Maybe forever?;i

Samantha Jade Olsen, også kaldet Sam, er en almindelig pige på 16 år. Hun flytter fra New York til Atlanta. Hun er sur over at de skal flytte, men accepterer det. Hun starter på en ny skole, hvor hun møder en dreng, der kender Justin Drew Bieber, dog er hun rimelig ligeglad, da hun overhovedet ikke er interesseret i ham. Men skifter hun mening... eller ej?

4Likes
37Kommentarer
3044Visninger
AA

1. 'Farvel'

Personer: (beskrivelser)

Samantha Jade Olsen: 16 år.
Kastanje brunt langt hår, med naturlige flotte slange krøller.
Kønne brune øjne, & lange øjenvipper..
Hun har en 'normal' højde, & en pæn tynd krop, hun er solbrun, & køn.. (;
(hun er ikke selvglad, men har ikke noget imod hendes udseende)
Hendes 'kælenavn' er Sam.. Hun er 'jeg-form' & hovedpersonen.. (;


Isabella Rose Olsen: 14 år, & Sam's lillesøster.
Hun har ogs' kastanje brunt hår, (lidt mørkere end Sam's)
Det går til lidt længere end skuldrende, hun har ogs' naturlige krøller..
Hun har mørke brune øjne, & lange øjenvipper..
Hendes højde & kropsbygning er 'normal' og hun er solbrun.
Hun bliver kaldt Bella. (Hun er 'belieber'.)


Christian Beadles: 16 år (I min novelle er han 16).. d;
I ved godt udseende, hvis ikke, så søg på google.. xD


Justin Bieber: 17 år
I ved godt udseende, hvis ikke, så søg på google.. xD


Andre personer, kommer hen af vejen (;

Jeg skriver på dansk, men det foregår i U.S.A (;

Kap 1.
Jeg lukkede den sidste kasse, og satte mig ned på gulvet, med ryggen op af den kedelige hvide væg. Jeg sukkede kort, tog mine høretelefoner i ørene, og tændte for min Ipod. Jeg sad og hørte 'Grenade' af Bruno Mars, indtil det stille bankede på døren. Jeg slukkede musikken og sukkede.
"hvad?" spurgte jeg, med en lidt irriteret stemme. Døren blev langsomt åbnet, og min mor stak sit hovede ind, og smilte sødt, til mig. "har du pakket de sidste ting?, vi kører snart" spurgte hun med en glad stemme. Lidt for glad efter min mening. Vi skulle flytte til Atlanta, og jeg hadede det. Jeg elskede mit liv her i New York, her havde jeg alle mine fantastiske venner og veninder, men selvfølgelig skulle min mor få tilbudt et job i Atlanta, som hun ikke kunne sige nej til. Typisk.
Jeg nikkede, og gik med hende nedenunder. Der var ikke nogen møbler tilbage. Alt var så tomt og kedeligt. På en måde var det trist, at skulle forlade dette hus. Her var sket så mange gode, og fantastiske ting. Mig og min lillesøster, Isabella, var begge opvokset her, men på den anden side var der også sket dårlige ting, i dette hus. Jeg husker tydeligt alle min mors og fars skænderier. Heldigvis er de blevet skilt nu. Skilsmissen tog hårdt på mig, men det er også godt at de er blevet skilt, for jeg orker ikke at høre på flere af deres dumme skænderier.
Min far flyttede til Danmark, fordi han ville lidt væk. Jeg ville gerne med, men som sagt er alle mine venner og veninder her, og jeg kan ikke tale dansk. Jeg ser ikke min far så tit.
Det er nu et halvt år siden, de blev skilt, og i det lange halve år, har jeg kun set min far to gange. Jeg savner ham ubeskrivelig meget. Jeg havde et tæt forhold til min far, og jeg kunne snakke med ham om alt. Nu snakker jeg mest med min lillesøster. Jeg snakker selvfølgelig med min far hver dag, over telefonen, men det er bare ikke det samme.
"kommer du Sam?" Mine tanker blev afbrudt. Jeg nikkede stille til min søster, som stod i gangen, og ventede på mig.
Det var nu på tide at sige 'farvel' til det hus, som jeg havde tilbragt 16 år i.
Jeg traskede ud i gangen, tog sko på, og fulgte med min mor og søster ud til bilen. Jeg satte mig ind, tog sele på og tændte igen for musikken. Jeg havde allerede sagt 'farvel' til mine venner. De holdte en 'afskedsfest' for mig i fredags. Det er søndag idag, og jeg savner allerede min klasse, ubeskriveligt meget.
(springer lidt i tiden, men gider ikke og skrive flyveturen, da de jo bare flyver) xD
Vi ankom til Atlanta, fandt en 'ledig' taxa og kørte ud til vores nye hus. Jeg havde ikke set det endnu, så jeg håber da at min mor havde gjort 'et godt køb'.
Taxaen stoppede. Jeg slukkede for musikken, tog selen af og gik langsomt ud af bilen. Min søster hvinede, og jeg kiggede irriteret på hende. Hun sagde ikke noget, men stod bare og stirrede, lige ud. Jeg sukkede, og kiggede op mod huset.
Wow. Jeg gik i chok. "Oh. My. God!" sagde jeg langsomt. Jeg stod med åben mund og store øjne, for foran mig, stod det største og flotteste hus, jeg længe havde set.
Mine forældre har altid haft mange penge, men de har aldrig været gode til at bruge dem.
Jeg gik med min mor og lillesøster op mod husets flotte, halvstore dør. Vi åbnede døren, og et kæmpe 'luksuriøst' hus, 'trådte' os i møde.
"nåå, hvad synes i?" spurgte min mor glad, men også en smule nervøst. "det er perfekt!" råbte Isabella, og løb rundt i huset, for at se det. "wow mor, det er jo.... fantastisk" sagde jeg, og smilede sødt til hende. Hun gengældte mig smil, og tog mig i hånden. "kom, lad mig vise dig dit værelse" sagde hun, og gik hen mod en trappe. Jeg fulgte efter hende, og hun slap min hånd. Vi gik op af trappen, og endte i en slags gang. Der var 3 døre. Den første var tæt på os, den anden var lidt længere væk, og den sidste var for enden af gangen.
Min mor tog mig med ned til den sidste dør. Vi stoppede foran døren, og min mor sendte et smil. "åben døren" sagde hun stille og spændt. Jeg nikkede, og tog fat i dørhåndtaget.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...