(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
13952Visninger
AA

22. Eva......

"Hmm...... Det første", smilte jeg, og smeltede over hans smil.
Han kyssede mig i lang tid, til jeg trak mig væk. Jeg lod mine fingre glide hen over hans six-pack.
"Jeg elsker dig", sagde han, og kyssede mig igen.
"Hmm", mumlede jeg, fordi mine læber var optaget af hans.
Han trak sig væk, og gloede drillende på mig.
"Du hvad?", grinte han.
"Jeg......". Så kyssede han mig igen, så jeg ikke kunne tale.
Jeg skubbede hans ansigt væk fra mit, og grinte.
"Jeg elsker også dig", sagde jeg højt, imens han bare grinte. Da jeg ikke flyttede min hånd fra hans ansigt, bed han i den.
"Justin!", hvinede jeg, og slog ham på skulderen.
"Hvad? Du kunne bare lade være med at sætte din hånd på min kind!", sagde han.
"Du bed mig!?", sagde jeg irriteret.
"Jeg gør det gerne igen", smilede han sexet, og begravede sit ansigt i min hals. Så kunne jeg mærke, han prøvede på at bide mig blidt i halsen. Jeg flækkede af grin, og prøvede på at skubbe ham væk.
"Justin stop det", skreg jeg, fordi det killede. Han trak sig væk, og grinte af mit ansigts udtryk.
"Du er bare for klam", sagde jeg smilende.
"Jamen tak. Jeg elsker også dig", sagde han, og grinte sin søde latter der hele tiden smeltede mig. Det bankede hårdt på døren, og Justin lagde sit hoved bagover og stønnede irriteret.
Jeg rejste mig, så han kunne åbne døren. Han gik ud på gangen, og bandede.
"Det er Eva. Gem dig", sagde han lavt til mig. EVA?!?! Jeg løb ind i køkkenet, og gemte mig bag en stol. Ikke et godt gemmested, men bedre end intet.
"Justin hvor blev du af i går?", kunne jeg høre Eva sige.
"Ehh... Jeg tog hjem", svarede Justin.
"Hvorfor?".
"Eva, alt rager ikke dig, okay?! Jeg har mit eget liv, du har... nej vent. Du har intet liv", sagde Justin hånene. Jeg kæmpede for ikke grine.
"Husk nu hvem der har din karraier i sine hænder", snerrede Eva nærmest.
"Eva hvorfor gøre du det her? Du ved jeg elsker Medina", sukkede Justin.
"Hold nu op med at tude, Justin", sagde heksen surt.
"Eva, hvis du skal være en dum kælling, så skrid", sagde Justin vredt. Mit hjerte bankede oppe i halsen på mig.
"Hvorfor går du kun med bukser?", kluklo Evalina.
"Kan du da ikke lide det?".
"Selvfølgelig kan jeg det, Justin. Men det er meget bedre, hvis du smider al tøjet".
Jeg kneb mine øjne i, og tvang mig selv til at ikke dukke op og tæske hende.
"Gå nu bare", mumlede Justin irriteret.
"Fint, men husk hvem".
"JA JEG KAN GODT HUSKE HVEM DIN FAR ER! Så skrid nu!", råbte han.
"Slap dog af popstjerne", mumlede Eva. Jeg kunne høre hende gå og smække med døren. Så hørte jeg Justin komme ind i køkkenet.
"Hun er væk nu", sagde han. Jeg blev siddende, og rørte mig ikke ud af flækken.
"Undskyld at du skulle høre på det der", sagde han så, da han satte sig ved siden af mig. Jeg sukkede, og lændede mit hoved tilbage. Så kunne jeg mærke hans bløde læber mod min hals.
"Husk nu at jeg kun elsker dig, Medina", hviskede han, og fik mig til at se ham i øjnene. De var dejlige lysbrune.
"Jeg ved det godt", mumlede jeg, og trak mine ben op under hagen. Han lagde en arm om mig, og kyssede mig i håret.
"Jeg tror, jeg tager hjem", sagde jeg, og rejste mig op.
"Hvorfor? Kan du ikke blive?", spurgte han, imens han rejste sig.
"Jeg vil bare gerne hjem", sagde jeg stille, og satte kurs mod hans værelse.
Jeg ville bare hjem og slappe af, fordi jeg hørte nok af det der med Eva.
"Er du sur over det med Eva?", spurgte han bag mig. Jeg rystede svagt på mit hoved, og gik ind på hans værelse.
Jeg tog den sorte T-shirt af, og tog min kjole op i hænderne.
"Jo du er", afslørede han med sammenknebne øjne. Jeg ignorerede ham.
Da jeg vendte mig mod Justin, opdagede jeg, han stod helt op af mig.
"Hun betyder intet for mig, Medina. Hun er som luft for mig", sagde han stille med en bønfaldende stemme.
"Hvis vi ikke kan være sammen i al offentlighed, så hvordan har du tænkt dig, at vi skal være sammen?", spurgte jeg.
"Vi kan jo være sammen uden nogen som helst ved det", forslog han med et skuldertræk. Jeg sukkede og så på hans smukke ansigt.
"Ikke engang vores venner?", spurgte jeg ham.
"Ikke engang vores venner", erklærede han enig. Jeg lagde mine arme rundt om ham og krammede ham.
"Det kommer til at være svært, for jeg fortæller alt til Jane", hviskede jeg.
"Så må du bare klare dig med at fortælle alt til mig", sagde han for sjov.
Jeg kiggede på ham, og grinte.
Han kyssede mig blidt på munden, og bed mig i underlæben.
Det føltes lettene, da han bed mig i læben. Det krillede i min mave, fordi han lagde en hånd på mit baglår, og blev ved med at bide mig i læben.
Jeg trak mig væk fra ham, men han blev ved med at kysse mig. Da jeg vendte min højre kind til ham, kyssede han mig bare på halsen og nakken.
"Justin", hviskede jeg. Han stoppede ikke.
Han begyndte at trække os begge mod sengen, og kyssede mig samtidig på nakken, halsen, kinden og munden.
"Du gør det svært for mig", sagde jeg mod hans læber.
"Gøre hvad svært?", sukkede han.
"At sige nej. Du fedter for mig", sagde jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...