(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
14045Visninger
AA

13. Kvalme af is og en opringning.

Jeg nåede hen til stranden og stod og så på vandet.
”Medina? Hvad er der sket?”, spurgte en urolig og velkendt stemme. Jeg vendte mig mod stemmen og kastede mig nærmest i favnen på Martin.
”Hvad er der sket med dig?”, spurgte han igen og holdt mig ind til sig.
”Ikke noget. Jeg trængte bare til et kram”, mumlede jeg og trak mig væk. Jeg tørrede mine øjne og snøftede.
”Er du sikker? For du ligner et monster”, sagde han og grinte af sin platte joke.
Jeg lo og rystede på hovedet.
”Jeg har det fint”, sagde jeg og sank en klump.
”Hmm… Må jeg egentlig godt få dig nummer?”, spurgte han og så på mig med de fascinerende blå, krystal øjne.
”Ja”, sagde jeg. Jeg gav ham mit nummer og fik hans.
”Jeg tror, jeg bliver nød til at smutte nu”, sagde jeg.
”Okay. Vi ses. Og sig til hvis du har brug for at tale”, sagde han og krammede mig hurtigt. Jeg nikkede bare og satte kurs mod mit hjem.
Justin, Jane og Caitlin havde ringet tusinde gange til mig, men de fik det samme svar. Jeg lagde bare på, så de stoppede med at ringe.
Jeg sad og stenede loftet på mit værelse resten af dagen. Jeg tog min computer og loggede på facebook. Justin havde sendt mig et link til en sang. (Bruno Mars-Count on me), jeg hørte den og… blev en smule såret. Han havde gjort det klart, at vi var venner og kun venner. Ikke andet end dét. Jeg fandt en af Bruno Mars’ sange igen og igen. (Runaway). Han lavede nogle fantastiske sange, som både passede på Justin og min ’fortid’ og nutiden.
Jeg hørte den indtil, klokken var 10 om aftenen. Gjorde mig sengeklar og faldt i søvn på min seng med et knust hjerte.

”Medina?”… Jeg slog mine øjne op og stønnede.
”Hvad?”, mumlede jeg og så på Jane og Caitlin.
”Klæd dig på og gør en taske klar”, kommanderede Jane.
”Hvorfor?”, mumlede jeg irriteret.
”Fordi vi skal Girls Night In hos Jane”, smilte Caitlin. Modvilligt rejste jeg mig, gik i bad, klædte mig på, og pakkede en taske med nattøj osv. osv.

”Justin sendte mig en sang over facebook”, fortalte jeg, da vi var hjemme hos Jane.
”Hvilken?”, spurgte Jane og Caitlin i munden på hinanden.
”Den hedder Count on me… Sunget af Bruno Mars. Den handler om… venner”, sagde jeg og sukkede det sidste.
”Han er bare en idiot”, mumlede Jane.
Jeg så underligt på hende.
”Altså Justin. Ikke Bruno!”, sagde hun hurtigt. Vi grinte alle sammen.
”Nogen der er frisk på is?”, spurgte Jane.
”JA!”. Vi sad og åd is, imens vi så en eller anden sindssyg gyser.
”Jeg tror, jeg skal kaste op”, mumlede jeg og satte min isskål fra mig.
”Ev! Gør det for guds skyld på toilettet!”, stønnede Caitlin. Jeg grinte og rystede på hovedet af hende. Så ringede min mobil og jeg tog den.
”Hallo?”, mumlede jeg.
”Hej Medina”, sagde han…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...