(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
14091Visninger
AA

27. Mrs. Bieber er syg...

"Jeg glemte min mobil", mumlede hun helt rød i hovedet.
"Du er mester i at forstyre", grinte jeg.
"Du er mester i at blive opdaget i at kysse med Justin", gav hun igen med et smil.
"Den sætning gav næsten ikke mening", sagde Justin så.
"Hold nu mund popstjerne", grinte Jane. Hun tog sin mobil, vinkede til os, og gik.
"Nå?...", mumlede jeg så.
"Hvad?", spurgte han mærkeligt.
"Hvad skal vi nu?".
"Vi kunne jo enten lave noget på mit projekt eller fortsætte det vi havde gang i", sagde han, og smilte frækt.
"Jeg vælger nummer to", smilte jeg, og satte mig på hans skød.
Han kyssede mig på kravebenet, og jeg kunne mærke hans tænder mod min hud.
Hans læber bevægede sig fra mit kraveben og op til min hals og kind.
Vores læber mødtes i et langt og vådt kys, men det var stadig dejligt.
Der var ingen lyde, kun vores læber mod hinanden og os der sukkede/stønnede.
Vi blev begge to ivrige, for vi endte begge to i undertøj.
"Justin jeg tror ikke vi skal gøre det nu", hviskede jeg mod hans mund.
Han støttede sig op på sin albue, og kiggede forvirret på mig.
"Hvorfor ikke?", spurgte han. Hans blik var nervøst, forvirret og på en måde såret.
"Jeg vil gerne, men bare ikke nu", sagde jeg stille, og kørte en hånd gennem hans korte hår. Han nikkede forstående, og satte sig op. Vi tog begge tøj på.
"Jeg har en lille gave til dig", sagde han så. Jeg stønnede. Ikke flere gaver!
"Hvorfor skal du også lige overvælde mig med gaver, Justin?", spurgte jeg.
"Fordi jeg elsker dig, og jeg vil bevise min kærlighed til dig", sagde han stille, og aede mig på kinden. Jeg kyssede ham hurtigt på munden.
"Bare din tilstedværelse beviser din kærlighed til mig", hviskede jeg mod hans adskilte læber.
"Men denne her gang er den anderledes", hviskede han tilbage. Jeg så på hans læber, og hvordan de rørte hinanden, da han talte.
"Jeg er ligeglad med gaver, så længe vi er sammen", sagde jeg. Han pressede sine læber sammen. Jeg førte min hånd op til hans mund, og rørte ved hans læber med min tommelfinger. Han drejede en smule sit hoved, og bed mig blidt i fingeren. Han grinte en sød latter, og gav slip på min finger.
"Den gave beviser, at vi er sammen, søde og smukke Medina", sagde han med et smil. Han kyssede mig på munden, og jeg nød, da hans tungespids gled hen over mine læber. Jeg trak mig væk, bed mig i læben, og så på ham. Hans smil var altid det samme, ligesom da vi lige mødtes. Intet ved smilet var ændret, men kun hans ansigt, hår, højde og hans personlighed.
"Jeg gider ikke flere gaver, Justin", mumlede jeg. Jeg ville ikke have ham til at bruge flere penge på mig. Det kunne jeg bare ikke lide.
"Jeg lover, du vil elske den", hviskede han i mit øre.
"Hvordan ved du det?", spurgte jeg med et smil.
"Fordi den er anderledes end de fleste gaver", sagde han, og gengældte mit smil.
"Hvad er det så?", spurgte jeg nysgerrigt.
"Det fortæller jeg ikke, for det er jo en overraskelse", sagde han lumskt.
"Kom nuuu Justin! Please! Fortæl!", bad jeg ham. Han rystede bare på hovedet.
"Hvorfor ikke?", spurgte jeg med opløftede øjenbryn.
"Fordi det er en overraskelse, din nød", sagde han, og kyssede mig blidt på munden. Jeg trak mig væk, fordi han ikke gad at fortælle det.
"Jeg ved, du ikke er sur på mig", smilte han helt upåvirket.
"Fordi du hele tiden er så... sød og nuttet", sagde jeg, og brød ud i et grin.

