(JB) Et nyt liv 2

-Mit bud til fanfiction konkurrecen ;-)

Josefine er endelig rundet de 18 år, og der er sket ændringer i hendes liv. Justin har nu været hendes eks-kæreste i godt og vel 1 år, men hun har heldigvis stadig de samme gode veninder. Men op til Josefine selv, er hun alt fra lykkelig. Det kan godt være hun har de bedste veninder, men det nytter ikke så meget, når man ligner en flodhest med rumdragt på.





12Likes
112Kommentarer
4984Visninger
AA

2. Slankekur.

Jeg var i gang med at ligge det blomstrede sengetæppe over min seng, da jeg kunne høre min ringeklokke kime. Jeg hoppede spændt ud i gangen, og blev mødt af stor smilende Caitlin og Samantha. ”Hvor har jeg savnet jer!” Sagde jeg, og gav dem begge et stort kram.
”Vi har også savnet dig!” Smilede Samantha. Hendes lange krøllede hår, var klippet til skulderne, og det var glattet – det klædte hende. Hun slæbte sin store blå taske ind i min lille gang, efterfulgt af Caitlin. Jeg betragtede Caitlin, som lignede sig selv. Hendes mørke slangekrøller, hang let og elegant ned af hendes skulder, og ryg. De skyndte sig at få deres sko og jakker af, og fulgte efter mig ind i soveværelset, hvor min store seng stod. ”Ja, altså der er en der bliver nød til at sove på sofaen inde i stuen, og en på min klap sammen seng.” Smilede jeg undskyldende.
”Caitlin du tager bare sofaen.” Smilede Samantha, og inden Caitlin nåede at protestere, var Samantha allerede ved at slæbe min gamle klap-ud seng, ind i stuen. Jeg fulgte grinene efter hende ind i stuen, og kiggede interesseret på hende, da hun prøvede at folde den ud. ”Hjælp mig tak.” Mumlede hun, da hun havde prøvet utallige mange forsøg. Jeg smilede, og med et tag, var den folde ud til hende. Hun fnøs, og hev sin puder og dyne frem. Hun skyndte sig at krybe ind under dynen. ”Kan vi ikke se en film?” Smilede hun, og kom frem med sit smilende hoved.
”Jeg orker heller ikke andet.” Smilede Caitlin, og smed sig i sofaen, med sin dyne.
Jeg nikkede, jeg orkede faktisk heller ikke rigtigt andet, lige nu. Jeg havde haft travlt med at rydde op, og gøre rent hele dagen. Selvom det var mindre end en uge siden jeg var flyttet ind, var der allerede blevet utroligt støvet, og rodet. ”Hvad for en?” Mumlede jeg, mens jeg tøffede over til mit tv-skab.
”‘ 17 again’ ” Skyndte Samantha og sige, og Caitlin erklæret sig hurtigt enig. Jeg åbnede tv-skabet, og fandt den, efter lidt søgen. Jeg satte den i, og kiggede smilende på dem. ”Hvad med nogle snacks?” Smilede jeg, og var allerede på vej ud i køknet.
Jeg kunne høre skridt bag mig, og så dem begge, komme luntende. ”Jeg har chips og popcorn.” Mumlede jeg, mens jeg hev det hele ud af skabet. ”Kan vi ikke bare lave en lille portion popcorn?” Smilede Samantha, og tog en af poserne, og lagde den i mikrobølge ovnen. ”Er det nok? Vi plejer at spise en pose hver.” Mumlede jeg spørgerne, og hævede det ene øjenbryn. De var trods alt ikke så store dem jeg havde, ”Og en masse slik.”
”Jeg prøver at skærer ned. Jeg skal helst kunne passe kostumerne til forårs forestillingen.” Smilede hun, og tog posen ud, da den lige var færdig.
Jeg kiggede over på Caitlin. ”Vi kan vel altid tage lidt slik med ind.” Smilede hun. Jeg smilede, det var sådan det skulle lyde. Vi havde aldrig været på slankekur nogle af os, da vi spiste sundt, og varieret til dagligt, så det kunne vel ikke skade at man engang imellem proppede sig med lidt søde sager. Jeg hev en slik pose frem for skabet, og hældte den op i en skål. ”Du sørger for hun spiser ikke? Hun skal ikke ende med at for anoreksi.” Hviskede jeg nervøst til Caitlin, da vi var på vej ind i stuen igen. Samantha havde altid haft en god appetit, og havde faktisk været den der havde spist flest søde sager, den gang jeg boede i Atlanta. Men hun kunne tåle det, med alt den motion hun lavede. ”Hun spiser skam normalt, hun skærer bare ned på det usunde.” hviskede Caitlin tilbage.
”Det burde jeg faktisk også.” Mumlede jeg, og kiggede ned på den skål slik jeg havde mellem mine hænder.
”Du har taget lidt på.” Mumlede Caitlin lavt.
Jeg kiggede over på hende. Hun havde ret. Jeg havde ikke turdet veje mig selv, i et halvt år, bange for at se hvor meget jeg havde taget på. Ja, selv min mor havde sagt jeg havde taget på! Jeg kiggede ned på skålen mellem mine hænder, og fik det skidt. Alt det usunde jeg havde fyldt min krop med igennem det sidste stykke tid. ”Her!” Sagde jeg, og rakte Caitlin skålen med slik.
”Jeg kommer om lidt.” Skyndte jeg mig at sige, hvorefter jeg gik med hastige skridt ud på badeværelset.
Min fødder krydsede det opvarmet gulv, og jeg hev vægten ud. Jeg måtte vide hvor meget jeg havde taget på. Mit hjerte bankede hurtigt, da jeg satte mine fødder op på vægten. Jeg skyndte mig at lynets hast ned af den, da jeg så jeg vejet 8 kg. mere end jeg burde. Jeg kiggede op, og kiggede lige ind i spejlet. Min mave så dobbelt så stor ud, som den plejede at gøre, og mine lår fyldte hele spejlet. Jeg skyndte mig ud, og løb ud til køknet igen. Jeg hev alt det slik jeg vidste jeg havde tilbage, ud af skabene, og videre ned i skraldespanden. Det skulle bare væk nu! Jeg kiggede på de chip poser samt alle de chokolade bar, der lå samlet nede i skraldespanden. Jeg fandt et æble, og tog en stor bid.

”Skal du ikke have noget slik?” Spurgte Caitlin, og stak skålen for 117 gang, under filmen, over til mig. Jeg rystede bestemt på hovedet, uden at ane den et blik. ”Det er ikke fordi jeg sagde du havde taget lidt på, vel?” Spurgte hun igen, og hendes glade ansigt forsvandt, og blev til en grimasse. Jeg kiggede på hende, og smilede. ”Nej, jeg har bare ikke lige lyst.” Hun trak på skulderne, og vendte sin opmærksomhed mod fjersynes igen. Jeg havde utroligt meget lyst til at bare tage hele skåle, og spise det, men jeg vil heller ikke. Jeg vil gå på slankekur, for første gang i mit 18 årlige lange liv!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...