Hypnotiske Knivblade

Da Michaelas kæreste, Nicholai, er hende utro med hendes bedste veninde, Evelyn, vokser et psykisk had til dem begge i Michaela. Da hun slipper kontakten med Nicholai, og prøver at glemme ham, vokser hendes interesse for Evelyn kraftigt. En blanding af had og kærlighed gør hende til et hævngærrigt væsen. Men noget går galt, og tingene tager en dyster, uventet drejning.

3Likes
13Kommentarer
2663Visninger
AA

10. Min

(Tilbage til Michaelas synvinkel)

Svuppet da kniven gik igennem huden på hende var tilfredsstillende. Jeg smagte en sidste gang på hendes læber og lod hende falde. Jeg stod der, og så hende dø. Jeg boblede af vrede og kærlighed. Hun holdt op med at spjætte. Jeg hev langsomt kniven ud af maven på hende og tørrede den af i trøjen. Mine hænder svedte og pulsen var stadig høj. Et højlydt grin forlod min hals og rungede mellem væggene. Lykke. Jeg lod knivens blad glide over hendes hals og mærkede dets vibrerende effekt mod huden. Jeg skar en lok af hendes hår og lagde den i lommen. Kyssede hende bløde læber endnu engang. Og forlod kælderen.

Luften udenfor var kold og gennemtrængende. Det var nat. Jeg tog mine smøger frem og tændte en. Røgen fyldte mine lunger med afslappethed. Jeg så op i nattehimlen, kniven lyste i stjernernes skær. Nu var min hævn fuldbragt. Men tanken og følelsen var der stadig. Jeg ville aldrig glemme hendes bedrag. Medmindre jeg ikke ville kunne føle eller tænke. Tårerne steg og jeg bed tænderne sammen i vrede. Jeg ville ikke græde. Det er svagt at græde. Og jeg er ikke svag. Jeg kiggede på kniven. En uimodståelig fristelse fyldte mine tanker. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Alt min vrede, min ulykkelighed, mit liv strømmede ud af mine våde øjne. Knivens skarpe blad føltes godt mod huden. Min hånd faldt slapt. Blodet sprøjtede ud i stærke pump. Jeg grinede djævelsk. Intet ville kunne ramme mig længere. Jeg faldt sammen på jorden. Min latter gav genlyd i gaderne. Jeg lukkede øjnene og så Evelyn for mig. Vidunder-prinsessen. Min. Og ingen ville nogensinde kunne tage hende fra mig.
De sidste dråber af blod faldt på den hårde asfalt. Jeg klemte om Evelyns hårlok. Min.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...