visninger
AA

5. "For helvede Martell!"

Jeg skrev med Booboo til ved ellevetiden, men så gik han (desværre) i seng. Jeg blev som sædvanlig oppe til klokken 2, men jeg kedede mig sgu…
Min mor vækkede mig.
“Hvad er klokken?” mumlede jeg søvnigt.
“Halv tolv,” svarede min mor konstaterende.
“Fuck,” mumlede jeg. “FUCK!”
“Hvad er der?” spurgte min mor.
Fuck… Igen… Jeg kunne jo ikke fortælle hende noget. Hun skulle jo ikke vide noget!
“Jeg skal bare ud til Martell… Gerne lidt hurtigt,” mumlede jeg, allerede ude af sengen. Jeg hader virkelig at stå op før jeg er ordentligt vågen…
Mit ridetøj lå fremme, og da jeg havde fået det på, gjorde jeg ualmindeligt meget ud af at glatte hår og lægge make-up. Så meget at min mor blev nysgerrig.
“Hvad skal du i dag?” spurgte hun.
“Bare ud til Melle,” mumlede jeg, mens jeg stirrede stift ind i spejlet, og lod som om at jeg koncentrerede mig om at lægge den perfekte eyeliner. Men min mor kendte mig bedre end det.
“Kig lige på mig. Du skjuler et eller andet? For ellers ville du ikke koncentrere dig så meget om den der,” sagde hun, og pegede på min eyeliner. “Du kan lægge det uden at kigge,” lo hun.
“Måske, men jeg kan ikke lægge det med lukkede øjne,” mumlede jeg, og forsøgte at skifte emne.
“Godt forsøgt! Hvad er det du skal?” spurgte hun.
“Ingenting! Jeg skal ud til min hest, må man ikke se bare lidt godt ud i mens?” snerrede jeg.
“Jojo, rolig tiger,” lo hun, og forlod endelig mit værelse.
Jeg åndede lettet op, og skyndte mig at blive færdig.

*Hvornår tager vi af sted? :D<3* fra Booboo.

Jeg blev ret forvirret over den der vi-del, så jeg skyndte mig at svare.

*Tager VI af sted? ;s<3*

Han svarede overraskende hurtigt.

*Altså… Ja? ;) Bare sig hvornår jeg skal komme forbi ;p<3*

Jeg skyndte mig at ringe til ham. Hvis han kom forbi ville min mor se ham. Og det ville bare ikke være godt!

“Hey Bella! Må jeg godt kalde dig Bella?” var hvad jeg blev mødt af, da han tog telefonen.
“Jaja, det er du velkommen til, men Booboo? Hvad mener du med ‘komme forbi’ for min mor aner ligesom ikke at jeg er begyndt at snakke med dig, og jeg vil helst fortælle hende det.. Når der ikke står en Twilightgud i døråbningen,” forklarede jeg.
“Jeg mente nu bare at jeg ville få mine herre seje personlige chauffør til at køre os ud til din hest, ikke at jeg ville komme forbi til en kop kaffe… Jeg er ikke særlig vild med kaffe,” sagde han.
“Haha, så er jeg mere rolig,” grinede jeg. “Men så kommer du bare. Jeg er klar.”
“Okay, jeg er der om 10.. Vent, hvor bor du?” spurgte han.
“Japanvej 1. Men bare hold på hjørnet af Japanvej og Backersvej. Så ser min mor ikke bilen, hvis hun tilfældigvis skulle kigge ud af vinduet,” sagde jeg. Det sidste blev tilføjet en anelse ironisk, for der ville ikke være noget tilfældigt i det, hvis hun kiggede ud. Hun var mistænksom, og det var mere end tydeligt.
“Okay, det gør vi ses. Ses smukke.”
“Ses,” mumlede jeg. Jeg elskede når han kaldte mig smukke.
Ca. ti minutter senere, modtog jeg en SMS.

*Jeg er ret sikker på at vi er der nu xD<3*

Jeg svarede hurtigt.

*Perfekt! :D Jeg er ret sikker på at jeg kommer om et øjeblik :p<3*

Jeg skyndte mig at tage sko på, en elastik om håndleddet, og gribe min taske. Og så var det ellers ud af døren.
“Ses, jeg smutter nu!” råbte jeg til min mor.
“Vi ses,” råbte hun tilbage, i samme øjeblik som døren smækkede.