FEM DAGE EFTER:
"Jeg kan ikke finde ud af det her", mumlede jeg, og smed min blyant fra mig. Justin sukkede opgivende, og hentede den til mig. Han ville have mig til at tegne en blomst, fordi han var 'inspireret' af min kunst, som han selv sagde. Jeg kunne bare ikke tegne mere!
"Jo du kan, smukke. Du skal jo bare tegne en blomst", sagde han, og gav mig den sorte blyant. Vi sad inde på mit værelse ved mit skrivebord.
"Jeg kan ikke", sagde jeg surt.
"Koncentrer dig nu bare", sagde han. Jeg satte spidsen af blyanten på det gulagtige papir, og sukkede dybt.
"Jeg fatter ikke, hvorfor jeg gøre det her", mumlede jeg, inden jeg tegnede igen.
Efter et stykke tid, gav jeg op igen.
"Kalder du det en rose?", spurgte jeg dumt, da Justin sagde, den var smuk.
"Du er så... Irriterende!", sagde han med en irriteret stemme.
"Jamen tak", sagde jeg fornærmet. Han tog tegningen fra mit skrivebord, og kyssede mig hårdt på kinden.
"Du er en skat", sagde han, og bevægede sine læber mod min mund.
Jeg kyssede ham, og trak mig en smule væk.
"Jeg er ikke hjemme hele dagen i morgen eller dagen efter", sagde han, imens han så på min reaktion.
"Okay", mumlede jeg, og tog hans hånd. Han flettede sine fingre ind i mine, og sendte mig et dejlig varmt smil.
"Så ses vi vel om tre dage", sagde jeg så.
"Hmm... Jeg er altså stadig i Atlanta, men jeg skal bare holde koncert", sagde han.
"Hvor er koncerten?", spurgte jeg ham.
"Det eneste sted hvor man kan holde koncert i Atlanta", smilte han.

Da Justin var gået, fik jeg det dårligt. Kvalmen steg op i mig, og jeg skyndte mig ud på toilettet. Jeg brækkede mig for sygt, og havde en klam smag i munden. Jeg skyllede min mund, og børstede tænder derefter.
Sådan var det hele dagen. Jeg kastede op, og Clarice var bekymret for mig.
Jeg lå i min seng helt vild sløj, da Jane sendte mig en sms.
*Kan jeg ikke komme over? Christian spiller videospil, Caitlin snaver med sin kæreste, og jeg røvkeder mig!!!*. Jeg grinte lidt af hendes sms.
*Selvfølgelig, men jeg er altså lidt syg...:-/*.
*Dr. Jane kommer!!! =D*, skrev hun tilbage.
Jeg svarede ikke, men faldt i søvn undervejs, da jeg ventede på Dr. Jane.
"Mediiiiiiiiinaaaaaaaaa". Jeg åbnede mine øjne, og så Jane stirrede ned på mig.
"Fjern dig", mumlede jeg, og grinte.
"Nå... Hvad fejler Mrs. Bieber?", spurgte hun, da hun satte sig på min seng.
"Jeg brækker mig konstant", sagde jeg, og satte mig op.
"Madforgiftning?", grinte hun. Jeg trak på skuldrene, og fik kvalme igen. Jeg fór op, og løb ind på badeværelset, og brækkede mig.
Igen børstede jeg mine tænder, og gik ind til Jane igen.
"Hmm... Jeg tror bare, jeg tager hjem igen, hvis du er meget syg. Jeg vil ikke smittes", sagde hun med rynkede øjenbryn.
"Okay.. Tak for støtten og vi ses", sagde jeg ironisk. Hun gik hjem, og jeg tænkte mig om...
Jeg havde været i seng med to drenge og... Jeg skyndte mig at tage tøj på, sko, jakke og tog min pung og mobil. Så løb jeg ind til byen og ind i apoteket.
Da jeg kom op til disken, bad jeg om en graviditetstest. Damen kiggede underligt på mig, men sagde intet. Hun gav mig bare en lille pakke, magentil den som Jane havde købt to af til mig. Så betalte jeg, stak pakken under min jakke, og gik hjem igen.
Mit hjerte sad oppe i halsen på mig, og mit hoved dunkede af HT!
Jeg gik ind på mit værelse, låste døren, ind på badeværelset, låste også døren dér.
Jeg havde jo prøvet det før......
Lidt tid efter kom resultatet... Da jeg så det, begyndte jeg at tude.
"Det passer ikke", hviskede jeg for mig selv, og græd færdigt. Jeg tog den lille plastik pose fra pakken, og lagde testen i posen. To lyserøde streger havde vist sig på den.
Jeg ville bare dø på det tidspunkt...... mit væreste mareridt.
Men jeg skulle jo finde ud af om det var Justins eller Martins... det blev svært.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...