Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4401Visninger
AA

6. kap. 6

"Wow..." var det eneste jeg kunne sige mens Loren førte mig mod mod Akademiet. Da vi kom hen foran den kæmpe port ind til selve skolen blev vi stoppet af to kæmpe -og når jeg siger kæmpe mener jeg altså KÆMPE- vagter.
"vis mig jeres pas" sagde den ene vagt grumt. Loren viste et stykke papir med en masse underskrifter og vi kom ind.
Jeg kunne ikke tro mine egne øjne.. Akademiet var jo GIGANTISK! overalt var der teenager der stod i små grupper og hviskede og grinede. De fleste sendte dog nysgerrige blikke til mig. fedt skal til at spille rollen som den nye pige..jubii?
Loren tog mig let i armen -næsten blidt- og førte mig hen af en lang gang hvor for enden af den gang var der en kæmpe dør. fik jeg forresten sagt at indvendige af dette slot så alt næsten hyggeligt ud? det hele havde en gotisk stil men aligevel super hyggeligt! -et sjældent syn..
Hved døren for enden af gangen stod der (igen) en vagtog så stor og skræmmende ud.
Men Loren rettede sig op -og tro det eller ej han var højere end vagten- og sagde med en modig stemme "Loren. Rektor Viktoria venter os" Vagten kiggede ned på den liste han havde i hånden og svarede med et grynt. lidt efter åbnede døren sig og Loren skubbede mig let ind.
Foran man sad verdens smukkeste kvinde. hun var høj, slank og havde langt blond hår ned til taljen. hun bar en flot og kort mørkegrøn kjole der sad stramt om hende og viste hendes kvindelige former. Loren bukkede dybt mens han enkelt og stille sagde "Rektor Viktoria" som hilsen.
"Ja, jeg er også glad for at se dig Loren" svarede hun dog lidt resserveret. og forsatte; "Hvem er hende du har med dig?"
"Det, rektor, er Erica. Hun er ventet" Loren sagde det med en stolthed i stemmen som vil have gjort mig rørt vis det ikke var fordi mine mavefornemmelser sagde mig at jeg skulle tage mig sammen mens 'rektoren' stod foran mig.
"Hmm..." sagde Viktoria betænktsom mens hun gik rundt om mig, som om jeg var et udstillingsdyr.
"Er det hende som kan dræbe bare med et blik?" spurgte hun Loren lidt efter.
"Ja. uden at tøve" svarede Loren, og forsatte "Hun kunne blive en stor berømthed en dag."
"ja ja. hun kan hente sine ting hos min sekratær i sidelokalet." sade Viktoria efter en tids tænktning.
"javel." Loren var allerede på vej ud da Viktoria åbnede munden endnu en gang "og Loren?"
"ja Rektor?"
"Du skal være hendes Mentor. og få noget mere acceptabelt tøj på pigebarnet.. det der er jo.. rædseltfuldt!"
"Javel." Loren skyndte sig at føre mig ud af lokalet og videre ind i det rum hvor sekratæren lavede regnskab. efter lidt snakken frem og tilbage fik jeg mit skema men jeg fik ikke set på det da Loren skyndte sig at hive mig videre.
"hvordan kan hun sige det om mit tøj!?" sagde jeg klagende, mens vi var påp vej op af trapperne til pigernes sovesal.
"Rektor Viktoria har sine egne meninger" svarede Loren mut. og lidt efter stod vi foran pigernes sovesal.
"Cat. jeg er din mentor og det vil sige du skal mødes med mig nede på biblioteket i morgen når du har fri fra skole. forstået?" Loren kiggede ventende på mig.
"ja ja" svarede jeg idet jeg gik ind af døren til pigernes sovesal.
Jeg fandt med lethed mit værelse og da jeg fik det lukket op blev jeg mødt af en kæmpe omfavnelse.
"Oh nu er du her endelig! jeg har ventede i en Uge på du skulle komme! er du godt klar over hvor meget jeg har været ved at sprængtes af bre spændning!?" Sagde en lille rødhåret pige med dybe mørkeblå øjne.
"Ehm undskyld.." jeg kunne ikke finde på andet at sige til den lille Ginger..
