(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
13980Visninger
AA

26. To mistænkte...

Jeg rødmede vildt, og kunne se, Justin så væk fra mig.
"Ehh.. Snavede I to lige?", spurgte Caitlin halvdum, imens hun pegede fra mig til Justin.
"Nej. Jeg... Skulle bare...", stammede Justin nervøst.
"Ja vi gjorde så", smuttede det ud af min mund. Justin så på mig med forvirrede og onde øjne, imens Jane og Caitlin hvinede.
"OMG! Det er så skønt, at I er sammen igen", sagde Jane. De satte sig begge i sengen, og jeg kiggede hurtigt på Justin.
"Vi er ikke sammen, okay?", mumlede jeg irriteret. Jeg ville ønske vi var.
"Når jo for du har jo ham Martin og Justin har Eva", sagde Caitlin, som så på mig med 'jeg er ikke dum' øjne.
"Martin?", spurgte Justin forvirret.
"Ja... hendes kæreste", sagde Caitlin.
"Din kæreste?!", udbrød Justin såret og forvirret.
"Jeg er ikke sammen med ham mere", løj jeg med et skuldertræk.
"Hvorfor har du ikke fortalt det?", spurgte Jane.
"FORDI. Jeg glemte det bare", mumlede jeg.
"Glemte du, at du slog op med Martin? Ham du godt k...".
"JANE HOLD NU KÆFT!", råbte jeg, for jeg vidste hvad hun ville sige.
"Undskyld", peb hun nærmest.
"Har du også været i seng med ham?", fnøs Justin, imens han pakkede sine ting.
"Justin du må ikke være sur på mig", stønnede jeg. Jeg rejste mig, og tog tingene ud af hans hænder.
"Hvad laver du?", spurgte han irriteret.
"Du må ikke gå nu... Jeg skal nok forklare", sagde jeg, og sukkede opgivende.
"Okay. Så forklar", sagde han køligt. Jeg tog hans hånd, og trak ham ud fra mit værelse. De andre skulle næppe se eller høre det.
"Martin er min... kæreste", indrømmede jeg med en lille stemme. Han slap min hånd, og jeg så på ham.
"Hvad var det, som Jane skulle til at sige?", spurgte han lavt.
"At jeg godt kunne lide ham", mumlede jeg.
"Bedre end mig?", spurgte han, og hans stemme fik mig til at se op på ham. Hans smukke, sårede, forpinte og sørgelige ansigt.
"Jeg elsker ham ikke. Og jeg er heller ikke forelsket i ham. Jeg kan bare godt lide ham, som en ven... Tror jeg", sagde jeg.
"Du svarede ikke på mit spørgsmål", sagde han utålmodigt.
"Ja for fanden Justin! Jeg elsker dig og er forelsket i dig!", sagde jeg hårdt og højt.
Hans ansigt tøede op, og han sendte mig et varmt blik. Ikke et smil, men et blik der fik det inden i mig til at sprænge som fyrværkeri, og som fik mine knæ til at svaje.
Han gik et enkelt skridt nærmere, så vi stod så tæt, at et blad mellem os kunne sidde der og ikke falde. Jeg kunne føle hans åndedrag mod min pande, fordi han var højere end mig. Så kyssede han mig på panden, og lod sine læber føre hen til min kind og min mund.
"Jeg elsker også dig", hviskede han, og gik tilbage til mit værelse. Med røde kinder og et højt bankene hjerte, gik jeg ind efter ham.
"Nå?... Fik I...".
"Nej Caitlin. Vi fik ikke kysset eller noget", vrissede jeg nærmest.
"Du er helt rød i hovedet", sagde Jane. Jeg rakte, smilende, tunge af hende.
Justin og jeg satte os på min seng hos de andre.
"Hvorfor er du rød i dit fjæs?", fniste Caitlin.
"Jeg er ikke rød i hovedet", protesterede jeg.
"Jo du er", grinte Justin.
Jeg skubbede hårdt til ham, så han næsten faldt ud af sengen. Han skubbede tilbage til mig, men jeg gjorde ikke noget, for det ville bare fortsætte.
"Turtelduer", fnøs Jane og Caitlin i munden på hinanden.
"Jeg tror bare, vi smutter nu", sagde Caitlin så.
"Hvorfor?", spurgte jeg.
"Fordi Chris har brug for vores hjælp. Han er syg igen, mor og far er ikke hjemme, men i Canada. Så Jane og jeg hænger på den lille fyr", sagde hun og rullede med øjnene. Vi sagde farvel osv osv, og Justin smilte skævt til mig.
"Hvad enten du har i tankerne, så er det sikkert noget frækt", sagde jeg, og skubbede blidt til ham. Han lagde en arm om min talje, og løftede mig op ved at tage fat om mine ben.
"Justin sæt mig ned", grinte jeg, men han satte mig ikke ned før vi nåede min seng. Det var heldigt at Jonas var hos Meredith, og Clarice og Izabella var hos Bella's dagplejemor. James var på arbejde, selvom klokken var 9 om aftenen.
Han smed mig i min seng, og hoppede op på mig. Vi grinte begge to, og han kyssede mig blidt på munden, imens hans varme hænder sneg sig under min top og hen til min bh.
"Undskyld jeg kom.........". Jeg trak mig væk fra Justin, og så på Jane der stod med åben mund. Jeg stønnede irriteret, og Justin satte sig op i sengen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...