Fucking forelskelse

Erika er meget populær på sin skole, da hun falder for den meget mindre populære Jacob. Hun er bange for at ødelægge sit rygte, men kan det overhovedet betale sig, når Jacob allerede har en kæreste?

- Og hvad med hendes nuværende kæreste, som hun ikke er så glad for?
Kan hun betro sig til sine "veninder", eller må hun stå fuldstændig på egne ben, gennem sin besværlige forelskelse?

5Likes
55Kommentarer
4077Visninger
AA

8. Rebeccas sammenbrud.

”Tirsdag, d. 24/8”
Jeg har været nede hos Jonas 2 gange nu. Jeg var der også onsdag. Jeg sys vi hygger os, men jeg føler mig åndsvag over at ingen kender til det, og at det er en hemmelighed. Jeg har sådan lyst til at fortælle Sophie om det, og måske gør jeg det… en dag. Apropos Sophia går det bedre. Hun går mest sammen med mig, for jeg tror hun er lidt sur over hvad Rebecca har gjort. Men (forhåbentlig) snart, kender hun sandheden. Hvem ved hvordan hun vil reagere?
Så er der Cecilie. Hun går rigtig og snager i Tobias og mit brud. Hun siger mange ting, såsom ’Det sikker fordi han kedede sig sammen med dig’, ’Du er jo bare ikke god nok’. Jeg ved ikke hvorfor hun fryder sig sådan over det, men det gør hun bare…
Mortens fødselsdag gik fint. Jeg gav ham bare penge, men altså… Det er vel fint nok, for så kan han selv vælge hvad han vil købe…”
Jeg gemte min dagbog under puden, og cyklede i skole. Jeg havde gået og tænkt meget over alt det her med Jonas og sådan… Jeg havde lyst til at råbe ud over det hele, at jeg var forelsket i Jonas. Han var den eneste som vidste det, men han havde jo Simone. Han havde fortalt mig, at jeg faktisk var rimelig sød, bag min facade. Facade… Hey altså, jeg lod jo bare som om… Og det var ikke særlig mange ting. Kun omkring ’kærlighedssagen’ og det… Jonas havde fået hele historien om mig og Tobias, den historie end ikke Tobias kendte til.
Jeg cyklede ind i skolegården, og ledte efter Sophie. Hun stod og skændtes med Rebecca. Jeg sukkede, og gik over til dem.
- Jeg fatter bare ikke, at du kunne gøre det!
- Det skal du ikke blande dig i!
- Du sårede hende!
Åh nej! De diskuterede Tobias-kyssede-med-Rebecca sagen. ”Stop med at diskutere det der!” sagde jeg. De tav begge to. Jeg kiggede surt på dem. Jeg overvejede et øjeblik bare at sige til Rebecca at hun var tilgivet, men jeg vidste ikke helt… Hun vidste jo hvad hun gjorde, men så begyndte hun at græde. WHAT?! Jeg kiggede underligt på hende. ”Det var ham… han tvang mig! Det var aldrig min menning…” Jeg stod bare, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg skævede første til Sophie, som stod og overvejede hendes ord, og så rundt i skolegården, hvor folk stod og gloede. ”ARH! Har ingen af jer noget bedre at tage jer til?!” rådte jeg irriteret. Nogle begyndte at forsvinde, men en del blev bare stående. ”Ikke her” sagde jeg til Sophie, og fik hende til at hælpe mig med at få Rebecca væk fra rampelyset.
”Tobias!” sagde jeg højt og selvsikkert. Han vendte sig om, og sendte mig ’Hvad-vil-du?’ blikket, men jeg var ligeglad. Jeg kogte af vrede. Den tyran! ”Jeg er bare interesseret i at få af vide… HVOR F*** DU GÅR OG KYSSER FOLK MOD DERES VILJE!” nærmest råbte jeg. Folk der ikke allerede kiggede vendte sig forfærdet om. De havde aldrig set mig vise følelser før, så det var nyt for dem. Tobias selv kiggede ligeså overrasket på mig. ”Hv.. Hvad mener du dog… Erika?” fik han fremstammet. ”Du ved hvad jeg mener: Rebecca! Du er simpelthen bare den største tåbe på kloden!” Jeg kunne se Tobias prøvede at se uskyldig ud, men hans øjne sagde noget andet. ”Jeg har da ikke…” – ”JO DU HAR!” sagde jeg, og holdte en pause. Jeg måtte få min stemme under kontrol. ”Du er bare så respektløs. Hvem ellers er det gået ud over?”, spurgte jeg mere roligt. Jeg kunne se at han gerne ville væk herfra, men jeg holdte hans blik fast. ”Det er også bare fordi du kysser så rådent!” sagde han endelig. ”Åh, virkelig?” sagde jeg. ”Så må du da meget undskylde jeg skuffede dig?” Jeg vendte mig om, og skulle til at gå, da en lærer kom gående ned gennem gangen. ”Hvem er det der råber sådan?” spurgte han. Oh no! Det var Hr. Laurtizen. Han var så streng. ”Erika råber!” sagde Tobias, i håb om at jeg ville få ballade. ”Erika, ser man det!” Han var helt tæt på nu. Jeg kunne lugte hans stinkende ånde. ”Og hvem er det så du råber ad?” spurgte han strengt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg sukkede. Jeg kunne ligeså godt sige sandheden. ”Jeg råbte af Tobias,” sagde jeg selvsikkert.




Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...