“Hej!” sagde jeg overfriskt, da Booboo åbnede døren for mig. Bilen var diskret. (eller så diskret som en kulsort Mercedes med tonede ruder nu kan være… Nu jeg tænker efter, er det så ikke sådan Carlisles bil ser ud?)
“Hej,” hilste han igen, og gav mig et enarmet knus. “Hvor skal vi helt præcist hen?” tilføjede han.
“Fægårdsvej 46, i Ullerup,” sagde jeg, højt nok til at chaufføren på forsædet kunne høre det, henover larmen fra radioen.
“Godt, det er ikke så langt herfra, kan jeg se,” smilede han.
Jeg var bare forvirret.
“Hvordan fanden kan du se det?” spurgte jeg fuldstændig lost.
Han pegede på noget ved siden af rattet. En… GPS…
“Ved hjælp af, dén,” lo han.
“Ja, men den havde jeg så ikke lige set,” grinede jeg med.
“Nej, det regnede jeg ud.”

Vi kørte i stilhed resten af turen, mest af alt, fordi chaufførens tilstedeværelse gjorde det hele en smule akavet.
Men da vi endelig kom ud på gården begyndte vi at snakke igen.
“Det tager altså ret lang tid herude,” sagde jeg beklagende.
“Det gør det slet ikke noget. Jeg vil gerne se din hest. Det er jo din hobby. Du har jo ligesom set min,” lo han.
“Har jeg?” spurgte jeg forvirret. - Og Bella er stadig tabt for omverdenen -
“Skuespil, geni. Min hobby er skuespil! Altså, du ved at jeg også elsker kampsport og alt det der, men min hobby er hovedsagligt skuespil. Og det har du vist set, har du ikke?” drillede han.
“Det har jeg vist… Hvor var det nu jeg så det?” gav jeg igen.
“Godt spørgsmål. Jeg aner det ikke!” sagde han, og tog sig til hagen, så han så virkelig spekulativ (og en lille smule latterlig) ud.
Jeg var flad af grin over det. Det samme var han.
Og ikke fordi det var specielt sjovt. Bare fordi det var sammen med ham.
Åh nej… Jeg var for alvor ved at forelske mig i ham… CRAP!
Jeg gjorde alt staldarbejdet mens Booboo så på. Ikke fordi han nægtede at hjælpe eller noget. Faktisk spurgte han op til flere gange om der ikke var noget han skulle hjælpe med. Men jeg har det bare bedst med selv at sørge for min pony.
“Endelig færdig! Nu skal jeg bare hente ponyen, og så tager vi over i ridehuset og springer lidt,” sagde jeg.
“Okay… Men kan du se ponyen nogen steder?” lo Booboo.
“Næh.. Men hvordan kan du vide at jeg ikke kan se ham?” spurgte jeg mistænksomt.
“Du viste mig et billede. I går. Og så er der også en masse på din facebook profil. Det var ikke så svært at huske hvad jeg kiggede efter,” smilede han.
“Næh… Det var det vel ikke… Nåh.. Hvor er du lille hest?” Jeg spejdede rundt på hele folden, men min pony var pist væk. Eller, det vil sige… Han var ikke på folden. Men da jeg så kiggede længere ud, ud på sommerfolden, så jeg en lille broget pony stå nede i den anden ende. En irriterende lille broget pony.
“For helvede Martell,” sukkede jeg.
“Hvad er der?” spurgte Booboo forvirret.
“Kan du se, helt derude? Der står min grimme lille pony og gumler græs, fordi han er så utrolig klog, og er rendt under hegnet,” mukkede jeg.
“Haha! Han er sgu da sej at han sådan kan komme under et stødhegn,” sagde Booboo imponeret.
“Ja, det ville jeg også synes hvis det ikke var mig der skulle ud og hente ham,” mumlede jeg.
“Det kan jeg da bare gøre!” tilbød han friskt.
“Du er skal være velkommen,” sagde jeg, og åbnede leddet.
Jeg rakte Booboo træktovet, og så til mens han vadede hele vejen ned i den anden ende af folden, under hegnet, og ned mod Melle. Han var der næsten, da min fantastisk sjove pony opdagede, at det er da ikke var mig der kom. Så var det sikkert nogen man måtte lege med… Så geniet af en hest besluttede at trave frisk og glad hen i den anden ende. Typisk Martell.
Sådan blev det så ved. Booboo gik hen til ponyen, ponyen rendte væk.
Jeg bestemte mig for at gå ud og hjælpe. Martell kunne aldrig finde på at sparke Booboo, men jeg gad snart ikke vente mere, selvom det så mere end komisk ud.
Og lige som jeg passerede midten af folden, og var på vej hen mod leddet til sommerfolden, løb en helt utroligt uskyldigt udseende Martell under hegnet, og kom travende selvtilfreds hen til mig.
Typisk Martell. Igen.
“For helvede Martell,” lo jeg.
Jeg grinede stadig da Booboo nåede derhen.
“Det er ikke morsomt,” mukkede han, men kom så selv til at grine.
“For helvede din lede krikke,” lo han, mens Martell gloede uforstående på ham. Han tænkte sikkert: “Jaja, så var det heller ikke sjovere. Jeg fik jo ikke noget mad.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...