Øjne Der Kan Dræbe

Erica er en 16 årige pige, der er skilsmisse barn. det er blevet sommerferie og hun skal hjem til hendes mor i danmark. (hun bor hos sin far i england normalt) hun glæder sig ikke, da hun har aldrig kunnet lide Danmark. men i år er det anderledes. hun møder en sort engel. hun er pludselig noget kraftfuldt. og Danmark er alligevel ikke så kedelig og fredeligt som det ser ud til at være...

4Likes
83Kommentarer
4434Visninger
AA

12. kap. 12

der var gået en uge nu og alt havde gået let.. sådan næsten da. Loren var kold overfor mig og opførte sig mærkeligt. hver gang jeg skulle til time hos ham efter skole fik jeg hele tiden en stak bøger mens han satte sig i et hjørne og læste i en eller anden bog om engle. Nogle gange kunne man høre ham grine af et eller andet i bogen. Jeg havde heller ikke fortalt nogle om mig og Lorens episode i skoven, og hvorfor fortælle nogle om det nu?
Og Zoey sendte altid dræberblikke til mig når hun kom i nærheden af mig. Og vis Marcos også var der tog Zoey armen under hans og vimsede væk sammen med ham. Marco? Han sendte undskyldne blikke men ikke andet. ikke engang et hej. Så min første uge vil jeg ikke kalde god men heller ikke dårlig, da lærene har været rigtig søde hved mig og Isa og Benjamin var som om vi hele tiden havde være venner.
Jeg sad på min stol mens Hades forklarede hvordan man pinte sine ofre bedst. Jeg hørte ikke rigtig efter for mine tanke vendte hele tiden tilbage til den seneste time jeg havde med Loren igår..
'Jeg sad ved mit bord og læste en eller anden myte om Gudinden Nyx og Guden Erebos da jeg blev afbrudt af det femte høje grin fra Loren og hans 'englebog'. Jeg rejste mig hidsigt op fra stolen med bogen i hånden. Gik over til disken hvor Xenius, bibliotekaren, sad og gav ham stille bogen med et lille smil. Så skred jeg og med sikkerhed om at Lorens øjne klistrede sig fast til min nakke.'
"Erica! Erica!?" Mine tanker blev afbrudt af en sur og dyb stemme. Jeg kiggede op og så ind i Hades kolde og hadefulde øjne. Jeg kiggede hurtigt ned igen og lavede en lille lyd hvor resten af klassen begyndte at grine.
"Jeg tror du skal spørge hende én gang til, hades. Hun hørte tydligvis ikke efter!" En tynd og snerpede stemme lød og jeg kiggede mig over skulderen, Zoey. Jeg klemte øjnene i og så at hun holte vejret et kort øjeblik så slog jeg øjnene ned og lod hende trække vejret igen.. Jeg kigged op på hende igen med en advarsel i øjnene og hun lignede en gazelle der lige havde opdaget løven.
"Jeg siger det kun en gang til Erica!" Jeg vendte min opmærksomhed op mod Hades igen og han forsatte da han så at han havde min opmærksomhed "Kan du fortælle mig hvad den bedste dræbermetode er?" Han kiggede på mig med et irriterrene smil på læben som om han nød at gøre mig til grin. Og hans smil blev større og grimere da han så at jeg tvivlede.
"Nåe Erica bliver det til noget?" sagde han med en stemme så man havde lyst til at fare op af stolen og gribe ham om halsen mens man råbte 'NEJ DET BLIVER IKKE TIL NOGET DIN FEDE KRAFTIDIOT!' men jeg tog mig sammen og kiggede op på ham og med en lille stemme, som havde været meningen at den skulle havde lydt lidt modiger "Det vel forskeligt fra person til person?" dum, dum, dum! jeg skulle have holdt min mund, helt klart! Men Hades havde et helt andet ansigtsudtryk i hovedet. Utilfreds og aligevel overrasket. Han vendte sig om og gik op til tavlen. så tegnede han en cirkel med hidsige bevægelser. inden i cirklen tegnede han en trekant der vendte på hovedet.
"Som Erica sagde," han snerrede mit navn "så er det forskeligt fra person til person. MEN! dette mærke!" Han pegede på den cirkel med den omvendte trekant i og forsatte "Det er tegnet på ondskab! vis i har lagt mærke til det bruger De Tre dette mærke til ofringerne for hvores gudinde Eris" han pustede hidsigt og sagde dæmpet "Frikvarter."

