Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4403Visninger
AA

9. Kap. 9

"Haha! Benjamin du skulle seriøst have hørt Cat i Sprogtimen!" grinede Isa og forsatte "Caissa spurgte hende hvad dem i pakistan hedder og hun svarede Perker!" Isa grinte høj mens jeg mærkede at jeg rødmede. Benjamin kiggede på mig med et undskyldne blik men kunne så heller ikke lade hver med at smile over det. Jeg kiggede bare ned i min mad. Vi havde spisepause og var lige kommet fra sprogtimen hvor temaet havde været Pakistan og Spanien.
"Hey Isa. Nu skal du ikke glemme hvem det var der snublede i sine egne fødder og spildte cola over Hades" sagde en fremmed stemme. Jeg kiggede op og mine øjne landte på en meget flot og høj dreng. han havde brunt hår og dybe brune øjne og bag ham stod tre andre fyre. Jeg kiggede på hans brodering på hans bryst der forstillede sig Gudinden holde et hjerte over hovedet. Tidliger på dagen havde jeg lært det stod for Styrke og det var dem på Trin 3 der bag den.
"hey Marco! pas nu på! man ved jo aldrig hvad jeg kunen få dig til at gøre" svarede Isa en smulende flirtende. Benjamin rullede øjne men Marco ignorede Isa og vendte sin opmærksomhed på mig.
"Velkommen til Akademiet Erica. Vis du engang har tid så vil jeg med glæde vise dig rundt" sagde Marco med et smil. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så jeg nikkede bare stumt. Han smågrinede og gik så videre til hans bord hvor der allerede sad to.
"Hey Jorden kalder Cat!" Isa knipsede med fingrene foran mig og jeg vågnede op.
"Wow.." var det eneste jeg kunne sige og Isa nikkede samtykkende mens Benjamin bare rystede på hovedet.
"Lære sq aldrig at forstå piger!" sukkede han. Isa grinte og brugte en tidliger hans replik "Tag dig ikke af Benjamin han er bare Jaloux!" Så grinte vi begge og Benjamin opgav og grinte så med.
Efter spisepausen var jeg på vej mod Kampsport. Noget jeg havde været spændt på hele morgen.
Da jeg kom ind i idrætshallen så jeg en masse der arbejdede to og to mens de øvede nogle spark mod hinanden. jeg lagde også mærke til det var forskelige aldre herinde..
"Goddag! Jeg er din lærer, Zoran og jeg skal lære dig Kampsport" Sagde en lille japansk mand og forsatte "Før du begynder at øve vold skal du først have det grundlæggende at vide. Så Marco vil fortælle dig det og være din 'lærer' den næste ugestid" Zoran Vinkede Marco over til ham mens han snakkede og da han var færdig klappede han Marco på skulderen og jeg var sikker på jeg kunne høre ham hviske 'held og lykke'.
Marco satte sig ned og gjorde tegn til jeg skulle gøre det samme.
"det hårdt" Sagde han bare med et forstående blik og jeg lignede nok et stort spørgsmåltegn for han begyndte at le.
"Jeg mener at være ny. jeg kunne huske dengang jeg var ny..
Jeg var lige kommet og alle de andre elever stirrede på mig fordi i deres øjne var jeg en vandskabning. De havde aldrig før mødt en formskifter," sagde han og så mig lidt overraskede blik så han forklarede sig "ja jeg er formskifter, og det noget tis" afsluttede han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så han begyndte igen; "Hvad havde du regnet med? superstyrke? Laserøjne?" grinede han og jeg måtte pinligt bekræfte at jeg havde regnet med noget supermands-noget.
"Supermand var mit gæt" svarede jeg tøvende, og Marco kunne ikke lade hver med at le. han havde en dyb stemme men ikke lige så sexet som Lorens, men aligevel var der noget mandigt over den. han smilede et skævt smil til mig.
"Jeg må helere igang med at forklare dig reglerne" sagde han og blinkede med det ene øje. Og sådan gik timen. En masse regler og historie bag Kampsport.
Efter timen kom Marco hen til mig og træk mig ud til siden.
"Erica, jeg lavede ikke sjov med den rundvisning.." begyndte han og jeg afbrød ham "Nej selvfølgelig gjorde du ikke det Marco. Men efter skole skal jeg ned til min mentor og jeg ved ikke hvor lang tid det tager.."
"Hey! hvad med at du og jeg mødes ved aftensmaden og finder ud af noget der?"
"Ehm jo det lyder vel som en god ide.."
"Vis det ikke var fordi du lige sagde ja til det havde jeg troet du ikke kunne lide mig" Han blinkede til mig og skyndte sig så til næste time. Jeg kunne ikke bevæge mig da sandheden egentlig gik op for mig. Marco var en rigtig sød og lækker fyr.. Men Loren.. det som om jeg er fanget til Loren og ikke kan komme væk. Mystisk.
Da jeg sad i det lokale hvor jeg skulle have Magiske evner, sammen med Benjamin, kunne jeg ikke lade hver med at tænke på timerne med Loren efter skole.
"Erica? ERICA!?" Min lærer Asta stod foran mig og knipsede finger foran mine øjne
"hnh?" var det eneste jeg kunne komme frem til.
"Erica! Hvor i verden er du!?" hun sukkede og forsatte "Jeg spurgte dig om hvad din evne kan gøre nytte til andet end at dræbe?" Asta kiggede meget alvorligt på mig og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare. For hvad kunne min evne andet end at dræbe?
"Jeg formoder at du intet svar har til dette" sagde Asta med et skævt og forstående blik.
"N-nej.." stammede jeg frem.
"Hmm.. der må være et eller andet. vis vi foreksempel tager Zoeys evne. Med ild kan hun både slå ihjel med også sprede varme og hygge til os andre. Benjamins superhjerne kan hjælpe os andre med at løse sværer gåder men også se på fjenden hvilken vinkel der vil egne sig bedst fra at slå ham ihjel. Vis man kigger på min evne, som er at jeg kan spille med andres følelser, så kan jeg slå ihjel med at få fjenderne til at slå hinanden ihjel istedet for mig. og jeg kan også få de sårede venner til at føle sig uovervindelig. eller bare smuk. noget som kan hjælpe mere end man ville tro. hmm.. du får en lille opgave for Erica, du skal finde dín gode side af din evne. Du får til om en uge." og med de ord vendte hun sig om til resten af klassen og meddelte deres lekte; At udnytte deres gode side af evnen mest muligt for de andre.
Efter Timen kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af klasse værelset.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...