Hypnotiske Knivblade

Da Michaelas kæreste, Nicholai, er hende utro med hendes bedste veninde, Evelyn, vokser et psykisk had til dem begge i Michaela. Da hun slipper kontakten med Nicholai, og prøver at glemme ham, vokser hendes interesse for Evelyn kraftigt. En blanding af had og kærlighed gør hende til et hævngærrigt væsen. Men noget går galt, og tingene tager en dyster, uventet drejning.

3Likes
13Kommentarer
2616Visninger
AA

3. Begyndelsen

”Evelyn”. Det kortfattede svar lød på ingen måde afvisende, nærmere indbydende.
”Michaela”. Mit svar derimod, lød mere afvisende end mine intensioner var.
”Åh hej.. Hvad så?”. Hun lød pludselig nervøs.
”Kommer du over?”
”Ehm, det kan jeg da godt. Er der noget galt?”
”Nej” svarede jeg og lagde røret på. Sådan. Byttet var på sin plads, nu skulle det bare nedlægges.
Evelyn boede rundt om hjørnet så det ville højst tage hende 30 sekunder at komme herover. Jeg skoddede smøgen og gik ud til fordøren for at tage imod hende. Og der kom hun slentrende. Det gyldne hår faldt smukt om hendes skuldre og hendes blå øjne mødte mine med et smil. Hun åbnede armene til et knus men jeg undgik.
”Jeg vil vise dig noget” sagde jeg koldt og tog hendes hånd. Hun kæmpede ikke imod, hun stolede på mig. Det var næsten det bedste af det hele. Jeg havde hendes tillid. Nu ville jeg have hende. Kontrollen over hende. Jeg ville gøre hende til min personlige slave, sørger for hun aldrig gjorde noget mod min vilje igen. Næste gang hun knaldede med Nicholai, ville det være på min bekostning. Tanken gjorde mig varm inden i. Ikke af vrede, ikke af forlegenhed men af tilfredsstillelse. Jeg ledte hende op på mit værelse og bad hende sætte sig på sengen. Jeg knugede hånden om amuletten.
”Michaela, hvad er det jeg skal? Hvorfor alt det postyr?”
Jeg vendte mig om mod hende og smilede djævelsk.
”Shhh”, hviskede jeg og lod en hånd fører gennem hendes hår, ”nu skal alting nok blive godt”. Evelyn så forvirret på mig. Jeg rystede blot trøstende på ho-vedet. Jeg lod amuletten svinger for hendes øjne. Med ét forsvandt nervøsite-ten og forvirringen fra hendes ansigt. Hun stirrede på det glinsende metal og hendes øjne fulgte dets bevægelser slavisk. Jeg grinte lumsk og følte en eufori brede sig i kroppen. Jeg holdt vejret et kort øjeblik. Og så begyndte jeg:

”Tag en dyb indånding.. og begynd med at lægge mærke til.. hvordan dine fødder begynder at slappe af… hvor behageligt det er… og lad nu musklerne i dine lægge blive lange og tunge og bløde.. og mærk afslapningen.. brede sig op igennem dine knæ.. til musklerne i dine lår.. og musklerne, der bliver lange og tunge og bløde… lad afslapningen brede sig videre op i underkroppen… og lad musklerne dér blive lange og tunge og bløde… lad afslapningen fortsætte videre op i overkroppen… og lad alle musklerne dér give efter og blive lange og tunge og bløde… lad afslapningen brede sig ud i armene… og op gennem halsen… til alle musklerne dér giver efter... og bliver lange og tunge og bløde… og lad afslapningen fortsætte op til alle musklerne i nakken… og hovedet… og lad alle disse muskler give efter… og blive lange og tunge og bløde… og mærk nu, hvordan du er mere afslappet… og veltilpas… end du har været i lang, lang tid…”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...