(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
13982Visninger
AA

7. Mørk eller ej?!

Jeg havde ikke holdt kontakten med Justin i en uge, og det pinede mig. Der var mange billeder af ham og Eva i bladene, nettet og fjernsynet osv osv...
Dét pinede mig endnu mere. Jeg sad hos Jane, og vi stenede bare computer.
"Skal vi ikke tage hjem til Chris og Caitlin?", spurgte jeg så..
Hun nikkede, og vi gik hjem til The Beadles'.
"Hej Sindie", sagde Jane, og jeg da Beadles' mor åbnede op.
"Hejsa! Christian og Caitlin er hjemme hos Justin", sagde hun.
"Okay... Så tager vi derhen. Vi ses", sagde Jane. Jeg vinkede hurtigt til Sindie, inden vi smuttede hjem til Justin.
"POPSTJERNE!", råbte Jane, da hun flåede døren op. Justin kom ud på gangen, og grinte af Jane, der havde råbt.
"I kunne godt ha' ringet eller skrevet", sagde han, og smilte.
"Ja det kunne vi, men det gjorde vi ikke", grinte jeg. Jeg tog mine sko af, og gik ind i stuen.
"Vi talte om at tage på stranden. Vil I med?", sagde Caitlin. Jeg nikkede ivrigt, og smilte.
Vi tog hen på stranden, og jeg stod i sandet i bar tær iført min sorte bikini. Justin havde ringet til Kenny, og han var med os.
"Er dig og Eva gode venner igen?", spurgte jeg Justin.
"Ja.. Jeg snakkede med hende efter jeg tog hjem fra dig for en uge siden...", svarede han.
Jeg nikkede, og sukkede lavt.
"Har du fundet dig en ny kæreste eller...?", sagde han så. Jeg kunne se, at han mente det han sagde, så jeg svarede ham ærligt.
"Jeg stinker til kærlighed", mumlede jeg, og lagde mig ned i sandet på ryggen.
"Nej du gør ej...", sagde han stille.
"Jo. Jeg har ikke fundet mig en ny fyr, så det betyder vel, jeg stinker lidt kærlighed".
"Det gør du ikke, Medina. Tro mig, for jeg ved alt om dig", sagde han.
"Alt?", spurgte jeg lumskt. Jeg så på ham, og han nikkede selvsikkert.
"Hvor mange søskende havde jeg?", spurgte jeg så.
"Tre". Damn han havde ret.
"Havde jeg nogle kæledyr dengang?".
"Nej", smilte han.
"Min ynglingsfarve".
"Lilla".
"Ynglings is", sagde jeg udfordrende.
"VANILIE IS MED JORDBÆR ELLER CHOKOLADE!", sagde han og rakte tunge.
"Sko størrelse!", sagde jeg mukkent.
"39", sagde han.
"Nej! 40!", sagde jeg, og rakte tunge.
"What ever!", mumlede han, og puffede til mig. Jeg grinte af ham, og skubbede tilbage.
Han skubbede, jeg skubbede, han skubbede, jeg skubbede. Til sidst rejste han sig, og tog mig op i sin favn, og satte kurs mod vandet.
"Justin sæt mig ned!", sagde jeg surt.
"Okay", smilte han, og slap mig. Jeg kunne mærke sandet under mine tær, og jeg havde slet ikke balance. Han skubbede til mig, så jeg faldt i vandet, som jeg ikke havde lagt mærke til. Jeg sad med røven i vandet, og hænderne.
"Du må ikke gå dybere ud, smukke. Det er for farligt", grinte han, og gik tilbage til tæpperne og taskerne. Jeg rejste mig op, og gik helt i vandet, og gik op igen.
Så gik jeg hen mod de andre, som sad og snakkede. Justin lå på et af tæpperne og solede sig.
"Blegfis", sagde jeg, og satte mig på hans mave med benene til hans venstre side.
"Argh! Flyt dig!", råbte han, og skubbede mig væk.
Hans mave var våd, og han gloede surt på mig.
"Hææææææævn", hvæsede han. Jeg grinte bare ad ham, og satte mig ved siden af Caitlin, som havde været i vandet.
"Og kaldte du lige mig blegfis?", spurgte Justin.
"Ja. Se lige min hudfarve og se på din egen", sagde jeg, og rakte en arm frem. Min hudfarve var en smule mørkere end hans.
"Du tager sikkert sol", sagde han.
"Jeg har hele tiden været så mørk i huden, din nød", sagde jeg.
"Så siger vi det".
"Det har jeg altså", sagde jeg surt.
"Jaja". Jeg ignorerede ham, og han stoppede med at drille mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...