Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4406Visninger
AA

17. kap. 17

Da jeg åbnede øjnene fik jeg solen i øjnene, så lukkede dem straks i igen. Er jeg død? tænkte jeg med en rystende i hele kroppen. Mine hænder tog fat om noget som mærkede som græs. Jeg kunne høre en latter hved min side og jeg åbnede mine øjne forsigtigt igen. Det var min Gudinde som formede sig for mine øjne og jeg så forbløffet rundt. Jeg lagde på Natte Engen og nu var jeg næsten sikker på at jeg var død. Gudinden lo igen en dyb latter men blev så alvorlig. Jeg satte mig op, og kiggede ud over engen.
"Erica du døde, men jeg vil give dig en chance til" Hun lo igen da hun så mit ansigtsudtryk og lagde blidt en hånd på min arm.
"Erica, lov mig at du vil være mere forsigtig angående din mission. Jeg vil give dig en chance til" Hun smilede beroligende og forsatte: "Nede på jorden er de ved at prøve at vække dig til live. Din krop er hårdt skadet og det vil nok tage et stykke tid før du kommer ud fra hospitalstuen. Men det var jo din egen fejl" Hun blinkede med øjet og så begyndte alting stille og rolig at forsvinde. Jeg nåede lige at mumle et tak inden jeg forsvandt.
Da jeg vågnede med lærer og læger omkring mig kunne jeg stadig høre Gudindens latter.
"Hun er tilbage!"
"Få fat i Viktoria"
"Jeg er her fjolser!"
"Hendes puls er normal"
Jeg kunne høre en masse stemmer omkring mig men jeg kunne ikke sætte navne på dem, hvilket irriteret mig for groft. Jeg løftede min arm for at tage mig til hovedet, hvor en ny hovedpine havde trådt frem. Men da jeg løftede min arm skar der en jagende smerte igennem den og jeg bed hårdt tænderne i for ikke at skrige. Jeg prøvede at dreje mit hoved til side men blev afbrudt af en halskrave. Pis.
"Kom med det beroligende!"
Snart efter blev der stukket en nål i mig og alt begyndte at bølge for mine øjne. Og jeg begyndte stille at flyde væk fra kaosset.

"Se dig lige engang! Hvad skulle du også oppe på det tag, altså!" Isa kom -som altid- snakkende ind med en lille buket sorte iris'er. Jeg smilede varmt til hende, men helt ærlig tror jeg ikke hun lagde mærke til det for hun var i fuld gang med at forklare mig hvor dumt det egentlig var at gå oppe på taget. Jeg rystede blot umærkelig på hovedet. Vis hun vidste hvorfor jeg gjorde det vil hun næppe reager sådan. Men noget sagde mig at jeg ikke måtte fortælle nogen om hvad den rigtige grund var. Så jeg gav den samme forklaring til Isa som jeg havde givet til alle andre: "Jeg blev sur på min mentor fordi han mente at min balance var i uorden. Derfor ville jeg bevise at den slet ikke var og var så gået op på taget, da jeg mente det var det bedste sted at bevise sin balancegang" Jeg trak på skulderen for at vise at det ikke var noget unormalt. bare noget teenager gør når de for den der dumheds-øjeblik. Da lærene havde spurgt Loren om det var sandt, havde han kigget direkte ind i mine øjne og havde nikket. Derefter var han gået. hvorhen? aner det ikke.
Isa rystede på hovedet mens hun satte de sorte iris'er i vand. Jeg smilede skævt.
"Iøvrigt tak for blomsterne Isa"
"Det var så lidt. Jeg tænkte på Gudinden da jeg så blomsterne" hun smilede skævt og jeg kiggede lidt på blomsterne. der var rigtig nok ikke meget forskel på deres navne. Eris, Iris. Men helt ærlig troede jeg ikke min Gudinde vil have brudt sig om dem.
"Hvor når slipper de dig ud herfra?" spurgte Isa så mens hun stirrede på alle mine forbindinger som om hun kunne fjerne dem med blikket.
"Ved jeg ikke. har en fornemmelse på at jeg skal være her lidt endnu. De er vis ikke helt færdig med nogle mærkelige undersøgelser jeg ikke heeelt følger med i" Jeg smilede skævt og trak på skulderen.
"Nå ok. Skulle forresten ønske dig god bedring fra Benjamin. Han har en mentorsamtale lige nu." hun rullede med øjnene og jeg kunne ikke lade hver med at spekuler på at ham og så Isa kunne være et sødt par.
"Hvorfor kommer i to ikke bare sammen?" Slyngede jeg så ud. Hun så på mig som om jeg var idiot og brød så ud i grin.
"Cat! Benjamin er homo!" Jeg stirrede på hende som om hun var et spøgelse, og det fik hende bare til at bryde mere ud i grin.
"Du laver sjov, ikke?" Isa grinede et næsten utydelig nej men blev så afbrudt af Lea.
"Erica skal have ro nu. Isa? farvel." Isa nåede lige at skæve til mig før hun blev ført ud af Lea.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...