(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
13949Visninger
AA

9. ...


”Hvorfor i al verden skulle jeg dog give Justin en… Omgang?”, spurgte jeg hende surt.
”Tja… I har jo været kærester, så det kan godt være I stadig..”.
”NEJ!”, afbrød jeg Jane. Jeg kiggede på Evalina der så vredt og ondt på mig. William kiggede væk, fordi han sikkert var såret.
”Slap af”, smilte hun og kiggede på Caitlin.
”I er virkelig klamme”.
”Det kommer fra dig? Du fabler om hvor god…”.
”OKAY! Nu holder du din kæft!”, sagde jeg højt. Jane skulle IKKE fortælle om, at jeg engang sagde, at Justin var god i sengen!
”Nej fortæl”, sagde Justin spændt og ivrigt.
”NEJ!”, sagde jeg vredt. Jeg gav Jane det onde blik, der betød: ’HOLD KÆFT!’.
”Jeg fortæller det ikke, så chill”, sagde hun.
”Tak”, sukkede jeg.

”Tak for en dejlig aften Jane, Caitlin, William og Justin”, sagde jeg og sagde ikke Evalina’s navn. Hun himlede med øjnene, og tog Justin’s hånd.
”Okay? Hvad med Eva?”, spurgte Justin en smule fraværende. Han slap Eva’s hånd og trak mig væk fra hende.
”Hvad med hende?”.
”Hader du hende virkelig så meget?”, spurgte han gnavent.
”Jeg vil ikke lyve, men ja”, sagde jeg køligt.
”Kan du ikke lade være med at VISE hende det?”, sagde han så.
”Hvorfor? Jeg gør, som jeg vil”, mumlede jeg.
”For min skyld, Medina. Please”, sagde han sødt.
”På én betingelse så.”, sagde jeg.
”Hvad er det?”, sukkede han.
”Svar mig ærligt på dette spørgsmål”, sagde jeg alvorligt.
”Okay”, trak han på skuldrene.
”Hvorfor lagde du din hånd på mit lår under bordet?”, spurgte jeg.
”JUSTIN!”, råbte Eva surt, lige da han åbnede sin mund.
”KOMMER”, råbte han tilbage. Han krammede mig hurtigt, og løb hen til Eva.
”DU ER HELDIG JUSTIN!”, råbte jeg vredt.
Han grinte, rystede på sit hoved, og gik med Eva hen til sin bil.
Det var der jeg skulle sige: ’That should be me’.
Jeg savnede ham og ville have ham for mig selv. Kysse hans læber, kramme ham og trøste ham når han var ked af det. Jeg savnede ham af hele mit hjerte og det var som om en del af mit liv manglede.
Ligesom min familie. De var også en del af mit liv, som manglede. Men intet kunne blive som før. Intet.
”Kommer du Medina?”, spurgte Jane. Jeg nikkede hurtigt og gik hen til hende.
”Skulle vi ikke hen til stranden?”, spurgte jeg, da jeg havde sat mig ind i Caitlin’s bil.
”Will gik, så ikke alligevel”, sagde Caitlin. Jeg nikkede bare og stirrede ud af vinduet.
”Vi ses tøser”, smilte jeg og smækkede bildøren i. De vinkede og kørte videre. Jeg gik træt ind og gik op på mit værelse. Så gjorde jeg mig sengeklar og fladt hurtigt i søvn i min seng.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...