Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4415Visninger
AA

3. kap. 3

Jeg havde lyst til at råbe op om alting. Men min hals var snørede sammen. Jeg havde stadig den fornemmelse af at noget ondt var under opsejling. Jeg vendte mig om for at flygte, men mine øjne faldt over en skikkelse der stod lænet op af træet. Jeg vendte mine øjne til skikkelsen og blev forbløffede over det der mødte mine øjne. Han var det kønneste handyr jeg nogensinde havde set. Som en engel. Han stod lænet op af træet med hovedet let ned, så hans ansigt lagde sig i skygger. Han var i bare overkrop og havde nogle almindelige mørke cowboy bukser på. Han havde heller ikke sko på. Så var han næsten to meter høj! Jeg blev som fortryllet af det syn. Det måtte være en drøm! så kiggede han op på mig og ud kom der et kæmpe par vinger. Sorte fjer som en krages, og alligevel gude smukt. Han tog et skridt nærmere, og selvom jeg havde en fornemmelse på at jeg skulle flygte så blev jeg stående som forstenede af englen.. for det måtte da være en engel. Jeg studerede vingerne igen. Engle har vinger, men de plejer da at være hvide? Han smilede til mig. Et smil som kun kunne tilhøre en engel. Han stod helt tæt på mig nu. Så jeg kunne mærke hans kropsvarme. Hans vinger sluttede sig omkring ham og mig, så vi var inde i en lille hule af fjer. Han kærtegnede min kindben, og jeg nød følelsen af hans fingre mod min kind, det var som om at jeg hørte hjemme her. Men så var det som om, der blev trykkede på en kontakt, og jeg kom til mig selv. Jeg vred mig fri fra hans greb, og gik et skridt bag ud. Hans vinger åbnede sig, så jeg kunne være på afstand af ham. Og alligevel flygtede jeg ikke. Jeg vidste, at vis jeg flygtede så vil han bare kunne flyve efter mig.
Så kom jeg i tanke om noget. Det havde garanteret været den skikkelse som var fløjet lige forbi vores bil.
”Hvorfor flygter du ikke bare?” stemmen kom som et chok hos mig. Den var dyb og sexet og en hver kvindes drøm. jeg prøvede at svare selvsikkert
”Du vil jo bare hente mig tilbage igen” jeg kiggede sigende på hans store sorte vinger. Der kom en dyb latter nede fra englens hals.
”Du er ikke så dum” grinede han. Han gik et selvsikkert skridt frem.
”Erica jeg har brug for din hjælp..” begyndte han, men jeg afbrød ham.
”Hvordan fanden ved du hvad jeg hedder?”
”Jeg ved alt” jeg kunne mærke at der var en trussel gemt bag de få ord. En trussel som han ikke vil tøve med at udføre.
”Er du en engel?” min stemme skælvede lidt, men jeg måtte bare spørge.
Jeg kunne mærke at han tøvede.
”… Det kan man vel godt kalde mig”
”Og hvad mener du præcis lige med det?” jeg vidste inderst inde at ham foran mig var en ond skabning.
”jeg… er en Sort Engel” han smilede skæv, og smilet fik mig til at tænke på, at han nok ikke var lige så ond som han umiddelbart så ud til at være..
”men hvad er det lige du vil med mig?” for jeg var da bare en helt almindelig pige med en sykofant som mor og en idiotisk stedfar? Han grinte igen. Og så dum som jeg var, kunne jeg ikke fatte noget som helst..
”Erika, du har evner som ingen andre har” han tøvede et kort øjeblik ”men du skal først have fundet dem” han rakte en hånd ud for at kærtegne min kind.
”jeg forstår ikke” min stemme skælvede af berøringen. Han grinede stille.
”du kommer til at forstå” han lænede sig ned mod mig, og først da fandt jeg ud af at mine hænder var på hans bryst. Jeg fik en lyst til at smelte mig ind til ham, være så tæt på ham som muligt.. men jeg vidste at han var en fremmede og kunne jeg overhovedet stole på ham? Og hvorfor følte jeg mig så godt tilpas her i hans favn? Som om det var her jeg hørte til…
Hans læber kom nærmere og nærmere, til vores læber næsten rørte hinanden. Jeg havde så meget lyst til ham, men alligevel… skulle jeg måske lade være? Jeg vidste jo ikke engang hvad han hed? Jeg lukkede øjnene. Min krop skælvede af begær, men modvilligt skubbede jeg mig let væk fra ham. Han kiggede morsomt ned på mig og jeg kunne ikke lade hver med at tænke hvor selvglad og overlegen han virkede som. Jeg lagde mærke til, da jeg kiggede op på ham, at solen næsten var helt væk.
”Jeg… jeg må hellere til at komme hjem” jeg kiggede hurtig ned i jorden. Gud hvor han stadig stod tæt på mig. Han tog min hage, og løftede let mit hoved, så jeg så oppe i hans øjne. Hans øjne så, så velkendte ud, som om jeg havde kendt dem hele mit liv.
”Du aner ikke hvor taknemlig jeg er, for at havde fundet dig.” Så gjorde han noget uventet. Han lavede en hurtig bevægelse og var pludselig rigtig meget tæt på mig. han havde stadig fat i min hage, og nu vendte han mit hoved let op til højre så min hals var bar. Så kyssede han min hals. Et kys med mere end tusinde følelser i, men én følelse var tydeligst. Længsel. Jeg lukkede øjnene og nød kysset. Og da jeg åbnede dem igen stod jeg midt i mit værelse, hjemme i Nors og Englen var væk. Jeg vendte mig om og håbede på at Den Sorte Engel stod der.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...