Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4400Visninger
AA

2. kap. 2

Mens jeg gik tænkte jeg på fortiden.. dengang far og mor havde været sammen. Dengang jeg selv synes det var en lykkelig familie. Jeg havde været 3 år dengang de blev skilt. Og det havde taget hårdt på mig. Jeg lukkede øjnene, og faldt til jorden. Der lød et lille bump.
Jeg kunne høre fuglene synge og kunne mærke blæsten blidt kærtegne min hud som et lille dun. Jeg var sikker på at himlen var fri for skyer og hel lyseblå. Jeg koncentrerede mig om blæsten, fuglesang og om den bløde jord under mig. Så faldt jeg i søvn.
”Far!” jeg løb glad hen til ham og sprang op på ham, han greb mig og vi omfavnede hinanden tæt. Inderst inde vidste jeg godt at det var en drøm, men lige nu var ligeglad. Drøm eller ej.
”Orh Cat, søde, søde Cat” han vuggede mig som dengang jeg var lille.
”Hvor har jeg savnede dig” sagde min far igen med gråd i stemmen. Jeg mærkede noget vådt på mine kinder og fandt ud af at min far han græd.
”Men far dog, du græder!?” jeg så underlig op på ham, hvorfor græder han? Han smilede gennem tårerne.
”Jeg troede du var død, Cat” jeg kiggede forfærdet op på ham. Død?
”Hvad.. hvad mener du?”
”Da du lagde der i skovbunden. Bleg og kold…”
Jeg vågnede op med et sæt. Jeg havde stadig et billede i mit hoved af mig kold og bleg på skovbunden… jeg kiggede mig omkring, og prøvede at huske hvordan jeg var havnet i Tved skov. Og med et vendte alt tilbage. Carl, Skænderiet med mor. Det hele. Jeg havde lyst til at skrige men gjorde det ikke. Jeg måtte til at komme hjem.. men hvordan? Det ville snart blive mørkt og jeg var stadig langt væk fra mit ’’hjem’’. Men i det samme kunne jeg høre stemmer.
”Erica!” det var min mor!
”Cat, hvor er du!” og min søster!
Så kunne jeg høre nogle mumle noget meget meget tæt på mig.
”forbandede møgunge” og det var så Carl, den fede ko. Jeg lagde helt stille da jeg ikke gad og blive fundet af Carl. Hvorfor havde min mor også lige slæbt Carl med ud og lede? Men nej jeg blev fundet af den store fede ko.
”hvad fanden tøs! Hvorfor ligger du der helt bleg og kold?” det var først nu da han havde sagt det at jeg lagde mærke til at jeg frøs. Og at det var lidt de samme ord som i min drøm. Oh far.
”helvede Tøs du skal sgu ikke græde! Jeg har hørt alt hvad der er sket. Ikke glæd dig for meget!” sikke en idiot. Og nu kunne jeg ikke styre mig mere.
”skrid af helvedes til!” jeg vislede det koldt ud fra mine læber mens jeg rejste mig op. Da han lige skulle til at sige noget spyttede jeg ham i ansigtet. Han blev kokrød i hovedet og jeg spænede væk. Men Carl var hurtigere. Så ikke andet end da jeg var kommet nogle få meter blev jeg kastet ned i jorden af min stedfar. Han sad oven på mig og så rasende ud som en tyr der havde set rødt. Han tog et godt tag i mit hår og træk mig op. Så tog han fast i min kæbe.
”hør her møgunge nu følger du med mig som om vi er gode venner. Din mor er ved at tisse i bukserne for hvad der er sket med dig” han gav mig elevator blikket og forsatte så,
”Helt ærlig kan jeg ikke se hvordan du kan være så meget værd at vi alle skal ud og lede i en dum skov, bare fordi du er løbet hjemmefra!” jeg prøvede på at sige noget som forsvar men han holdt for hårdt fast.
”Nå så er man vist blevet mundlam” han grinede højt og dybt. Sikke en plat humor. Jeg havde lyst til at vende øjne af ham men gjorde det ikke. I stedet fulgte jeg villigt med ham hen til min mor, og Lige inden vi kom helt tæt på hende, tog han min arm og løftede den op min skulder, så det lignede at jeg haltede. Jeg kiggede spørgende på ham, men han stirrede stift lige ud. Og tre, to, en.
”Oh Erica jeg har været så bekymret for dig! Du må virkelig undskylde at jeg lod dig være alene dette sted” hun sagde sted som om det var noget
Ulækkert. Jeg kiggede på hendes sko og kunne ikke lade hver med at vende øjne. Hvem tager stiletter på i en skov? Suk. Dummere kan man ikke være. Det begyndte at blæse op og fuglekvidren blev til krageskrig. Det blev koldt og betydeligt mørkere.
”Hvad i helvede…” mumlede jeg. Carl havde givet slip og kiggede mistænksom rundt i skoven. Så var det som om han blev til en anden.
”Ind i bilen nu!” befalede han. Nå nu skulle han også til at lege konge. Kunne denne dag blive meget værre? Men min mor var allerede inde i bilen, samt Carl, den idiot. Men der manglede en… Emma!
”Hvor er Emma?” jeg var lidt bekymrede og en knude i min mave var ved at blive dannet.
”Det er lige meget, vi må til at komme væk herfra!” knurrede nærmest Carl. Hvad fanden kan være så farligt at det ville skræmme Carl? Ja himlen er blevet mørkere og det blæser lidt op.. Men er det ikke bare en lille vejr forandring? Der gik en sug gennem maven og jeg fik en fornemmelse af at der var noget split ragende galt. Jeg løb i den modsatte retning af bilen og råbte af fulde lungers kraft efter Emma. Blæsten piskede i mit tøj og jeg faldt flere gange over træ roder. I det fjerne kunne jeg høre en motor der blev tændt.
”For fanden de idioter køre uden Emma og jeg!” men i det samme vibrerede det i min lomme. Jeg fiskede min mobil op og så det var Carl..
”Erica kom ud af den skov nu! Vi har Emma hende skal du ikke bekymre dig om” dut, dut. Selvfølgelig skal dette sorte får efterlades alene.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...