Hypnotiske Knivblade

Da Michaelas kæreste, Nicholai, er hende utro med hendes bedste veninde, Evelyn, vokser et psykisk had til dem begge i Michaela. Da hun slipper kontakten med Nicholai, og prøver at glemme ham, vokser hendes interesse for Evelyn kraftigt. En blanding af had og kærlighed gør hende til et hævngærrigt væsen. Men noget går galt, og tingene tager en dyster, uventet drejning.

3Likes
13Kommentarer
2655Visninger
AA

4. En grusom fejl

Evelyn vuggede stille fra side til side. Hendes øjne var lukkede og munden åben. Jeg kærtegnede blidt hendes kind. Hun var under min magt. Jeg be-stemte om hun skulle vågne, eller blive i denne så sårbare tilstand. Tanken var lokkende, men det var ikke hvad min hævn indebar. Jeg løftede en hånd og placerede den på hendes pande. Mine fingrer trykkede skiftevis på tre punkter og det gav et sæt i hende hver gang jeg trykkede.

”Evelyn, kan du hører mig?”
”Mmmm”. Svaret kom langsomt og mumlende, men hun var ved bevidsthed.
”Evelyn, jeg er din herre… jeg bestemmer over dig.. det er mig du skal adly-de… du er under min magt… i min trance… jeg styrer dig.. kontrollere dine handlinger… forstår du det?” hvislede jeg forførende i hendes øre.
”Du er min herre… du bestemmer over mig.. det er dig jeg skal adlyde.. jeg er under din magt.. i din trance.. du styrer mig.. kontrollere mine handlinger.. jeg forstår”. Jeg svingede med amuletten og hvislede gennem mine sammenbidte tænder. Jeg kærtegnede hendes krop, lod fingrene løber langs hendes kraveben, åndende på hendes kind. Mine læber strøg hendes bare hud og hun sukkede. Jeg snusede til hendes hår og bed fadt om en lok. Smagen af shampoo og hendes euforiske duft. Hendes ånde mod min hud. Hun var under min magt. Min.

”Evelyn… du ser en trappe for dig… du skal op af den trappe… mærk hvordan hvert skridt bringer dig tættere på bevidsthed… mærk hvordan dine muskler langsomt begynder at snurre… du tager et trin mere… du ånder hurtigere… du nærmer dig toppen af trappen… din krop er vågen… du kan se lyset på top-pen.. gå mod lyset… tættere… et sidste trin.. og du er vågen…”
Hun åbnede øjnene som ved et trylleslag og stirrede dødt ud i ingenting.
Hun vuggede ikke længere. Hun bevægede sig ikke. Sagde ikke noget. Hun blinkede ikke engang.
”Evelyn? Evelyn, kan du hører mig?”
Stirren. Intet svar fik jeg. Jeg puffede let til hende. Jeg sprang chokeret til side da hun drattede om på sengen. Hendes øjne var stadig vidt åbne, men hendes krop var slap som karklud. Det stak i mig. Hvorfor opførte hun sig sådan?
”Evelyn det er absolut ikke morsomt. Rejs dig og svar mig når jeg taler til dig” sagde jeg bestemt. Intet. I et øjeblik tog jeg mig selv i at tænke den forfærdelige tanke. Var hun død? Jeg slog den ud af hovedet. Selvfølgelig var hun ikke det. Det kunne ikke lade sig gøre. Alligevel førte jeg ansigtet ned mod hendes mund. Hun trak ikke vejret. Jeg stirrede forfærdet på hende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...