Jeg gik på gangen mod bibliotekket til min sædvanlige time med Loren, da jeg stødte på Zoey og en høj dreng med brunt hår. Zoey stod op af muren og med lukkede øjne, mens drengen stod tæt mod hende og kyssede hende op af halsen. Jeg stoppede straks op da dette syn mødte mine øjne og jog ind mod hjørnet. Jeg burde virkelig IKKE overvære dette men jeg kunne ligesom ikke bare bryde ind! Zoeys ene ben blev trækket op omkring drengens hofter af drengen selv. og selv om det ikke så ud til at være muligt, trykkede drengen sig længere mod hende. Jeg lukkede øjnenen og vendte mig om for at gå men stødte istedet ind i Loren. Han kiggede forbløffende ned på mig, han skulle lige til at åbne munden da jeg nikkede mit hovede mod Zoey og drengens lille verden. Loren kiggede derover og der kom et morsomt ansigtsudtryk frem, så gik han over mod dem lydløst. Parret havde tydligvis ikke opdaget ham da han stod lige bag drengen. Loren prikkede drengen på skulderen og det så ud til at havde været et hårdt prik for drengen krympede sig.
"Måske skulle jeg genfortælle reglerne om kropskontakt på gangene?" Loren brugte sin bedste lærestemme. Drengen vendte sig om og jeg så til min store forbløffethed at det var Marco. Han havde røde kinder og mumlede et næsten uhørligt "Nej hr. Undskyld hr." Så skyndte Marco sig videre med Zoey lige i hælende. Jeg blev lidt sur over at det var Zoey der gik der med ham og ikke mig. Eller nej. Meget sur.
Jeg gik frem fra mit skjul og mødte Loren med et tøvende grin. Han derimod grinte højt og rungende.
"Jeg siger dig Cat! sådan noget som det her er kun derfor jeg har valgt at arbejde for en skole!" Han grinte igen mens jeg kun tøvende grinte med.
Da vi var i bibliotekket igen, blev jeg overrasket over at der ikke var, som ventet, en stak bøger, som ventende på mig på bordet. Jeg kiggede forvirrende op på Loren men han trak dog kun på skulderen og forsatte igennem bibliotekket til et lille sidelokale. Han låste døren efter jeg var kommet ind og så et lille træningslokale forme sig foran mig. der var alt. fra træningsdukker til klatrevægge.
Jeg gik omkring i træningslokalet og så, med en spændning i øjnene, på alle træningsværktøjene. Jeg havde næsten helt glemt, at jeg var sur på Loren. Og at jeg havde lovet, at jeg ikke ville snakke til ham overhovedet. Men det glemte jeg hurtigt, da han kom selvsikrende hen imod mig, og kærtegnede min kind.
"Har jeg nogensinde fortalt dig hvor smuk du egentlig er Erica?"
"Nej det tror jeg ikke.." Jeg kunne mærke mine kinder blive varme.
"Det har så været en fejl. Du er smuk, Erica"
"Tak.. tror jeg nok.." Loren lod hans pegefinger glatte mine rynker ud mellem øjenbrynene, mens han lo stille. Han bøjede sig ned, og hvores læber mødtes endnu en gang i et kys så tøvende ,som når man skulle vælge mellem to veje. Loren løftede mig op på en kæmpe skammel, næsten som en barstol, og jeg snoede mine ben omkring hans hofter. Hvores vejrtrækninger blev tungere og tungere, mens hvores hænder løb udforskende rundt på den anden krop. Det hele var så perfekt, og aligevel så forkert. Min fornuft sagde, at jeg skulle holde op med det samme, men jeg ville ikke stoppe. Ikke nu.
Derfor blev jeg også meget overrasket, da Loren afbrød kysset, og gjorde lidt afstand mellem os, mens han pustede.
"Det her var ikke meningen.. lad os komme igang med din træning.." Jeg kunne se at han tøvede, men jeg prøvede at være cool, og trækkede på skulderen.
"Hvad vil du så lærer mig idag?" Jeg hoppede ned fra skamlen eller barstolen.. eller hvad man nu skulle kalde det.
"Jeg havde regnet med, at du skulle øve nogle spark på en af træningdukkerne"
"Ehm.. ja klart!" Jeg gik, så afslappende jeg kunne, over til dukken.
"Prøv at starte med skulderspark"
Og det gjorde jeg.. eller prøvede hvertfald, men det gik ikke særlig godt, så det endte med at Loren sukkede, og stilte sig bag mig. Han tog fat om mit højre lår, og støttede min venstre hofte med den anden hånd. Jeg kunne mærke hans ånde ved mit øre, og fik kuldegysninger af det. Føj hvor var han bare tiltrækkende! Jeg sparkede en gang til, og det gik bedre. Han hjalp mig med fem spark til og så skulle jeg prøve selv igen.
Jeg måtte opgive efter det tiende mislykkes spark, og satte mig bare forpustet ned.
"Jeg opgir!" udbrød jeg, og lagde mig ned.
"For du ikke lov til" Jeg kiggede op på Loren, og så at han smilede.
"Jo, det tror jeg vel nok jeg gør!" Jeg kunne høre at Loren kom tættere på.
"Loren hvad vil du kalde os? og er det ikke ulovligt at have et forhold mellem elev og lærer?"
"Joh det er ulovligt.. men der er noget der hedder hemmeligheder" Han lagde sig ned ved siden af mig, og betragtede mig "Og hvad vil du kalde os?"
"... Har ikke lyst til hemmeligheder, og jeg ved ikke engang om det her er en smart idé. Altså jeg kender dig jo knapt nok!" Jeg besvarede med vilje ikke det andet spørgsmål.
"Men du er tiltrækket af mig" konstateret Loren hurtigt.
"Jep"
"Hvad med at bruge resten af timen på at lære mig at kende? og så se om du vil gå videre?"
Vi brugte resten af time på det. jeg lærte en masse ting om Loren, nogle nyttige andre knap så nyttige, og jeg fandt også ud af at jeg havde en masse spørgsmål. Nogle lo Loren af, ved andre fik han et alvorligt blik.
"Så orker jeg ikke mere Cat" Han kyssede mig igen mens han rykkede hen over mig.
"Tror jeg må til at tilbage" mumlede jeg og kyssede ham igen.
"Lige nu?"
"Jah.. de låser snart dørene til pigernes soveværelse.."
"Bare lige to sek.." Loren kyssede mig op af halsen.
"Nej. Nu, Loren.." Hans læber kyssede sig vej op mod mit øre og nappede det.
"Okay så.." hviskede han i mit øre og rejste sig så endelig. Han hjalp mig op og gik over mod døren. Lige inden han åbnede den mumlede han, "Hemmeligt cat"!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...