"Oh du skal ikke sige undskyld! Det er ham Loren der skal komme med en undskyldning" Sagde hun med et smil og forsatte lidt efter "Ups jeg har jo helt glemt at præsenter mig selv! Mit navn er Isabella men bare kald mig Isa da de fleste gør det" 'Wow hvor kunne den pige dog snakke' var det eneste jeg tænkte..
"Ehm jeg er Erica.." sagde jeg tøvende
"Det ved jeg skam godt! du er hende som kan dræbe folk med blikket! Vildt Sejt!"Isa næsten hoppede af spændning som omjeg skulle demostre for hende.
"Ja det er mig.. Hved alle her på skolen at jeg har den evne?"
"Ja da! alle skal vide hvad andre har af evner så de ikke pludselig bliver dræbt eller gennemtæsket fordi de har drillet vedkommende."
"okay... hvad er din evne?" spurgte jeg nysgerrigt og forsatte "og hvad skal man lærer her?"
"jeg har et fortryllende smil der kan få alle til at beundre mig som en dronning.. meget nyttende en gang i mellem. dog også trættende." hun sendte mig et skævt smil og forsatte "og det du skal lære her er at vælge ondskaben frem for det gode." Jeg fik et lille chok og det havde Isa bemærket så hun prøvede at forklare sig "Nej bare rolig! det er ikke så slemt. lærerene er rigtig flinke, dog er der få som man har lyst til at dræbe, og undervisningen er rigtig sjov! man for så ikke ferier kun korte skoledage og weekender." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Var jeg nu en ond skabning? og var Loren så også det? og alle andre her på Akademiet?
"Men hvem har du så fået tildelt som din mentor?" afbrød Isa.
"Loren.. ham englen" sagde jeg med et skuldertræk, og kunne ikke forstå de store øjne Isa lavede.
"LOREN!?" nærmest råbte hun.
"ja det var jo det jeg lige sagde?" Hvorfor var hun så oprevet over det?
"hold kæft hvor er du heldig! Loren er jo det mest smukkeste hankøn på jorden!!" Udbrød hun.
"jah han er hvertfald lækker.." sagde jeg tøvende.. hun svarede med et suk.
"kom lad mig vise dig hvad du skal have på"
"skal vi have skoleuniformer på?" jeg var overrasket..
"selvfølgelig! kig dog på mig!" Jeg kiggede på hende og ganske rigtig var det en skoleuniform.. den var sort med små hvide glimt på nederdelen så det lignede en nattehimmel overdrysset med stjerner. på brystet var der syget i sølvtråd en kvinde der holdte et æble som var syet i guld.
"hvad betyder tegnet der?" spurgte jeg Isa.
"Det er hvores gudinde der holder det æble som gav splid til et bryllup. det som startede en eller anden krig jeg ikke kan huske. det tegn er for os elever på trin 1. det står for 'Stridens Begyndelse' " isa lød rimelig ligeglad.
"her." hun fandt en skoleuniform frem til mig og fosatte mens jeg begyndte at klæde mig af og prøve den "du skal ikke være bange for den ikke passer dig. Lærerene har lagt en besværgelse på den så den tilpasser sig din krop." Jeg tog den på og den var lidt for stor til mig men kort tid efter sad den som den skulle. Jeg kiggede lidt beundret på den og forstod først nu at jeg var kommet til et magisk sted.
"må jeg se dit skema?" spurgte Isa og afbrød mine tanker
"ja selvfølgelig" jeg gav hende skemaet mens jeg kiggede med.

Skema for Erica Jensen
1. Historie
2. Mord - trin 1
3. Sprog
spisepause
4. Kampsport
5. Magiske evner - trin 1
6. Valg fag - Læsetime - Drama - Musik

"Vi skal have Mord og sprog sammen. hvad vælger du af valgfag? jeg har selv Musik." sagde Isa ivrigt.
"ehm jeg tror jeg tager drama da jeg også havde det på min gamle skole..." jeg vidste ikke helt hvad jeg synes om fagene.. især mord fik mig til at få kuldegysninger op af ryggen.
"orh Cat jeg ved bare at vi vil ende som de bedste bedste veninder!!" og med de ord førte Isa mig ud af værelset.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...