I'm not afraid

Read It, Or Don't :)

1Likes
5Kommentarer
986Visninger

1. Minder

Jeg kiggede ud over skolen, kiggede på alle de glade ansigter der var lige foran mig. Jeg sad bare og kiggede tom ud, ud på alle dem der grinede, smilte råbte. Alle der bare havde det sjovt.
Jeg var lige den person flok ville mobbe, da jeg bare havde noget sorte store runde briller på, intet make up. Altid håret sat op, aldrig nogle stjerne i mine øjne, jeg havde mistede håbet siden min bedste veninde var flyttede til Canada. Hun var den enest der ikke mobbede mig, hun var den eneste der holdte af mig.

Jeg mærkede et hårdt bump, og jeg lå nede på jorden. Jeg turde virkelig ikke kigge op, måske var det skolen dullle, og hendes plastik venner. "kig på mig Bitch" råbte en så velkendt stemme, en stemme jeg ikke kan lide, og aldrig glemmer.
jeg åbene mine øjne, på glem og kiggede op på hendes kolde blik, hendes blik der kunne dræbe hvem som helst, når som helst.
Jeg mærkede nogle spakke til mig, slå mig skrige af mig. Men jeg havde vændet mig til det, jeg mærkede ingen smerte mere, ingen følelse hver gang de gjorde det. Det var som om jeg var blevet imun overfor det, men det kan ingen være.

Jeg mærkede et hårdt spark og, noget rødt er der kom kryben ud, ud af min arm. Jeg tog min arm op og kiggede ned på min arm der nu var fyldt med rødt, mørkerødt blod.
Jeg rejste mig med besvær op, og kiggede kort rundt. Jeg mærkede mange blikke, mange undelige blikke som om der var noget de ville sige, men ikke ville.
Jeg kiggede hen, hen på skolensgården port. Jeg viste at jeg havde flere timer jeg skulle til.
Men jeg ville bare hjem, hjem fra mobberiet. Endelig væk fra alt.

Flere uger efte det, samme rutine. Samme duller intet nyt. Intet tegn fra min veninde, måske var vi vosket fra hinanden.
Mine tanker var blevet være og være. Jeg havde lyst til at dræbe mig. Tag inden på mit liv, endelig var jeg jo bare en ligegyldig pige, som havde intet at leve for.

Jeg kiggede ned, ned af skolens mure. Jeg sukkede kort, jeg havde besluttede mig at livet skulle ende her, dog bare mere smertefuld.
Jeg kiggede ned, imens jeg stille tog mine ben op og stå på kandten af bygningen. Den eneste tanker var, her kommer jeg mor.
Jeg tog en dyb indånding, og hoppede ud. Nu var tiden inde, jeg hørte skrigen af en person som råbte noget utydelig, måske var det min veninde.
Jeg tvang min øjne op, og så en sidste gang ind nogle fantastik brune øjne. Det var det sidste jeg så inden jeg landen med hoved først lige ned i jorden.
Jeg mærkede med det samme, at alt, alt blev stort og intet var at høre nogle steder. Livet endte her for mig, og ville aldrig komme tilbage.


STOP MOBBING, STOP SELVMORD. DER ER EN LØSNING PÅ ALLES PROBLEMMER.
(tanker, død)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...