Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4496Visninger
AA

7. Kap. 7

Isa førte mig ned til Spisesalen. et kæmpe stort rum med højt loft og en STOR lysekrone med flere 100 lys i. der var sat små borde med plads til seks rundt omkring. og i midten et stort
tag-selv-bord.
"Wow.. det hele er jo enormt!" udbrød jeg, mens jeg kiggede mig forbløffende rundt vel viden om at alle eleverne kiggede på mig.
"Jah det er ret så stort.. Kom du skal møde Benjamin!" Isa tog min hånd og hev mig med mod et bord med kun én siddende.
"Cat, det her er Benjamin. Benjamin, det her er Cat." Isa præsenterede os for hinanden med et kæmpe -og lidt for ivrigt- smil.
"Hey, du er hende der kan dræbe med blikket?" Drengen-som i øvrigt havde en blød og imødekommende stemme- som hed benjamin havde nogle utrolige kloge brune øjne med mørk blond hår hvor pandehåret var lidt for langt og irriterede hans øjne.
"Jah.. Det mig" svarede jeg med et skævt smil og et træk på skulderen.
"Har du så prøvedet at gøre en Gerning?" Der kom spørgsmålet. avs. Både Benjamin og Isa kiggede begge spændte på mig.
"ehm.. jeg dræbte min stedfar.." begyndte jeg tøvende og fortrød med det samme igen da jeg så deres øjne.
"Din stedfar!?" udbrød Isa så alle i salen vendte sig om og stirrede mod hvores bord.
"Isa! dæmp dig lidt!" hviskede Benjamin og sendte mig et undskyldende blik. De andre elever vendte hovederne bort efter et stykke tid igen.
"Wow.. har du slet ikke skyldfølelse?" Hviskede Isa til mig.
"Nææh.. men det føles lidt underligt.."
"Arg det vender du dig til! men det var egentlig tidlig at gøre en Gerning" hviskede Benjamin og så lidt mistænktsom på mig.
"Jah.. men kunne ikke styre mig, det var som om en anden del af mig tog styringen!" jeg kiggede forbi Isa og så en lille pige med kort lyst krøllede hår med en lille lyserød sløjf i. hendes skoleuniform stod overhovedet ikke godt til hende da hun mest af alt mindede om barbie bare i en lidt mere barnlig udgave.
"Hvem er det?" spurgte jeg mest Benjamin, mest for at skifte emne.
"Det er Rosa. en meget genert lille pige som ikke kan gøre selv en flue fortræd.." svarede han meget stille.
"Ja og der går endda rygter om at det var en fejl at hun kom på dette Akademi. det eneste som har tiltrukket Udsendningerne er hendes evne" afbrød Isa og fik dræberblikket af Benjamin.
"Hvad er hendes evne da?" spurgte jeg nysgerrig.
"Hun kan give folk illusioner." svarede Benjamin gysende.
"Men hvorfor er det så slemt?" nu var jeg nysgerrig.
"Tænk over det. Hun kan få dig til at se ting. ting som ikke en gang mareridt kan fremstille! Hun kan få dig til at se noget så slemt at du har lyst til at kradse øjnene ud på dig selv!" igen var det Isa som afbrød Benjamin.
"Har hun ført gjort det mod en?" spurgte jeg gysende.
"Ja. Hun gjorde det en gang mod Store Michael. flere uger efter turde han ikke engang se på hende. eller sove!" Benjamin gjorde store øjne mens han fortalte. Som om han aldrig blev træt af den historie.
"Store Michael?" Jeg måtte have lignet et kæmpe spørgesmål tegn.
"Ja ham der sidder derover sammen med de andre store fyre. han er den største af dem. ham med det gyldne hår." sagde Isa mens hun i smug pegede hen mod det bord han sad ved.
Han var kæmpe! Stor med kæmpe Muskler. Han var den type som vil være perfekt som Bodyguard. og også en man holder sig langt væk fra vis man mødte ham i byen. Det var svært at forstille ham bange..
"Er det ikke sindsygt?" spurgte Isa. Jeg nikkede blot som svar, og skævede over til Rosa. gyseligt.
"Skal du ikke have noget at aftensmad?" spurgte Benjamin venligt.
"Neej er ikke sulten. men er nysgerrig, hvad er din evne?" spurgte jeg benjamin.
Han bankede på sin tindning med en finger mens han sagde "Har en superhjerne" Jeg kiggede lidt uforstående på ham. han sukkede "Giv mig et regnestykke"
"Ehm ok.. 17820 plus 33082 gange 655"
"Det er let nok! det er ligemed 33340810" Jeg stirrede på ham med store øjne og åben mund.
"Luk munden det trækker" sagde Isa lidt irriteret. jeg lukkede munden og kiggede hen på hende med et overrasket udtryk.
"Arh ikke tag dig af hende! hune r bare jaloux!" grinede Benjamin og kiggede på sit ur.
"vi må hellere til at smutte op på værelserne.." sagde Benjamin og forsatte mens han rejste sig op fra bordet "Det var rart at møde dig Cat. Vi ses jo nok engang i morgen!" og med de ord forsvandt han i den flok som var på vej ud. Isa rejste sig også op og gjorde tegn til jeg skulle gøre det samme. Sammen gik vi op til hvores værelse mens hendes mund kørte der ud af. jeg lukkede det hele ude mens jeg tænkte på hvilken drejning mit liv havde taget. Jeg skulle til at læres op som en af de onde...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...